Madplan - risotto - tjek

Sådan en søndag, hvor weekenden har været helt booket op og hjernen står stille, så er det godt med en madplan.
Udover at det giver ro i hovedet, at man kan kigge på planen og vide hvad man skal begive sig ud i, kan man sørge for at alle rester bliver brugt, og fryseren spiller en god rolle - og at virkeligheden her om ½ time ikke bliver et eller andet telefonnummer til en take-away-restaurant.

Og på min plan står der risotto. Hmm, en rest ost, nogle frosne ærter, noget svinekød som er i fryseren, og så skulle der være mad.
Det er også en måde at sørge for mit bidrag til Stop Spild af Mad. Vi har ind i mellem en debat om hvad der er det bedste redskab til stop spild af mad, er det en dejskraber eller en madplan. For mig er det madplan, det redder min hovede, min mave og at ikke meget bliver smidt ud.

Og idag er det så ris-otto. Og det er jo faktisk sådan lidt zen - for du kan ikke andet i den ½ time end at rører i risen. Du er der, gryden, risene og tanken, den nærværende eller den som bare er.

22.85 % ledighed i Spanien

Det er jo fuldstændig grotesk, arbejdsløsheden i Spanien er nu samlet oppe på næsten 23 %, ungdomsledigheden er over 50% og byggeriet er totalt kollapset. Over alt i den vestlige del af verden er krisen helt inden under huden på den almindelige arbejder. Og alligevel taler vi om at "vækste" os ud af krisen.
Jeg tænker, at det bliver vanskeligt for Spanien og Grækenland at "vækste" noget som helst - for hvad skal de gøre det med?

Da Sovjet faldt, og Cuba var på randen af ruin talte alle om at kommunismen og den rene socialisme faldt. Nu hvor centrale økonomiske økonomier falder på stribe som netop Spanien, Grækenland, USA er der ingen spørgsmål til at kapitalismen er faldet. Jeg undre mig. Den eneste vare som pt har lykkes, er der hvor marked er styret, og hvor arbejdsmarkedskræfterne samarbejder for et reelt bedre arbejdsmarked med service i produktionen og i produktet.

Vi har brug for nye økonomiske beregninger og nye metoder. Vi kan ikke længere læne os tilbage og tror på det frie marked.
Vores natur er ved at bryde sammen, fedme og sukkerepidemier hærger verden over, vi producere nyt medicin til millioner af kroner som kan behandle sygedomme som kun ganske få fejler, men vi kan ikke give penge ud så malaria og AIDS bliver screenlagt i Afrika.

Det er da en underlig verden vi lever i. Og nu har vores venner i EU en kæmpe udfordring, lige i vores baghave. Jeg ville ønske at vores minister for EU Nicolai Wammen i talesatte den problematik - at hver 2 - læs hver anden! ung i Spanien står uden arbejde. Vi har brug for politisk vågemod, og forskere som tør tænke nyt - helt nyt.

DM i Skills

Det bliver et meget lille indlæg denne iskolde vintermorgen. Lige om lidt er det op på jernhesten for at komme på job.
Men jeg vil lige lægge dette link ind til DM i Skills, som er unge håndværkere som kæmper om at blive Danmarks bedste.

Aarhus, med rådmand Hans Halvorsen i spidsen kæmper for at dette særlige DM kommer til byen, en perfekt begivenhed til at give de unge en god chance, og til at vise hvad Aarhus også kan.

En helt lige regning, for reel ligestilling

Her på bloggen har jeg jo af flere omgange reageret og debatteret omkring lige muligheder for alle, uanset køn og alder. Nu har vi fået en S ledet regering med både kvinder og mænd, unge og gamle, og mennesker med forskellige etnicitet.

Jeg mener stadig at vi har en række udfordringer omkring kønslighed i Danmark, og vi har store udfordringer med at tale om det.
Jeg kunne blandt andet nævne at mænd stadig får mere i løn end kvinder, også for ens type arbejde, og dermed også langt mere i pension. Kvinder tager langt mest barsel som har en række følge "sygdomme" som manglende pension, manglende lønstigninger, flere barnets første og anden sygedag og alt dette fører til karrieretab. Der bliver stadig forsket mest i mandesygdomme og den måde sygdomme optræder ved mænd, hvilket gør at man stort set intet ved evidensbaseret i forhold til sygdomme som hjertelidelser og psykiske lidelser diverse spiseforstyrrelser, eller handicaps som ADHD eller Autisme hos piger og kvinder.

