Stop så op!

Stop så, stop op og se dig omkring - sig farvel til 2012 på en ordentlig og god måde - og sig pænt goddag til 2013.

Inden vi ser os om er året gået. Pist væk - slut - det var det år.

Og helt ærligt, mit var ikke det bedste af slagsen. Må man egentlig godt sige det? At det på mange måder var noget lort? At jeg ikke fik talt nok med mine veninder, og fik tænkt for mange dårlige og negative tanker både om mig selv og om andre?

Rundhøj og Byrådet
Jeg synes også at vores beslutninger i byrådet kunne have bedre. Vi kunne have lyttet mere og bedre - vel at mærke ikke til dem der har råbt og skreget, og talt rigtig rigtig grimt om andre. Jeg er faktisk også lidt flov over at jeg ikke fik holdt fokus på en ordentlig tone, og sagt stop - med det jeg kunne, og havde i mig, da jeg så debatten køre af sporet.
For helt ærligt Rundhøj, I har talt rigtig grimt om og til andre. I har taget børnene som gidsler og ikke mindst - så har I taget indtaget byen med løgn og manipulation - og I har gjort det uden at blinke. Bemærkelsesværdigt ja, beundringsværdigt nej. At jeg selv er blevet karakteriseret som inkompetent og iøvrigt går iklædt "falskhedens dragt", har jeg ikke så meget som et skuldertræk tilovers for. Men de ting Peder Udengaard er blevet udsat for, er langt værre end nogen skolestrukturel uenighed nogensinde vil kunne retfærdiggøre. Det er ikke ok. Jeg skulle ikke have tiet - jeg skulle have sagt fra. Men jeg er opdraget ligesom Bambis ven Stampe, hvis du ikke har noget pænt at sige om andre - så ti stille.
Det skulle jeg ikke have gjort.
Nu er Rundhøjskolen reddet, tillykke med det. Vi må videre, og det er mit håb, at al den positive energi der har manifesteret sig i lokalområdet omkring Rundhøjskolen fortsat vil virke for et bedre Aarhus i 2013.
 
Så slemt er det nu heller ikke
For jeg arbejder på en fantastisk skole som gør sit til at skabe en hverdag der er god og lærerig for børn og unge med ADHD og Autisme. Jeg har venner og familie som kun vil mig det bedste, hvis kærlighed jeg hver dag forsøger at gengælde.

Jeg har nogle vidunderligt skønne træningskammerater der altid fortæller mig sandheden, også når den er god eller giver blå mærker. Og jeg har mine karatebørn - og unge som hver uge giver den gas, og  tænker på andre end dem selv, og forsøger at gøre det bedste de har lært. Jeg er bare så stolt af dem!

Vi har en socialdemokratisk byrådsgruppe der er meget mangfoldig - så forskelligartet at folk ude omkring kan spørge om de overhovedet kan blive enige - det kan vi. Ikke at vi altid vil i samme retning, men tonen er altid ordenlig, og vi forsøger at holde os det egentlige formål for øje: at finde den bedste løsning for aarhusianerne.

Jeg har en have som giver ro i sjælen, med dyr omkring mig som, når alt går vel, bliver i min egen have. Jeg har en partiforening der bærer over med mig når jeg er for meget, og som altid vil hjælpe og støtte mig.

Så om hvor alting er, og jeg tænker tilbage på 2012, så vil jeg gerne sige undskyld - undskyld for de kopper te vi ikke fik drukket og de snakke vi ikke nåede.
Og tak for at I bærer over - og tak for at I er der!
Lad os lære af 2012 og lad os bære det videre ind i 2013.

Er julehjælp egentlig hjælp til jul?

Sneen er faldet over Aarhus. Aviserne bugner af juletilbud og forbrugerlæsning på den ene side, og fattige menneskers ulyksalighederheder på den anden.
Igennem mit arbejde har jeg hjulpet en mor der er blevet væk i junglen af julehjælpeorganisationer, med alenlange skemaer skal man beskrive og dokumentere sin nød - vel og mærke inden for tidsgrænsen.

Og jeg kan lige så godt sige, at det kender jeg bare rigtig mange som ikke formår. Jeg arbejder med mennesker med ADHD, og ud over en ofte ret rodet økonomi, så er deadlines og skemaer ikke lige deres kop te. Jeg ved at jeg ikke burde være forurettet - men det er jeg altså. For skulle julehjælpen ikke hjælpe de nødlidende? Når vi nu har sablet ned i den offentlige sektor, og satset hele butikken på hatte-dame-politik og velgørenhed, skulle de nødlidende så ikke kunne få hjælp i nøden?

Jo, hvis man er en af de rigtige, inden for de rigtige rammer - og der passer mine forældre bare ikke ind. Jeg er også presset på mine ansvarsområder, og mit fokus skal ligge på kerneopgaven, så den tid jeg bruger på at hjælpe med at skrive skemaer og finde mulige steder at holde jul, er tid jeg har tusket mig til. Tak til færre pauser, genveje taget på erfaring, og rigeligt med god vilje.

Julehjælpens formål er godt. Og det er al ære værd, for de der bruger deres jul på andre end deres nærmeste. Det sætter jeg, og dem som får muligheden for at fejre jul uden at økonomien sprækker, stor pris på. Jeg anfægter på ingen måde initiativet - men jeg kunne godt ønske mig at det varede ved resten af året - når vi ser på ressourcerne i den offentlige sektor, er det nødvendigt. Det er konsekvensen af 10 års borgerligt styre og en verdensomspændende finanskrise, hvor de få blev rige og vi andre blev fattigere.

Og har du forvildet dig ind her på min blog, i håbet om at finde hjælp til jul - så er det altså ikke her. Men tjek google på dette link.

Der røg Uffe

Så røg kulturministeren. Helt ærligt. Det kan godt være at han ikke tacklede det super - men det var hverken ulovligt eller forkert. Det var dumt ja, men var det egentlig mere? Når jeg tænker på Troels Lund Poulsen og hele skattesagen, så undre denne her sag mig virkelig.

Vi har levet med Venstre ministre som har skaltet og valtede med den offentlige kasse og meninger. Med massive tilskud til privathospitaler og til bankerne. Og så kommer Uffe Elbæk og hyre et mærkeligt cirkus-ting, hvor hans mand senere bliver ansat.

Der er ingen tvivl om at vi som politikere har et særligt ansvar for at fremstå ordenligt og redeligt. Men jeg synes nu at Borgen fremstår mindre mangfoldigt og mere kedeligt.
Uffe Elbæk er en mand som samler folk - enten med at være uenig eller enig. Personligt kender jeg ikke manden og jeg er faktisk også ligeglad.

Vi har mistet en farverig mand som minister. Æv. Og jeg håber inderligt at han ikke bliver udskiftet med en driftsikker, kedelig, ung statskundskaber - det ville være et endnu større tab.

Det er nu min mening.