Naturlig Skov - byrådstale

Her til aften den 29. februar lige før foråret sætter ind med 1 marts, havde socialdemokraterne med Steen B. Andersen og jeg byrådssagen med naturlig skov på byrådsdagsorden. Indstillingen fik stor opbakning. Du kan læse min tale her:

Naturlig skov får en plads i Aarhus
En mørk vinteraften besluttede jeg mig for at nu skulle jeg opsøge min parti og byrådskollega Steen B. Andersen, som er ordfører for skovene og var den naturligste at gå til med mit ønske om at vi i Aarhus får en naturlig skov.
Steen B. tog som ventet vældigt godt mod ideen og efter møder med grønne organisationer står vi her en herlig forårsdag. Og prøve at gøre vores vision om en naturlig skov til virkelighed.

En magisk tid
For nu er forår i Aarhus. Det er en magisk tid, hvor man glæder sig over det det mirakel naturen er, og bliver mindet om hvor meget den betyder. Snart vil tusinder af mennesker valfarte til de aarhusianske skove, for at nyde tiden hvor skoven springer ud. Aarhus kommune har igennem længere tid forsøgt sig med at lave andre typer skov, end den traditionelle bøgeskov. Der er lavet både en hundeskov og en allergivenlig skov. Socialdemokraterne mener det er tid til - at tilføje en ny type skov, naturskov.

Åbo - en mulig placering
Naturskov er en dejlig enkel størrelse. Man vælger et stykke jord, og så lader man det simpelthen være i fred. Teknik og Miljø skal ikke lægge mange ressourcer i naturskoven. Der skal nemlig hverken slås græs eller beskæres buske. Ingen vedligeholdelse, ingen gift eller gødning, intet andet end uhæmmet vækst. Vækst der med tiden vil blive til et lille stykke dansk naturhistorie.
Vi vil simpelthen skabe en pendant til Afrikas jungler og savanner. En skov som stort set får lov at passe sig selv. Da vi på forrige byrådsmøde blev præsenteret for skovrejsning ved Abo vidste vi at her var en mulighed for at skabe en aarhusiansk naturskov.

Gevinsterne ved Naturskoven er mange
For det første. Naturskoven bliver et meget vigtigt bidrag til dansk og aarhusiansk biodiversitet. Biodiversitet, hvordan forklarer jeg det? Naturen er et stort økosystem og biodiversitet er antallet af forskellige organismer, der indgår i det system, planter, dyr, alt liv. Da disse organismer alle indgår i det samme system, betyder antallet af arter rigtig meget. Tag for eksempel bien. Der bliver færre og færre bier i den danske natur. Det er alvorligt fordi, bier bestøver både blomster, træer og bøndernes afgrøder. Jo færre bier, jo mindre vækst. På den måde er der en sammenhæng, fra den mindste blomst til den stork så mange venter på i spænding. Meget meget forenklet, så har naturen andre behov end os. Derfor er det nødvendigt med områder som naturskoven, der tager udgangspunkt i de behov, og sætter menneskets behov i anden række.

Dyrehaven
Den biotop i Danmark der har størst biodiversitet ligger ikke i en øde dele af den jydske hede, men ganske bynært - nemlig ved dyrehave nord for København. Og den største enkelt faktor for skabelsen af al den biodiversitet er at der her er græssende hjortevildt. De skaber nemlig med deres konstante tryk på vegetationen et variete og åbent skovlandskab. Vi vil derfor i udvalgsbehandlingen gerne have belyst mulighederne for at man tilføjer projektet denne dimension. Kort sagt. Biodiversitet er en god ting, og Socialdemokraterne vil gerne have mere af den i Aarhus kommune

Rent drikkevand
For det andet. Aarhus kommune behøver rent drikkevand til borgerne, nu og i fremtiden. Etableringen af naturskoven vil ske fuldstændigt uden brug af gødning eller sprøjtegift. Dermed vil skoven medvirke til at beskytte kommunens drikkevand for de kommende generationer.

Grøn bevidsthed
For det tredje. Gør Aarhus kommune sig store anstrengelser for at markedsføre sig i en globaliseret verden. Aarhus er fair trade by. Den grønne tankegang er et stadigt vigtigere element i byens profil. Vi ønsker at skabe et billede af en mangfoldig by med en grøn bevidsthed. I den sammenhæng passer naturskoven fortrinligt ind, og vil helt naturligt indgå på det grønne kort, der tegner Aarhus fra en, skal vi kalde det, miljøbevidst vinkel.

