Peter Arnfeldt, skat og amerikansk valgkamp - alt i en højere enhed

Og vi lader billedet stå...
Man får jo en eller anden mistænkelig tanke om at den amerikanske valgkamp bliver afspejlet i Helles skattesag, og magtmisbruget i den borgerlige regering op mod det sidste danske valg.

Og den absolutte vasken hænder i den såkaldte kritiske danske presse.

Ekstra Bladets Poul Madsen vasker sine hænder i sin egen avis, med beskrivelserne af at han altid var kritisk mod Peter Arnfeldt - det ville gavne dansk presse at bore dybere, og se på hvor dessiner egentlig kom fra.
For spørgsmålet er hvem det egentlig gavnede med karakter-mordet på Helle.

Tjek Doonesbury på hans egen hjemmeside her:

En skattesag

Lækken af Helle Thornings skattesag er et historisk lavmål i dansk politik. Det seneste eksempel taler for sig selv. Aldrig har det danske samfund oplevet et så tydeligt samspil mellem landsdækkende medier, offentlig forvaltning, og toppen af et politisk parti, med et eneste formål: karaktermord af en politisk lederskikkelse. 

V's pressetjeneste og talepapirer
Toppen af partiet Venstre og i særdeleshed partiets pressetjeneste har i deres magtærgerrighed, solgt ud af alle moralbegreber. Det ser desværre ud til at der ikke det eneste eksempel på at Venstres pressetjeneste ikke skyr nogen midler, i deres kamp for deres såkaldte liberale livssyn. I dag er der jo ingen Venstrepolitikere af betydning, der kan sige deres egen mening. Hver dag, får de udleveret et papir som de lærer udenad. Hvilket de gør, ofte uden selv at tage stilling. Men det lader jeg ligge for nu.

Den almindelige danskers virkelighedsbillede
Venstres pressetjeneste eksisterer med et formål: kortslutning af den almindelige meningsdannelse, for dem er løgn og fordrejning en kynisk kalkulation. Den brede offentlighed er desværre ikke bevidst om at den bliver udsat for et massivt bombardement af fejlinformationer. Gennem et fintmasket net af liberale talerør i aviser og på tv, præsenterer de et forfladiget og sørgeligt virkelighedsbillede, med et formål: at danskerne skal acceptere den laveste fællesnævner som standarden.

Lækagen skal holdes ansvarlig
Aviserne er proppet med såkaldt liberale udbrud, der er nærmest gået sport i at svine folk til, og råbe ytringsfrihed bagefter, hvis nogen vover at være kritiske. Men det lader jeg ligge for nu. Der er ingen tvivl om at jeg har den dybeste sympati for statsministeren, grænsen til hendes til privatsfære er blevet groft overskredet. Men det er bydende nødvendigt at lækagen af hendes skattesag efterforskes til bunds, det er bydende nødvendigt at de implicerede identificeres og holdes ansvarlige. 

Men hvem har det egentlige ansvar
Når jeg siger undersøgt til bunds, mener jeg undersøgt til tops. Har Lars Løkke Rasmussen deltaget i møder hvor detaljer i statsministerens skattesag er blevet diskuteret? Har Venstres chefstrateg Claus Hjort Frederiksen? Har Venstres nye fremadstormende håb Inger Støjberg?

Den amerikanske valgkamps afkroge

Jer som følger bloggen, ved at jeg har en særlig forkærlighed for den amerikanske valgkamp. Et herligt sted som på ingen måde tager sit afsæt i rigtige menneskers liv, men på alle måder er en skueplads for det politiske spil.

Når man læser de europæiske aviser, ser det bestemt ud som om at præsident Obama har sine udfordringer.Men prøv at spol tiden frem, og forestil dig hvordan verdenssamfundet vil have det med Mitt Romney som præsident. Tænk på alt det George Bush jr gav verden. Økonomisk ruin for alle undtagen de absolut rigeste, krig i mellemøsten, systematisk nedjustering af demokratiretten i USA, i særlig høj grad kvinders rettigheder.

Og så forsøger jeg et krampagtigt smil, over at der i valgkampen bliver præsenteret synspunkter som at kvinder der er blevet voldtaget ikke skal have rettighed til abort, for hvis man er "reelt" voldtaget vil  kroppen jo alligevel afstøde fostret. Underforstået at de mere end 30.000 aborter efter voldtægt, som USA har hvert år, i virkeligheden dækker over uansvarlige kvinder, promiskuøse kvinder, kvinder der selv er skyld i deres situation. Udtalelser fra Guds eget land, fra landet der mener det er en gave til verden.

Imens kæmper Obama for at skabe arbejdspladser og give amerikanerne sygeforsikring, det burde være et let valg. Men selvfølgelig, der er tale om et land hvor millioner af mennesker seriøst tror på at historien om Noahs ark, fandt sted i virkeligheden.

