søndag den 29. september 2013

Prioriter nu psykiatrien

Jeg har fået trykt et harskt indlæg i den store JP. Et indlæg om den sidste regering, og en god kollega skrev på min FB væg, at jeg skulle huske min egen regering også...
Jeg har sovet på det.
Han har ret.

Vi har de sidste 12 år ikke prioriteret psykiske lidelser, hverken i de 10 den blå sad eller de sidste 2, hvor mine egne har haft ansvaret. Helt ærligt, grundlæggende har vi alle svigtet, vores samfund har undladt at give mennesker med en psykisk lidelse, en ordentlig behandling. Velvidende, at eksempelvis  skizofreni og alkoholisme begge er psykiske lidelser der kan behandles, og som ubehandlet er en massiv problematik, både for familien og for vores samfund. Vi ved også at kvinder med OCD, angst, depression og borderline, ofte lider af en form for ubehandlet autisme. Og vi ved, at hvis vi forsker, så finder vi løsninger.

Men psykiatrien har endnu ikke fundet vej til en fast plads på finansloven. For psykisk sygdom er stadig tabu, og i tabuets skygge vokser modløsheden.Så hånden på hjertet, jeg vil bruge de næste stunder, timer, år i mit liv på at arbejde for at mennesker med forskellige psykiske lidelser bliver behandlet - ikke behandlet bedre - nej, rent faktisk behandlet.
Sådan må det være. Det er det jeg kan give tilbage.

Tak søs - du er med mig alle dage - indtil verdens ende.

søndag den 22. september 2013

Byttemarked - en lokal succes



Det var en meget smuk dag i går, solklar himmel, og en frisk brise, der gav mindelser om den forgangne sommer. Fenja og jeg har aftalt at mødes tidligt på Viby bibliotek.Vi skal nemlig lige om lidt slå dørene op til det, som senere skal vise sig at være en lokal succes – byt til nyt. Vores helt eget lokale byttemarked i Viby.

Byttemarkeder er blevet trendy  noget som også helt almindelig borgere gerne slår et slag forbi, genbrug og bæredygtighed ses ikke længere som hysterisk ideologi, det er sund fornuft. Fenja og jeg er inkarnerede genbrugselskere.Det er der vi helst handler, og vi besøger forretningerne i Viby tit og ofte. Det hele handler om at bruge det vi har, på denne måde giver vi tingene værdi igen – hvorfor smide noget ud som kan bruges af andre?
Vi har arrangeret det første byttemarked i Viby - og vi har begge været meget spændte på, om lokalområdet ville tage godt i mod det. For mig er genbrug og miljø et meget vigtigt fokus område. Jeg har været med i Stop-spild-af-mad bevægelsen fra starten, og den tankegang har helt naturligt bredt sig til alt muligt. 
I det smukke gamle lokale, der gemmer sig under Viby bibliotek, summer der af ivrig samtale. Mennesker krydser rundt imellem 10 langborde, fyldt systematisk med tøj, bøger, legetøj, diverse indbo, husholdningsartikler, en kæmpestor og spændende rodekasse.
Det er helt vildt fedt, Fenja peger sigende på et kæmpestort sæt højtalere, og løfter spørgende øjenbrynene. Men de nåede knapt nok ind af døren, så var de væk igen, resultat: en glad ung mand, og måske nogle utilfredse naboer.Selv fik jeg et par mega seje støvler og et par g-star bukser.
I et hjørne havde vi opstillet en lille cafe, som Kvindehusetpå Myrholmsvej  stod for. Ann Katrine Dybdahl som er daglig leder af Kvindehuset- Selvom overskuddet fra et arrangement som dette er et lille beløb, så gør det en forskel for de etniske kvinder. Kvindehuset kan servere en ekstra kop kaffe ved møder, og så er Byttemarkedet også en god anledning for at tale med de lokale. Lokal opbakning er meget vigtig for brugerne af kvindehuset.. 


Et ungt par med en pose tøj, og en rød lampe under armen, stopper op. De vil gerne vide hvornår det næste byttemarked afholdes? Men vi ved det ikke - vi vidste slet ikke om dette projekt kunne lade sig gøre, vi sprang bare ud i det. Jeg synes, der er et fundament at bygge på her, da vi var ved at slutte ved tre-tiden havde der vel været 200 mennesker været inde og besøge markedet. Fenja siger godt nok, at vi var tættere på de 300, men antallet er mindre vigtigt. "If you build it, they will come."  En vaskeægte succes.