Forskning i højsædet
For det fjerde vil skoven være et aktiv både forskningsmæssigt- og uddannelsesmæssigt. Der er stadig nyt at lære om den danske natur, og der er stadig børn der har godt af at komme ud og se den i virkeligheden.
En mangfoldig natur i en mangfoldig by/kommune (?), det er socialdemokraternes vision. Både Steen B. Andersen og jeg mener, at vi med dette forslag kommer den vision en smule nærmere.

Naturlig skov, mangfoldighed og ny chance til alle

Det var egentlig sådan en morgen hvor jeg havde tænkt mig at skrive lidt mere om min og Steens naturlige skov, og måske knytte den til den mangfoldighed som lige nu debatteres i Aarhus til den helt store guldmedalje.

Ikke at det ikke er centralt og vigtigt, men i denne uge synes jeg der har været en helt anden debat som er værd at tage fat i - og nej, ikke mere betalingsring. I stedet kunne jeg godt tænke mig at fortælle lidt om mit syn på sagen om at Claus Meyer har givet et andet menneske en ny chance.

Det kan undre mig, at man i dette land tilsyneladende ønsker at vi skal straffe, og efterfølgende rehabilitere. Vi ønsker at vores borgere efter endt straf, får sig et job, betaler sin skat og ikke begår mere kriminalitet. Men når så en af vores helt store bannerførere for god mad og god opførsel så tager en tidligere kriminel ind i sin virksomhed, så flipper hele Danmark ud. Ifølge en stor del af meningsDanmark er det uretfærdigt at manden får et godt liv. I deres optik er retfærdighed åbenbart, at gerningsmanden har det ligeså forfærdeligt som offeret.

Jeg fatter det ikke. Hvor kom det fra? Vi gør noget forkert, udstår straffen, og så fortsætter samfundet med at brændemærke? Det giver ingen mening for mig. Jeg har selv været med til at ansætte medarbejdere med en plettet straffeattest, og jeg har ikke fortrudt. Det er min holdning at en ny chance fortjener alle. Der er ingen tvivl om at nogle forbrydelser er så forfærdelige, at også min første reaktion er, at man bare skal låse inde, og så smide nøglen. Sådan fungerer samfundet bare ikke, og heldigvis for det.

I Danmark er alle lige for loven, det ønsker jeg inderligt at tro på. Det er det nødvendigt at tro på, i lovens øjne skal vi sgu være lige. Hvis den pågældendes straf havde været for mild i lovens øjne, havde anklagemyndigheden anket den til en højere instans. Hvis straffen i vores øjne er for mild, tja så må vi hellere allesammen stemme på Pia Kjærsgaard, så får vi en helt anden slags kam til vores hår. Pia skal nok få styr på det, hun vil få Bushs "3 strikes, and you're out" til at ligne eftersidning i den sorte skole: ikke noget særligt.

Efter min mening er det et forfærdeligt scenarie, men det ville ikke desto mindre være acceptabelt, fordi det er inden for lovens rammer, den lov vi som bekendt alle er lige overfor. Men denne sag men Claus Meyer og hans lærling, denne besynderlige standret orkestreret af formiddagsblade og talkshows, har intet med retfærdighed at gøre. Jeg ved hvor manden bor, hvad han hedder, hvor han arbejder, hvordan han ser ud, hvad han lever af, på hvilket fundament han forsøger at genopbygge sin tilværelse. Men jeg ved ikke om han fortryder.

Skulle du have lyst til at blive udfordret lidt mere, så tjek lederskribenten fra Politikken her med denne leder.

Mangfoldighed - sarkasme fra JPÅs pen

Læs følgende JPaas leder, Mangfoldighed, Til det er der kun at svare at JPs optik altid har lidt af et yderst venligt højrefokus,hvilket avisens seneste udgydelser jo illustrerer perfekt. Rabih, Thomas og jeg må lide den tort at blive stemplet som såkaldt visionære. Latterlige i vores politiske korrekthed.
Jeg undres.