Ordentlig løn og arbejdsvilkår

Stadig flere almindelige borgere handler som "aktive forbrugere". Vi gør det når vi handler fødevarer. Vi gør det også når vi handler vaskepulver,creme og såmænd også tøj. Vi gør det i særdeleshed når vi handler til vores børn. Her sikre vi parabenefri tandpastaer, creme og sørger for at figenstangen er fra Urtekram. Vi gør det også når vi handler vaskepulver, vand på flaske, og såmænd også tøj. Hvis Adidas får lavet sko på vietnamesiske børnefabrikker, så er det for nogle af os "aktive forbrugere" ikke ok. 

Kommunen stiller krav til virksomheder som den handler med. Der kræves CSRcertifikater, at de sørger for praktikaftaler og har en ordentlig medarbejderprofil. De krav eksisterer fordi virksomhederne skal tage deres del af ansvaret, de krav eksisterer fordi de virker. Som individuelle forbrugere er vi tænksomme og forsøger at gøre det rigtige for os selv og hinanden. Det er jeg stolt og glad for.

Det er som om at løn og arbejdsvilkår bare er faldet ned fra himmelen,  ligesom Dannebro. Som om at vi som medarbejdere tror, at den 6. ferieuge, omsorgsdage og barnets anden sygedag bare, sådan lidt heldigt,  er faldet ned ligesom appelsinen i turbanen.
Vi har ikke længere syersker, eller fiskedamer i Thyborøn med hænder ødelagt af at filetere fisk. Vores social og sundhedsassistenter har krav om hjælpemidler ved tunge løft, og der stilles endda krav om at der ikke må ryges i egne hjem ,når vores medarbejdere skal passe borgerne.

Både som individer og som samfund, er vi blevet meget bedre til at stille krav til den vare vi køber. 
Der er dog stadig områder hvor gamle "dyder" regerer. Et eksempel er cafe og restaurations branchen. Tænker vi på at tjeneren, kokken og rengøringsassistenten på cafeen har et liv, også efter at vores cafe latte og vores tapas menu er serveret? Alt for lidt, efter min mening. Faktisk er der den modsatte tendens, "aktive forbrugere" demonstrerer i disse dage for restaurationers ret til at behandle deres medarbejdere dårligt.
Jeg har selv mærket det. Jeg har mange gange haft lyst til liiiige at cykle ind om Forlæns&Baglæns, og bare sidde stille med min ynglings calamari og en kop the. Men jeg ved det. Forlæns&Baglæns har opsagt deres overenskomst. De om nogen. Jeg er vred og frustreret. Vred over at ordentlige spisesteder, med ordentlige råvarer, med ordentlig service, ikke prioriterer ordentlige løn og arbejdsvilkår. Hvordan pokker man med den ene hånd kan skrive at man går op i god service og ordentlighed, og på den anden side ikke ønske at give den ansatte ret til at vide hvornår man skal på arbejde? Eller uden tillæg om søndagen, med muligheden for at skulle møde flere gange på en dag?

Jeg håber at du ligesom mig træffer den aktive forbrugers valg, og handler efter både arbejds - og naturmiljø. Og så håber jeg at min aarhusianske yndlingsrestaurant kommer på bedre tanker - så skal jeg nok være den første ved et bord - men ikke før.

Efterisolering

Ok - jeg indrømmer det. Vi har ikke haft isolering nok, faktisk har vi kun haft 100 millimeter, det er pinligt. Jeg ved det, det er pinligt. For det er et problem for pengepungen og for miljøet. For varmen stiger til vejrs, ikke kun når du og jeg engang i mellem bliver hidsige og vrede og vi bliver røde i hovederne og varme i hænderne.

Min lejlighed ligger i et gammelt fuldmuret hus fra '33, et hus og lejlighed som har krævet nye ledninger, vinduer og meget andet. Og ja, vi har ikke fået taget os sammen - før nu til Efterisolering af loftet. Men hvilken herlighed. Det gik nemt og tjept og ordentligt. En flink og ordentlig mand med et ordenligt tilbud, og med fokus på både kommunalt og statsligttilskud og med fokus på at vi skulle have 400 millimeter og ikke 300 millimeter - for det er bedst for både økonomi og pengepung. Og hvad ved en skolelærer om det?

Jeg er lykkelig for at ikke at skulle rulle rundt i Rockwool i min sparsomme sommerferie, men i stedet kunne hyre en ordentlig fagmand med speciale, som kan hjælpe til information og til ordentlig materialer.
Så han kom en varm sommerdag, hvor både gemal, katte og høns holdte godt øje med hvordan der blev sprøjtet miljørigtigt papiruld op på loftet i den rigtige miljødybde.
Puha, jeg kan sige det nu. For nu ER det isoleret, og jeg er i gear nu, kun et enkelt rør mangler....

Ny Nordisk skole

Den sidste uge i mit vikariat som Børn og Unge rådmand i Aarhus nærmer sig. En periode fyldt med gode aktiviteter, spændende input, og alvorlige problemstillinger. Som den nye skolestruktur i Aarhus, Store Robert skulpturen, og borgere eller organisationer der simpelthen behøver et lyttende rådmandsøre.

