En noget træt søndag

Sådan en søndag, ovenpå et par konfirmationer i hver sin del af Jylland, er man lidt træt. Og mæt. Så det, bare at sidde med sin PC og tjekke mails og status'er, det gør ikke alverden. Sådan en søndag er det. Ikke noget stort, ingen vilde tanker, eller ekstraordinære reflektioner.

Sådan kan det også være her på Chr. X's vej i Viby. Mens radioen spiller,  hen og ser til potterne med bønner, ærter, tomater og hvad jeg nu ellers har. Og glæder mig igen over alt det  kattene endnu ikke har væltet eller trådt i. Jeg synes også du skulle tage dig sådan en søndag en gang i mellem. Uden aktivitet, andet end det som måtte komme - om det så er at se en film, lægge puslespil eller kigge ind i ovnen til en kage. Måske, hvis solen viser sig, vil jeg flytte mig ned i haven og måske tage årets første tur i min dejlige hængekøje.

Og så vil jeg blive frisk til på onsdag. For der kommer min statsminister til Danmark. Lige meget med meningsmålinger - det er vores regering og min statsminister. Hun har hentet millioner til Danmark fra EU og kæmper hårdt for danske arbejdspladser.
Det vil jeg hente energi til. Årets største festdag. 1. maj er lige om hjørnet - god søndag.

Tillykke med konfirmationen

Vejret er vidunderligt og konfirmationerne springer frem. De næste uger vil Aarhus være befolket af festklædte og begejstrede teenagere i deres stiveste puds og  penge på lommen.

Konfirmation er sådan en lidt underlig størrelse, en blanding af familie og venner. En begivenhed hvor hovedpersonen nogle gange nok alligevel helst ville undvære det. Det er spændende og kan også være lidt skræmmende sådan at være festens midtpunkt.

Min kære venindes pap-søn skal konfirmeres i dag. Og i næste uge er mit elskede tantebarn Michaels tur. Det er to helt forskellige konfirmationer -

Mikkel er en skøn vidunderlig og fræk knægt, socialt kompetent ung mand. Han er smuk, og spiller fodbold og hører nok ikke altid helt efter i timerne.
Hans far er kontant og tydelig, og fyldt med kærlighed til sin søn. Jeg ved det ikke, men jeg tænker at festen bliver efter den gode gamle opskrift - festtelt i haven, mad, taler og måske en enkelt sang som lyder forfærdeligt. Jeg glæder mig.

Michael har autisme og hans ikke-konfirmation er helt anderledes. Ingen kirke, ingen telt, næsten ingen gæster - kun dem han selv har godkendt. Michael er heller ikke altid lige god til at høre efter i skolen og han er bestemt ikke særlig socialt kompetent. Michael er rigtig dårlig til sport, men læser bøger på engelsk langt over sit niveau.
Hans far er en halvstuderet røver, som er fyldt med kærlighed til sin søn. Den fest bliver kort - under en time - og så må Michael og hans lillebror spille computer, og de voksne fortsætter festen alene.

Jeg skal holde tale til dem begge. To unge mænd som på ydersiden har så meget tilfælles og dog alligevel intet. De kender ikke hinanden, og kommer nok aldrig til det. Vi synes stadig at vi er født lige i Danmark. Det er vi ikke. Der er så stor forskel, og det bliver tydeligt på sådan en smuk konfirmationsdag.

Jeg vil hoppe på cyklen, og cykle fra Viby, omkring havnen og se ud på kranerne. Cykle ned omkring havet, hvor vandet ved Den Permanente sikkert er blikstille, og man kan lugte træskibshavnen. Ud i solen, ud til Risskov, hvor min veninde, familie, venner og konfirmationsbarnet vil komme mig i møde.

Vejret er vidunderligt. Og jeg glæder mig.

Offentlighedsloven og traktorsporene i Skatteministeriet

Den 11. april gik min partifælle justitsminister Morten Bødskov i åbent samråd om den nye offentlighedslov. Som I ganske godt ved, så er jeg Socialdemokrat med hud og hår. Det har jeg været siden jeg som barn af Schlüters fattigfirsere, mødte ungdomsarbejdsløsheden i 90’erne, hvor Nyrups reformer skabte grundlag for en fremtid. Det spinkle håb og oplevelsen af, i fællesskab at forbedre samfundet, har præget mig dybt.

Jeg har besluttet at tage helt og aldeles afstand fra den kommende offentlighedslov, i dens nuværende form. Der er ikke brug for mere lukkethed i Christiansborgs korridorer, tværtimod! Tidligere skatteminister, Venstres Troels Lund Poulsens hovedrolle i skattesagen, illustrerer jo lige netop at et ministeriums ressourcer kan misbruges. Imod det uvæsen er gennemskuelighed den bedste medicin.

Jeg har alligevel lyst til at tage 4-toget til staden og troppe op på justitsministerens kontor og råbe ham ind i hovedet. Jeg fatter det ikke. Jeg kender Morten Bødskov som en både fornuftig og forstandig mand. Så jeg forstår det ikke. Sidder resterne af den borgerlige-liberale regerings ånd stadig i murene og hvisker ministeren i ørerne som en anden djinni? "Du ønsker frirum, du ønsker lukkethed - nationen vil være bedre tjent med at befolkningen holdes i uvidenhed - regeringen vil få det nemt..."