Hvad mon det er som gør at ordet mangfoldighed er så vanskeligt at tage i JPs leders mund? Siden avisen gang på gang nedgør at partier bredt hen over midten samles, i forsøget på, at gøre Aarhus til et helt Aarhus?
JP stod forrest i kampen mod radikalismen, men når mangfoldigheden skal beskyttes stiller avisen sig demonstrativt bagerst, hoven og selvtilstrækkelig. "Det nytter alligevel ikke, hvorfor prøve?" Vorherre bevares. Man kan undres over den konsekvente snæversynethed avisen repræsenterer. Hvorfor er det så svært for JP at se sig selv som en del af et bredt mangfoldigt Aarhus, der har behov for og plads til os alle?

Næsten ingen blog idag

Jae, som overskriften siger, så bliver der næsten ingen blog idag. For jeg har haft huset fyldt med overnattende gæster, min veninde fra Sønderjylland og hendes børn, der har været på en lille vinterferie. Gæster som har leget, spillet Xbox, spist, grinet og en enkelt har også grædt lidt, over ondt i maven og halsen.

Vi har været på Aros og været en tur på rådhuset hvor de søde rådhusbetjente som altid er venlige og ordentlige - tak for det. Vi fik set rådhussalen og mose-eg-gulvet, og Arne Jacobsens ying-yang tegn fra øverste sal. Vi har været en tur i loppehuset for at se til DSU, og købe lidt.

Og så har den yngste spurgt mig; "du tante, på hvilken side er du egentlig i familie med mig?" med en tone så kærlig, at jeg igen, bliver varm om hjertet og får en klump i halsen. Så er det ikke helt galt at være tante...
Pas godt på dig og dine ude i verden, og ham ved siden af, når han trænger...

Og skulle du være i tvivl, så har DSUloppemarked i næste weekend også...

Skraldning - er det ok? Er spild af mad?

Radioen ringede her til morgen, de ville høre lidt om mine ture ned i dagligevarebutikkernes containere. Om hvorfor jeg gør det? Hvor meget? Jeg må indrømme at jeg blev lidt befippet. Jeg VED jo godt at FB og bloggen er offentlig, men derfra til til at blive kontaktet om det jeg har skrevet på Facebook, er der altså et stykke vej.

Så hvad er det egentlig jeg vil med den debat? Hvad er det jeg som lokalpolitiker og menneske kan gøre ved en af vestens helt store problematikker - køb og smid væk.
Hvordan kan vi sige at vi skal "vækste" noget mere, samtidig med at vi smider alt for meget ud? Der er brug for at vi får tænkt os om. Skal vi absolut vækste med alt? Skal vi bare smide alt ud? Kan vi opfordre modeindustrien i Aarhus til at tænke genbrugsmaterialer ind i deres produktion.

Kan vi egentlig overføre vores tanker fra en situation til en anden, eller er vi så kontekstafhængige at det bliver umuligt?
Hvordan får jeg mit hjemmeliv, og min offentlige person og mening til at hænge sammen?
Jeg laver madplaner. Både for at stoppe mit eget madspild, men også for at begrænse mit "tidsspild". Jeg foretrækker den smule planlægning, fremfor at stå frustreret med hovedet nede i en køledisk, ventende på den gode ide. I stedet har jeg 2 frysere, et spisekammer, og et fadebur. Det er ikke længere fordærvet mad der ryger i vores skraldespand. Det der kan bruges bliver brugt. Jeg gemmer rester til de lange dage med møder, og så har jeg en komposter. Det syntes jeg ikke har gjort mit liv mere besværligt, slet ikke, nærmere mere enkelt. Det føles ærligt talt rart at være bare en lille smule mere i harmoni med planeten.

Misforstå mig ikke, jeg er ikke perfekt, langt fra. Der er ikke meget speltmor over mig, selvom jeg en gang imellem bager boller til mit personale og mine skønne ADHD og ASF-elever. Jeg er stadig god for et ordentligt impulskøb, får stadig take-away lidt oftere end jeg burde, Sådan er der jo så meget, men jeg vil forsætte med at lade den "grønne" tankegang få indflydelse på min tilværelse, og de valg jeg træffer.

MultifunC, plads og brug for alle

Vi skal have en ny sikret institution Viby, næsten i baghaven. En institution til utilpassede unge mennesker med kriminelle og voldelige baggrunde. Det er et helt nyt koncept der har høstet megen anerkendelse ude i verden. Institutionen har en systematisk og meget grundig tilgang til de unge mennesker, og jeg glæder mig til at se den komme i gang, se hvordan den kan gøre en forskel.