Så har jeg været i København, i Staden, til møde i undervisningsministeriet for at tale med Christine Antorini om kommunernes udfordringer og glæder - og for at ministeren kunne fortælle os om hendes nye tiltag om en Ny Nordisk Skole. Det er en skole bygget på den entusiasme og engagement som vores elever, lærere og forældre allerede har for vores fælles folkeskole. Intention bag Ny Nordisk Skole er jeg helt enig i. Det er ganske godt set, at vi behøver en værdidebat hvor vi igen får sat fællesskab og sammenhold i højsædet.

Ny Nordisk Skole kommer ikke med en pose penge. Det er som min gode kollega og ven, min borgmester Jacob Bundsgaard siger, at vi skal skabe en kommunal virkelighed, hvor vi skal yder højere service for færre penge. Sådan er det også her. Fundamentet skal alene være den viden som vores skolelærere og vores skolebestyrelser og vores ledere allerede har.

En anden vigtig note i Ny Nordisk Skole er 0-18 års perspektivet - det at et barneliv ikke først starter når vores børn starter i skolen. Der er liv og læring før det - og den anerkendelse skal ministerens udspil også have. Nu mangler jeg så at se hvordan hendes Roadshow udmønter sig, hvordan man skaber holdningsændringer uden penge, men gennem reformer i undervisningssektoren, og den kommende overenskomst. Alt i alt, syntes jeg Antorini er kommet godt fra land - jeg glæder mig til at følge Ny Nordisk Skole, og se hvordan det spænder af - også i Aarhus.

Sæt psykiatrien på finansloven!

Sammen med folketingskandidat for socialdemokraterne i Aarhus Nord Otto Ohrt har jeg skrevet en række indlæg om psykiatrien.

Du kan læse et af vores indlæg her.

Sommeren kan bruges på meget. Den borgerlige opposition har siddet på sine hænder, alt imens Liberal Alliance også i Jyllandsposten er gået amok på Enhedslisten over ønsket om en revolution, selv om Liberal Alliance i virkeligheden selv ønsker en revolution, der endegyldigt afskaffer velfærdsstaten. Dansk Folkeparti, som man jo altid kan regne med, har brugt sommeren på at finde ud af, hvordan partiet kan få smidt veluddannede indvandrere ud af Danmark og få hævet nogle strafferammer.  Så man skulle mene, at der kunne findes plads til lidt konkret politisk diskussion frem mod finanslovsforhandlingerne.

En nylig offentliggjort rapport fra Institut for Folkesundhed viser, at uligheden i sundhed er steget markant de seneste 25 år. Den rigeste del af danskerne lever således 10 år længere end den fattigste del, og samtidig viser tal fra Dansk Sundhedsinstitut, at uligheden i sundhed koster ca. 50 mia. kr. i øgede udgifter til behandling og tabt arbejdsfortjeneste. Vi kan ikke blive ved med at snakke økonomiske udfordringer, uden at vi samtidig snakker om bekæmpelse af uligheden. Tallene illustrerer, at vi har lang vej igen, når det gælder bekæmpelsen af uligheden i sundhed.

Vi mener at det siger sig selv, at hvis vi ikke får sat en stopper for uligheden i sundheden, så øger vi de offentlige udgifter.  Vi forringer mange menneskers mulighed for at få et værdigt liv og for at kunne bidrage til fællesskabet. Vi kan se, at 15 % af alle børn og unge har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. Det gør, at vi får en grundlæggende problemstilling, der skal og bør tages hånd om. Det er centralt for de børn, unge og familier, som er berørt af psykiske lidelse, og fordi vi i fremtiden skal dæmpe udgifterne og sikre nok hænder på arbejdsmarkedet. Vi opfordrer derfor regeringen til at tage handsken i den anden hånd og sikre, at psykiatrien i dette års finanslovsforlig ligestiller psykiatrien med hele resten af det danske sundhedsvæsen.

Kote Aite - kunsten at absorbere smerte

Jeg er gul og blå, har omkring 20 blå mærker. Det er bare rigtig længe siden at det har været sådan. Ikke at jeg ikke har trænet nok - eller hårdt nok den senere tid, men måske har fokus ikke været nok på kampen i kampsporten.

Jeg træner karate, og jeg elsker det. Den mentale udfordring og den fysiske konfrontation. Kote Aite er et japansk udtryk for  "Kunsten at absorbere smerte". Det er en vigtig del af kampsport, og det giver altså blå mærker. Til tider opleves også  vanskeligheder ved at kunne trække vejret, når 5 store dojo-kammerater slår løs på en...

Og hvad har det så egentlig at gøre med en politisk blog at gøre? Lyder det ikke en smule mærkeligt at have trang til blå mærker? Det jeg vil frem til er, at vi i vores liv altid vil få "blå mærker". Vi kommer altså ikke igennem livet uden knobs. Og jeg synes vi glemmer det, vi glemmer det i børneopdragelsen og i parforholdet. Vi glemmer det på arbejdspladsen og i venskabet. Når vi er sammen med andre og er en del af fællesskabet - så giver det knubs. Men som oftest er det heller ikke værre. Op på hesten, og videre i livet, skrammerne er med til at danne os som mennesker.  Den livskundskab er der ofte behov for, når man træffer beslutninger og tager ansvar i den kommunale virkelighed.
For det er med politik som med resten af livet, det giver knubs.