Der er en lang række af forhold hvor, hvis dit barn er født som din datter ikke får samme muligheder og samme rettigheder. Derfor er mit ønske - trods det at jeg ved det ikke er en "politisk sællert" at tale kønsligestilling, at kvinder og mænd bliver lige. At vi på sigt ikke tænker over en mand eller en kvinde - men på personen.

Jeg tænker over at jeg sidder som gruppeforMAND for socialdemokraterne - i Norge hedder det en talsperson og ikke en talsmand.

Her til sidst vil jeg nævne et sted som gjorde mig glad, et sted hvor jeg ikke havde regnet med at få støtte og opbakning, og som satte spot på min egen fordom omkring ligehed,- nemlig militæret. Der har været en sag om hvorvidt præster må velsigne soldaterne inden et indgreb, konsekvent blev der skrevet i artikel han og hun, talspersonen sagde hvergang at det var op til soldaten som person om han eller hun ønskede det. Tak - det gav mig håb.

Beskæftigelse,- og ledighed, er stadig på dagsorden

Byggeriet er ved godt mod, kranerne fylder op på havnen og Åhavevej er ved at tage godt gammeldags form. Det er herligt at 3F og LO sammen med Aarhus borgmester har sagt ja til dækningsafgiften. Det kommer til at betyde noget for arbejdspladserne - de privat og de i byggebranchen.

For ser vi på arbejdspladser som bunder i innovation og nytænkning, så ser det slemt ud. Der er alt for få som tør og har mulighed for at skabe deres egen forretning. Vi har banker som ikke tør satse på nye muligheder, og antallet af nye virksomheder er markant dalende. Også dette har betydning for at vi mangler arbejdspladser.

Rundt om i Østjylland har kommunerne sparet på de offentlige finanser. Fair nok, budgetterne skal hænge sammen. Men det betyder at vores udfordring med ledigheden for lærere, pædagoger, sygeplejerskere er massiv. Vi runder nu tal for nyuddannede over de 80 % af en årgang.
Vi står samtidig med en folkeskole som indenfor en kort årrække skal håndtere et lærerkollegium som går på pension. Og hvis denne gruppe af unge ny uddannede lærere får arbejde udenfor folkeskolen, så får folkeskolen og dermed børnene senere et stort problem med hvordan vi får undervisningen til at fungere.

Det er altså et dilemma vi står i. Vi skal få folk i arbejde, udenfor den branche de er uddannet til, vi skal samtidig gøre det attraktivt for dem at vende tilbage. Jeg må indrømme at jeg er i syvsind - for hvad gør vi egentlig?
Og dette er jo ikke kun tal - det er mennesker med drømme og visioner for fremtiden.

Undskyld - men hvad er der egentlig galt med lidt høflighed?

Det går jo faktisk ikke noget af hverken dig eller mig med lidt høflighed. Og det undre mig hvad der gør at vi har så lidt af det for tiden. Jeg stødte før jul, ind i en artikel om Torben Steno og hans nye bog som netop behandler emnet. Det har bragt lidt tanker frem. Og virkeligheden kom efter.

En blogven af mig har oplevet sig grænseløst intimideret af fremmede mennesker som har taget hendes vid og engagement som givet. Og ønsket svar på dette og hint, og det kunne hun ikke, af flere og ret gode grunde. Hun har oplevet at folk har skældt hende ud over nettet.

En anden kær veninde og kollega i det politiske, har været så ordentlig og redelig at hun har svaret en debattør direkte i en mail, da han gav udtryk for at hende og jeg havde været for hård. Hun var ærlig, og direkte og beklagede at det ikke var hendes intention, men at han selv lagde en hård tone for dagen. Han svare hende med en sætning: "du er sølle".

Hvad går der lige galt for os? hvordan kan vi tage hinanden for givet? Både de vi kender, og dem vi end aldrig har mødt.
Hvad vil det kræve af dig at du taler pænt til kassedamen næste gang? og til buschaufføren? at du tænker dig om når du skriver på Facebook og i din næste mail?
Og du måske skulle du tænke over Stampes mors råd til Stampe; hvis du ikke har noget pænt at sige om andre,- så lad være.

Bekymrende tal på ledigheden

Der har den sidste uge igen været drøftet ledighedstal. De stiger støt, og selv den største optimist må idag erkende at arbejdsløsheden har bidt sig fast. Det offentlige har været presset så længe og så meget, at det nu er rigtig tydeligt at samfundet står overfor en kæmpe udfordring. Indenfor industri og byggeri ser det ud som om grebet løsnes lidt, men for ACere, lærere, sygeplejersker, o. lign. er udsigterne stadig dystre.