Desværre sætter sådan en institution, gang i fantasien hos folk. De spørger sig selv om, hvordan mon det er at bo ved siden af sådan størrelse? Bliver der flere indbrud? Hvad hvis vi møder en af de unge på vores vej? eller endnu værre, hvad hvis vores børn gør?

Lige nede af vejen, på vej til min skole, kommer institutionen til at ligge. På samme matrikel som et bosted for udviklingshæmmede og psykisk syge. Etableringen af en sådan institution har naturligvis affødt en del polemik, både fra omkringliggende husejere, og fra dem jeg kalder "professionelle brokrøve", d.v.s. dem der benytter enhver lejlighed til at springe op på barrikaderne og kæmpe mod den store uretfærdige kommune, uanset om der er noget at komme efter eller ej.

Bekymringerne, og dem der bekymrer sig, er mere eller mindre som man kan forvente, med en vigtig undtagelse. Jesper van der Schaft, har valgt at blande sig i debatten på vegne af menneskerne med handicap og ældre. Jesper har kastet ud i at kæmpe for forbedring af mennesker med handicap livsvilkår, han skriver læserbreve, arrangerer demonstrationer, starter facebookgrupper, og har været opstillet til byrådet en enkelt gang for SF. Dybest set er hans formål noble, og jeg bakker ofte helt op om hans synspunkter.

Desværre er han i debatten om institutionen i Viby kammet helt over. I aviserne tegner han et helt igennem sortsynet billede. Asociale unge der går amok på personale, og brugerne af bostedet ved siden af, på grund af underbemanding og den kyniske kommunes hensynsløsheden, og her er det så jeg undrer mig.

Jesper har gentagne gange har gjort opmærksom på forhold, der har frataget mennesker med psykisk og fysisk, deres værdighed, forhold der har begrænset fysisk og psykisk handicappede deres krav på lige muligheder og lige adgang til alle dele af samfundet. Alligevel vender han i denne sag på en tallerken, bruger et sprog der ikke tjener andet formål end at stigmatisere de kommende beboere, benytter ekstreme skræmmebilleder og ublu overdrivelser. Hvorfor? Hvorfor er det Jesper van der Schaft ikke vil give den plads til de unge, det er den samme plads han efterlyser for mennesker med handicap og ældre? Han konkluderer at institutionen kun skal ligge ved siden af et bosted, af økonomiske hensyn, og fordi beboerne er så dårligt fungerende at de alligevel ikke protesterer.

Dermed anerkender han for det første et samfundsbillede hvor mennesker med handicap er nederst i rangfølgen, for det andet at ingen normale mennesker ville ønske sig at blive nabo til en sådan institution. Er det muligt at Jesper van der Schaft udnytter placeringen af institutionen i Viby, til et lidt klodset angreb på kommunal og regional økonomistyring? Er det derfor han spreder al den frygt og fordom? Hvis ja, så gad jeg godt vide om han syntes det er det værd.

På sådan godt reklame sprog, det er en ommer Jesper. Danmark skal igen være et land med plads og brug for alle.

Er førtidspension et samfundsmæssigt problem

Jeg sidder i Tubinehallen, til LBRkonferencem det lokale beskæftigelsesråd, en del af folien rådet er Vejen til Førtidspension.
Spørgsmålet for mig bliver også en etisk tilgang, er førtidspensionen trusle for velfærdssamfundet? For den måde vi taler om det på, så lyder det sommetider sådant.

Jeg vil også sige, at jeg har førtidspension tæt på eget liv, i min familie, i min vennekreds, i mit arbejde. Så når vi arbejder med dette i forhold til Aarhus' beskæftigelsesindsats, så er det ikke bare teknik og uvirkelige tal, men mennesker af kød og blod. Derfor bliver jeg ofte vred og indigret over den måde vi tillader os at tale om det på.

Udfordringer er at vi har et arbejdsmarked som er vanskeligt gearet til mennesker som er sårbare og på anden måde lever og er lidt på kant af samfundet. Vi har en udfordring rent økonomisk, men måske går det netop galt fordi vi hele tiden vender os mod økonomoerne og beder dem udtænke graferne for 'grupperne af førtidspensionisterne' og glemmer alle de nuancer som er.

Jeg ved at Aarhus hele tiden arbejder med at gøre det bedre. At vi hele tiden tænker over nye måder at fastholde i job eller uddannelse. Og at vi ser på hvordan vi gør det nu, og forsøger at opdatere nu viden i respekt for mennesket.
Dette er et dilemma. Dette er et hovedbrud. Dette er ikke bare tal, men mennesker og det samfund vi alle lever i.