Nej.

Efter min mening er en af Socialdemokraternes styrker, at kunne være undersøgende, og turde udforske mulige retninger at vælge. I den proces demonstrerer vi Socialdemokrater gang på gang kraften i vores ønske om, at ville forbedre vores samfund. De ambitioner rummer dog altid en risiko for at være forkerte, og når det sker, er det også en af Socialdemokraternes styrker at turde skifte mening. Som parti bærer vi evnen og viljen til at reformere, i os selv.

Det skærer mig i hjertet at se så mange fornuftige og behjertede politikere, der ellers ikke plejer at savne meninger, blive så påfaldende stille.  Jeg tror jo det er fordi de godt ved, at de skal til at skrive under på noget, der decideret kun tjener deres egne interesser. Til dem siger jeg: "godt jeg ikke er jer! Når tinget vedtager den nye offentlighedslov, påtager i jer medansvar for alle skandaler der vil komme. Jeres apatiske tavshed er accept. Om et par år, når den næste Troels Lund Poulsen står og affyrer indlysende usandheder for hele familien Danmark, bør i gå ud på badeværelset og bruge et minuts tid på at se jer selv i øjnene. Derude kan i så mindes dengang i kunne have gjort noget, men lod være."
 
Jeg opfordrer også alle der ønsker at beskytte Danmarks demokrati til at besøge internetsiden www.skrivunder.net-nej til ny offenlighedslov. Her vil du selv kunne læse om den nye lovs konsekvenser for samfundets muligheder for indsigt i folketingets beslutningsprocesser, og hvis du syntes at det lyder som en ret dårlig handel for demokratiet, så kan du sammen med os andre sige: "Nej tak Morten." 

Fri mikrofonholderi for Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet

Det er ingen hemmelighed - jeg afskyr konceptet Trykkefrihedselskabet - navnet, intentionen, medlemmerne.
Efter min mening er det løgnagtige, egoistiske og indskrænkede mennesker. Endnu et ulækkert efterladenskab efter Fogh/Løkke æraen, hvor DF var ophøjet til ultimative smagsdommer i dansk politik.

I mange år har den yderste højrefløj kunnet stille sig op på de svage og udsatte, de mørke, de ikke kristne, de "ikke danske" og proklamere hvad danskhed er.
Jeg kender rigtig mange danskere, der ikke må være danskere. På grund af Venstres og DFs klapjagt på mennesker med en religion, der ikke passer ind i det Kragh/Langballe'ske middelmådige-ikke-engagerede-grundtvigianske virkelighedsbillede.

De kvinder jeg kender, fra så forskellige steder i verden som Indien, Phillipinerne, Iran, Tunesien, Somalier spørger mig: "Camilla, hvorfor må vi ikke være danskere?" Hvorfor skal danskprøven være så svær, at end ikke danskere kan svare på den?"

I aftes så jeg igen Lars Hedegaard stå glinsende i kameralyset - mens hele det danske pressekorps står tilrådighed for at holde mikrofon - så bliver jeg simpelthen træt. Uimodsagt stod Lars Hedegaard og forklarede om den nye "videnskabelige" undersøgelse, der "tyder" på at muslimer er mindre intelligente end andre mennesker...Uimodsagt, i tv2 nyhederne!
I den forløbne uge var der et ungdomsråd der blev frataget sin støtte, fordi de have inviteret en imam med radikale holdninger til en konference. Hmm, gad vide hvor meget støtte Lars Hedegaard og hans kumpaner modtager?
Jeg nød at Krasnik gik til Hedegaard, og spurgte ind til hans perverse udtalelser om dette og hint. Det er nødvendigt at gøre op med den kæmpe fejl det er, at tillægge Lars Hedegaards udtalelser større sandhedsværdi, fordi han måske blev forsøgt myrdet.  Men nu er vi desværre tilbage på sporet, Hedegaard og Søren Krarups datter, skribent for Jyllandsposten og medlem af DRs bestyrelse (smagsdommer?) Katrine Winkel Holm får direkte tv-tid.

Alt imens - undskyld mig, kald mig bare sur rød feminist - Imens Troels Lund og Kristian Jensen krydser fingre i skyggen af skattesagen - for karaktermordet på Danmarks første kvindelig statsminister trækker nemlig ingen seere.

Og mine egne vender vores stolte respektfulde parti ryggen, og flirter med revolustionære kommunister som har masser af ædle synspunkter, men nægter at tage nogen som helst form for ansvar for moderne økonomisk politik. Ok - det blev en noget sur gruppeformandsblog denne gang.
Men helt ærligt - forestil dig at Socialdemokraterne ikke havde regeringsmagten? Forestil dig Inger Støjberg på Vestagers plads, Thuelsen-Dahl på Mette Frederiksens. Forestil dig lille Lars fra Græsted vandre rundt i EUs korridorer, og lede efter opbakning til Danmark?
Vi har det flertal vi har - og vi kæmper hver dag for en bedre hverdag.