Lyset i mørket

Ok - det har været nogle hårde uger, med kovendinger både på lokalt og nationalt plan. Sådan nogle uger,  hvor det gælder om at holde fokus og se fremad.

Den dårlige samvittighed
Og hvordan gør man egentlig det i en mørk, kold og lige nu ret våd tid? Jeg forsøger at hygge mig, skabe en god stemning i privaten. Jeg tænder lys, og forsøger at lave rigtig simremad, den slags man bliver glad af.
Jeg gør hvad jeg kan for at blive ved med at tage cykelen, og de dage (som i dag) hvor jeg tager bussen, lægger jeg den dårlige samvittighed nederst i bunken, for den bliver man ihvertfald ikke mere lykkelig af.

Listerne
Lister - der bliver skrevet lister. Julegavelister, småkagelister, lister over dekorationer jeg har intention om at lave, lister over julekort som skal skrives, sylte, glamestersild og langelandske fedtegrever. Lister med dette og hint.
Jeg elsker lister. Og jeg elsker jul. Jul og lister høre sammen, synes jeg. Jeg har altid, så længe jeg kan huske arbejdet med lister. Det er ganske nedarvet, min mor havde kolloner med opgaver og min far har lavet lister med data om alt, for eksempel kattekillingernes vægt.

Magien
Udfordringen er nok gemalens mere eller mindre desperate udtryk over længden af listerne, og blikket på kalenderen, fyldt med julefrokoster og byrådsmøder, og skolemøder og partiforeningsmøder. Men han forstår det jo slet ikke. For lister er magiske. Lister er frydefylde, og giver håb om at man når ALT. De rummer drømmen og håbet om det hele. Det er ikke min TRO, at jeg rent faktisk når det hele - for hvem kan det? Jeg er jo ikke "super-mum", så jeg tager gerne en smutvej i ny og næ. Jeg køber kransen til døren, aftaler med veninden om at dele småkage byrden, så hun bager vaniljekransene og jeg tager korender-kagerne. Men jeg må også indrømme at det ikke er alt, jeg vil gå på kompromis med, der er ting kun min far og jeg kan lave, så vi begge er tilfredse.

Lad ikke mørket tage over
Så når dagene er lidt hårde, og stemmerne bliver lidt skingre, så er det godt at gå i køkkenet og i haven. Jeg har skrevet om det før, det er zen for mig. Det giver mig den energi, og den aflad som ikke altid findes i den travle hverdag.

Note til mig selv

Vinteren er kommet. Det er mørkt når vi står op og har længere været mørkt når jeg kommer hjem. Det er tiden for stearinlysene for alvor har sin berettelse.

Jeg har ikke meget tid i dag til et blogindlæg, for vi var til 40 års fødselsdag i går med fadøl og pølsebord, og vi har huset fyldt med gode venner og deres børn, og der skal laves pandekager og blødkogte æg til morgen, og rigeligt kaffe.

Så noten til mig selv må være:

• husk at sætte rugbrødsdej over
• kom i haven og få de sidste blomsterløg sat
• sæt flaget op for Signe som har fødselsdag og er flyttet ind længere nede af vejen
• bind den første krans til udskuret så det ikke er helt så trist at sætte cyklen ind om aften
• drik den kaffen under halvtaget
• og lav nem aftensmad

Jeg håber også du får en dejlig søndag - for om lidt er det december med alt hvad dertil høre. Jeg får gris næste fredag, med ekstra hoveder til sylten og skank og ribbenssteg - men det skal du egentlig slet ikke læse om her - men på min madblog...
Husk at sætte dig med en varm kop et eller andet og filosofere over livet - det er ikke værre end hvis du er rask og rørig så er livet nu ikke så ringe endda...

Pas på cyklisterne i vintermørket

Så kom efteråret og stormene og regnen. Og jeg forsøger at holde fast i mine cykelture frem og tilbage, mellem job, hjem og Rådhus. Jeg elsker min cykelcomputer, for konkurrencemennesket rumsterer brutalt i mig, når det kommer til hastighed og ikke mindst kilometer.

Men der er mørkt nu. ret mørkt. Der er køligt tusmørke om morgenen, og bælgmørkt når jeg kører hjem fra byrådsmøderne.
Jeg har lygter foran og bag på, og på min cykelhjelm og har sågar været i T.Hansen og investeret i en af disse hæslige af gule veste som jeg stadig tager tilløb til at iklæde mig. Og alligevel er jeg utryg. Se mig! Er I opmærksomme derude?

Jeg har snart oplevet at at blive påkørt, en del gange. Jeg har oplevet at sidde fast i de mange huller i vejene, og flere af mine kollegaer er sågar blevet kørt ned af andre cyklister.
Så min bøn er - pas på os. Os der stadig hårdnakket kommer op på cyklen, for at skabe mere plads på vejene. Uanset om vi gør det for at holde styr på vægten, eller passe på vores allesammens CO2-regnskab, eller simpelthen fordi vi ofte komme nemmere og hurtigere frem - pas på os.

Jeg er også taknemmelig for at det tidligere byråd med Kristian Wurtz i spidsen, har vedtaget cyklingshandlingsplaner og cykelmotorveje, hvor vi cyklister kan bevæge os på veje beskyttet fra de travleste bilister.
Men når vejen svinger, eller jeg skal dreje i krydset ved Viby Ringvej, så skal I altså se mig. Vi er derude, os cyklister.

Tak

Et enkelt fjollet juletræ

Krystalnatten var i fredags. Under krigen hentede nazisterne religiøst troende, Socialdemokrater og medlemmer af Kommunistpartiet. De blev kørt til udryddelseslejre og myrdet for det de troede på. Mangfoldighed for Aarhus havde arrangeret en fin lille fakkeldemonstration med efterfølgende taler ved Mølleparken, hvor jeg havde muligheden for at tale til et veloplagt og politisk bevidst publikum.

I den anden del af landet er mennesker kommet i mediernes krydsild, fordi de har involveret sig i det lokale beboerdemokrati og truffet en informeret beslutning om hvorvidt de ønskede et juletræ. Udfordringen var at de kort forinden havde besluttet at afholde en stor Eid fest for boligforeningens medlemmer.

Vi ønsker at vores nye medborgere involverer sig, at de bidrager til vores demokrati, at de er foreningsaktive, at de siger deres meningen og tager stilling ved lokale valg. Men når vi ikke er enige i de beslutninger de træffer, hænger vi dem ud i medierne.

Det har alle dage kostet at sige sin mening og være involveret i samfundet. Nu, under 2. verdens krig og under de sidste krige Danmark har deltaget i, har det kostet at sige sin mening. Det koster at have andre synspunkter. Men det er på ingen måde rimeligt at udstille hinanden på den måde. Det vidner om at mangfoldigheden er under pres i Danmark.
Vi kan aldrig tage demokratiet for givet.