Anlæg for millioner

Aarhus kommunes byråd skal sammen med embedsmænd idag lægge retning for hvor Aarhus skal hen - rent anlægsmæssigt. Skal vi have nye børnehaver? nye plejeboliger? Skal vi bygge bosteder til voksne med autisme - eller skal der ny asfalt på vejene?

Det er sådan helt skarpt stillet op den debat som kommer til at køre fra klokken 12.30 på Helan marselis, med den smukke udsigt ud over Aarhus bugten.

Det er ret uklart for borgerne hvorfor Aarhus som kommune laver så ulige prioriteringer. Hvordan kan et rødt byråd synes at billisterne gang på gang skal have fint asfalt og nye lyskryds, mens at svage borgere skal vente på omsorg og hjælp?

To ting gør sig gældende, det ene handler om at på denne konference taler vi anlæg, nye bygninger, nye veje, nye institutioner. Vi taler materialer, sten, veje, asfalt, vinduer, kontorbygninger - og ikke pleje.
Vi taler ikke om drift. Vi taler om byggesten. Og kunne vi ikke flytte noget "stenene" over til "plejen" - jo det kan man teknisk godt. Men om det giver god mening, mener jeg nu ikke. Vi har brug for at byen vokser, at der er ordentlige løsninger til Aarhus Havn. Vi har brug for den vækst som er i byggebranchen understøttes.

Den anden ting er at vi har et magistratstyrer, det betyder at selvom vi har et rødt flertal, så sidder der i Aarhus to borgerlige rådmænd/kvinde, som gør hvad de tænker er bedst - ud fra deres ideologi og måde at tænke politik på.

Aarhus skal have sin egen Naturlige skov

Forestil dig en forårsdag, solen står klar på himlen, og du cykler med dine børn ud til det nye skovom-råde i Aarhus. Det er en lidt mærkelig oplevelse, for du har egentlig ikke tænkt over at der som sådan findes noget som hedder ”naturlig skov”, så du glæder dig til at se hvad det er. Du har været imellem Marselisborgskovens ranke bøgestammer, og besøgt Klosterhedens tætte og troldeatige granskove i vestjylland, men dette er noget helt andet.

Hvad er naturlig skov egentlig?
Naturlig skov er et stykke brak jord, eller landbrugsjord som man lader ligge. Man "rejser" altså ingen skov, men lader det ligge og så er der masser af små frø som vil gøre at man over tid får en skov. Det bliver ikke en skov som vi ellers kender det på vores malerier fra skove. Men mere en dansk krat-jungle. Aarhus har fået sin egen danske jungle. For sådan vise det sig. En lav skov med meget forskellige vegitations, hvor skoven mere er et lavt vildt krat, og du fortæl-ler dine børn, at det var sådan skoven så ud i stenalderen.

Hvorfor?
Sammen huske I turene på Moesgaard, og hvordan de forskellige udstillinger om livet i Danmark i oldtiden var afhængig af den danske vilde natur. Den nye skov, som vi foreslår ligger ved Åbo er ikke kun et forhistorisk eksperiment. Det handler ikke kun om at sikre at vores børn, og deres børn også bevare rettigheden til iskoldt, rent drikkevand hentet direkte op af den aarhusianske undergrund, men det handler også om biodiversiteten stiger. Hele fødekæden starter med de mindste dyr og insekterne og netop insekter og larver trives i denne form for skov. Og når fødegrundlaget er i orden, vil de lidt større dyr følge med.
Og så koster sådan en naturlig skov næsten ikke noget, hverken til vedligehold eller til rejsning.

Men hvordan får vi sådan en dansk jungle?
Jo jeg har sammen med min gode kollega, Steen B. Andersen været med til at foreslå at vi i som en del af Aarhus' skovrejsningsplan rejser et stykke naturlig skov. Og jeg tror at det bliver rigtig spændende at se vokse op.
Og når jeg nu har jer, så takker jeg også for den borger som gjorde mig opmærksom på, at naturlig skov findes, og kan laves i Danmark. Jeg er selv vokset op i Vestjylland, og ved jo at heden skal brændes af, ellers så springer den netop i skov. Tak. (og endnu engang - så viser det sig at det gør en forskel at tale politik, med hinanden og med os politikere :-))