søndag den 28. juli 2013

En sommer fyldt med agurker

Kære Bloglæsere

Jeg ved jo, at I ved - at der ind i mellem kan være temmelig harske kommentarer på bloggen. Og denne uge har kandideret til noget helt særligt - lige fra de danske mediers behandling af kvindelandsholdet i fodbold, præsternes manglende opdatering på befolkningen (25 % er i mod abort....) og vi danskere enorme grillmad-sommer-spild og alligevel endte det med at jeg henviser til min madblog.

Sådan er det. Det blev sådan - og jer på min madblog - jeg undskylder - normalt er jeg ikke så harsk der. Men det var et indlæg som skrev sig selv..

http://madoghave-camillasandetliv.blogspot.dk/2013/07/grnrter-og-gulerdder.html

Rigtig god søndag! Og god appetit :-)

søndag den 14. juli 2013

Sommer!


Jeg elsker sommer
sommer
Duften, tør græs duft
duften af roser fra den store rosenbusk på sydmuren

Sommer
fyldt med travlhed og afslapning
i skøn forening

tid

Min krop har længtes
- huden har rejst sig
som massevis af solceller
suger sol

Jeg elsker sommer
tiden er en anden om sommeren
Danmark er smuk
også om sommeren



søndag den 7. juli 2013

Vild med ADHD!

På min væg på Facebook skrev jeg tidligere på ugen: "Hvis du ikke vidste det - så er jeg vild med ADHD og autisme-...." Reaktionen kom heldigvis promte - det har du været meget tydelig om Camilla!

Jeg har været på lejr - en uge sammen med 9 børn og unge mennesker med ADHD og autisme, og et hold af fantasiske kollegaer og frivillige.

Hver morgen blev jeg mødt med fantastiske smil og den umiddelbarhed jeg bare elsker. Da jeg var helt ung og startede på Langagerskolen, stod der i bøgerne at mennesker med autisme ikke havde brug for og ikke ville omsorg, eller små ting som et kram. Jeg kan ligeså godt sige at det er løgn. Et hårdt ord - men meget sandt, autister har også behov for omsorg. Det skal "bare" være på den enkeltes primisser, og nogle forstår Ipad som omsorg, andre forstår timers samtale om de vanskeligheder de er født med.

Jeg mødte to unge mænd med ADHD, 2 seje 16 årige drenge som i deres umiddelbare utryghed, let  kunne virke provokerende og smarte. Det var, som det altid viser sig, vidunderlige drenge der elskede at mosle, turene i svømmehal, popcorn over bålet og de timelange mountainbike ture.

Jeg elsker mit job. Særligt når jeg får mulighed for at tilbringe en uge med så skønne unge mennesker, at snakke og forklare og høre hvordan ADHD tegner sig for dem. Jeg er en stor beundre af Heimdals leder Ruth, som brænder for at kommunikere for og med autister og ADHD ramte. Den unge mand spurgte, og jeg fortalte om Ruth og om Heimdal, og om at vide hvad ADHD er. Der var tavst længe, og så sagde han de klogeste ord som jeg har hørt længe, indenfor min verden:
"hvordan kan hun vide hvad ADHD er, når hun ikke har det selv?"

Jeg er vild med ADHD.

Når man skrælder sejheden af, lader afvisningen ligge, og tilsætter mængder af tid, omsorg, og viden, så får man uvurderlige stunder med nærvær og samspil.
Tak til alle mine skønne kollegaer! I er for seje - og tak til alle jer forældre som turde efterlade jeres børn og unge mennesker i hænderne på en flok pædagoger og lærere. Og allermest tak til jer unge. Fordi I gav jer hen, fordi I lod jer møde, fordi I gav mig muligheden for at få den bedste uge hidtil, i min sommerferie.

God sommer - og husk, når I møder et mennesker med ASF og ADHD - giv tid.

FAKTA:
Sommercampen er et nyopstartet samarbejde mellem min skole Langagerskolen og Heimdal. Heimdal er en døgninstitution for børn og unge med autisme og ADHD. Der er rigtig mange børn og unge som står på venteliste. Derfor har socialforvaltningen bedt Heimdal om at lave aflastningsweekender og sommercamp. Heimdal og Langagerskolen arbejder med en ny arbejdsform Experiential Learning - Outdoor. Baseret på Conmotos og Duwees ideer om "learning by doing"