Er du til byttemarkeder - så tjek her også.

søndag den 15. september 2013

(By-) bier er verdens navle

Jeg må ikke få flere dyr. De siger at det er rigeligt med 5 høner og 3 katte, at mit arbejde på skolen og i byrådet, og at vi bor på en almindelig parcel i Viby J, gør at der ikke kan være flere dyr her.
MEN hvis jeg måtte og hvis jeg havde tid, så ville jeg "gå til bi" her i vinter.

Vidste du at bier og nektarsøgende insekter behøves for at vi får mad? Æblerne og appelsinerne du køber henne i Brugsen, eller rapsolien som er i mangt og meget.

Og så gør bier mennesker glade, eller ihvertfald rolige og med overskud. Det har et ganske særligt projekt i Aarhus fundet ud af. BISTAD og med ildsjælen Lene Kiel i spidsen forsyner BISTAD Aarhus med bier.
Jeg fik lov til at være frivillig i BISTADs bod under FoodFestivalen, og fik lov til at tale om bier, lytte til alle de mange mennesker som spurgte og smagte og talte om bier og honning.


Men verden er fyldt med pestisider og forurening og det bør bekymre os. For bier mistrives og i værste tilfælde dør de.
Per Kølster, Fru Plums eks, har skrevet det meget bedre end jeg kan. Læs her om hvad forurening egentlig skaber af problemer.

søndag den 8. september 2013

Debat om medicin eller ej - den 17. ADHD konference på Nyborg Strand


Festugen i Aarhus er ved at slutte, med vejret i top og Århus Stiftstidende sædvanlige kritiske tilgang. Jeg nåede ikke så meget andet end FOODfestivalen (som du kan læse om her på min madblog), fordi jeg med mit job, havde fået lov til at komme på den årlige ADHD konference.

Jeg kender en mand med bragende ADHD. Som han beskriver det selv, er han 100% invalideret af ADHD. Han er en fantastisk mand. Knaldhamrende klog, omsig, pisse irriterende og har siden sin ungdom skubbet alt og alle fra sig - nu er han diagonstiseret med ADHD. Med medicin kan Rasmus læse til journalist, have et job, skrive bøger og holde kontakten til sin kammerat helt ovree i Aarhus.

Som du måske kan ane, så havde også denne konference fokus på medicinering. Vi fik meget meget fint besøg Dr. Russell Barkley, (som du kan ane på skærmen til venstre) gæstede konferencen. Dr. Barkley er mister ADHD, han har arbejdet med forskning og beskrivelser af ADHD i en menneskealder. Det er ham som har beskrevet, hvor vanskeligt mennesker med ADHD, har det med de eksekutive funktioner,  som evnen til organisere og planlægge - og evnen til at være vedholdende. Det har ham som har sat fokus på HVOR vigtigt det er at medicinere.

Jeg kan i mit arbejde kun sætte en fed streg under enigheden med Dr. Barkley. Vi ved at der kan være bivirkninger, som manglende sult, sløvhed og en oplevet ændring i personligheden ved medicin. Omvendt er dette "bivirkningerne" ved ikke at tage centralstimulerende medicin:





Jeg synes egentlig at det taler for sig selv. Men ellers kan du læse mere her på Dr. Barkleys egen website ADHDLectures.com

søndag den 1. september 2013

Og rigtig glædelig festuge



Med træthed i kroppen, kaffekoppen i hånden og svanetræk over himlen sidder jeg her, med morgenøjene og vågner til glæden over Aarhus' Festuge 2013.
Du skylder dig selv at drible ned i byparken, og opsnuse Tegn på liv, med alle dine sanser. Du skylder dig selv at se kunsten, høre musikken, eller sidde stille på en café ved åen, og bare være.

Jeg var til den klassiske Galla åbning i går. Jeg havde en af mine helt unge veninder med, og om man var fyldt de 40 eller man lige var startet i 1. g, så var det bjergtagende. En helt ung dirigent som gav den gas. Det var da tegn på liv.

Jeg vil egentlig ikke så meget mere på denne søndag - jeg vil lade dig være med morgenkaffen og håber du gør som min far - at installere festuge App'en på din smartphone.

Kig med her:

For hvad mon der er på vej?