Jeg har selv haft en kommentar i diverse aviser, hvor jeg har udtalt at vi i kommunerne ikke kan se en synderlig forskel den enkelte ledige får hjælp af et kommunalt jobcenter eller et privat firma. Når jeg udtaler sådan, så handler det om at vi har gennemgået ledighedstallene, og det er simpelthen ikke muligt at se nogen synderlig effekt af at involvere private firmaer i jobsøgningen. De private aktører leverer mange kurser som skulle hjælpe de ledige til at rykke sig mentalt, søge det job der er, ikke det der burde være osv. Ja, det er rigtigt at de private firmaer udbyder mange gode og relevante kurser, der er bestemt ikke kun tale om såkaldte "pip-kurser". Og ja, der er mange mennesker der har været (og er) glade for de redskaber de har fået gennem forskellige kurser - De virker bare ikke efter hensigten. Det er ikke effekten af et ledighedskursus der får folk i arbejde, det kan se sådan ud, når ledige kommer i arbejde umiddelbart efter deltagelse i et sådant kursus, det passer bare ikke. Disse ledige ville alligevel være kommet i arbejde af sig selv.

De kommunale jobcentre gør et kæmpe arbejde i ledighedsbekæmpelsen, for sådan føles det lige nu, som en kamp mod de forhold der gør at jobbene forsvinder. I Aarhus har vi rigtig mange som kommer lige fra VIA eller direkte fra Universitet, deres tilværelser er naturligt nok rodfæstet, og derfor vil langt de fleste først søge i Aarhus og omegn, vi har bare ikke nogle stillinger der skal udfyldes. Derefter tager de konsekvensen, og breder sig ud, andre landsdele, alternative erhverv hvor deres uddannelse kan bruges. Desværre nytter det ikke meget, god vilje, fleksibilitet og initiativ er bare ikke nok i dagens Danmark. Vi har pt en gruppe af højtuddannede som vi er lige ved at miste, en enorm samfundsmæssig ressource der ligeså stille svinder bort. Det er en katastrofe, og det betyder at vi skal være opfindsomme, betænksomme og bruge alle kneb. Så duer det ikke at lovgivningen er så stram og så topstyret at kommunerne presses til at handle i strid med det indlysende, og det fornuftige.

Vores forrige regering gik rundt med hovedet i skyerne og skyklapper på, monotont gentagende dens mantra privat, privat, privat - uden overhovedet at kigge på om lortet egentlig virkede. I Aarhus har vi et rigtig godt samarbejde med mange private udbydere, men vores eget jobcenter er faktisk også ret godt. De er super gode til at løse opgaven, også i en tid hvor vi som kommune har måtte spare på noget så fjollet, som at få folk i arbejde.

Dette indlæg blev lidt længere end oprindeligt tænkt, men beskæftigelse er også et centralt område for mig. Alle bør have retten til et job, muligheden for at forsørge sig selv og sin familie, sådan er virkeligheden bare ikke lige nu, for alt for mange.

Godt nytår

Hjertelig godt nytår. Hvad er dit nytårsforsæt? Eller har du måske ikke noget. Mit er ikke så anderledes end det plejer at være. Spise bedre, komme i bedre form og tilgive mere. Ikke andet og ikke mindre.

Kjeld Fredens har sagt både i artikler og sidst i radioen at man skal droppe nytårsfortsættene, da stort set alle ikke bliver til noget. Det kan han hjernemæssigt faktuelt dokumentere. Og jeg har stor tiltro til fakta og videnskaben. Den har dog den hage at den dokumentere det vi spørger den om - og ikke intentionerne ind i mellem.

Jeg har dog den lommeteori, at nytårsfortsætter skærper vores ønsker, og mennesker har ofte brug for både en ny start og et tilløb. Et tilløb til på den lange bane at ændre deres vaner. Vi har i Danmark længe talt om at børn og unge spiser for meget, dyrker for lidt motion, laver for få lektier og drikker for meget både øl og sodavand. Langsomt vender den tendens. Faktisk kan vi se at langsomt bliver danskerne opmærksomme på kostændringer i stedet for den hurtige Feminakur.

Så her et par dage efter nytår tænker jeg at Kjeld Fredens har ret, og dog alligevel. Giv ikke op på jeres fortsætter, hold fast, det er en øvebane. Find en at dele den med, vær stolt af for hver dag der går, og vid at det tager længe, længe læææænge at ændre en vane.

God fornøjelse :-) siger jeg med min sunde grød på morgenbordet for 3 dag i træk, mens jeg glæder mig over at jeg senere i dag skal træne et stort hold karateunger som glæder sig til at se mig, og hinanden og de 100 mavebøjninger de kommer til at lave idag!