Stop så op!

Stop så, stop op og se dig omkring - sig farvel til 2012 på en ordentlig og god måde - og sig pænt goddag til 2013.

Inden vi ser os om er året gået. Pist væk - slut - det var det år.

Og helt ærligt, mit var ikke det bedste af slagsen. Må man egentlig godt sige det? At det på mange måder var noget lort? At jeg ikke fik talt nok med mine veninder, og fik tænkt for mange dårlige og negative tanker både om mig selv og om andre?

Rundhøj og Byrådet
Jeg synes også at vores beslutninger i byrådet kunne have bedre. Vi kunne have lyttet mere og bedre - vel at mærke ikke til dem der har råbt og skreget, og talt rigtig rigtig grimt om andre. Jeg er faktisk også lidt flov over at jeg ikke fik holdt fokus på en ordentlig tone, og sagt stop - med det jeg kunne, og havde i mig, da jeg så debatten køre af sporet.
For helt ærligt Rundhøj, I har talt rigtig grimt om og til andre. I har taget børnene som gidsler og ikke mindst - så har I taget indtaget byen med løgn og manipulation - og I har gjort det uden at blinke. Bemærkelsesværdigt ja, beundringsværdigt nej. At jeg selv er blevet karakteriseret som inkompetent og iøvrigt går iklædt "falskhedens dragt", har jeg ikke så meget som et skuldertræk tilovers for. Men de ting Peder Udengaard er blevet udsat for, er langt værre end nogen skolestrukturel uenighed nogensinde vil kunne retfærdiggøre. Det er ikke ok. Jeg skulle ikke have tiet - jeg skulle have sagt fra. Men jeg er opdraget ligesom Bambis ven Stampe, hvis du ikke har noget pænt at sige om andre - så ti stille.
Det skulle jeg ikke have gjort.
Nu er Rundhøjskolen reddet, tillykke med det. Vi må videre, og det er mit håb, at al den positive energi der har manifesteret sig i lokalområdet omkring Rundhøjskolen fortsat vil virke for et bedre Aarhus i 2013.
 
Så slemt er det nu heller ikke
For jeg arbejder på en fantastisk skole som gør sit til at skabe en hverdag der er god og lærerig for børn og unge med ADHD og Autisme. Jeg har venner og familie som kun vil mig det bedste, hvis kærlighed jeg hver dag forsøger at gengælde.

Jeg har nogle vidunderligt skønne træningskammerater der altid fortæller mig sandheden, også når den er god eller giver blå mærker. Og jeg har mine karatebørn - og unge som hver uge giver den gas, og  tænker på andre end dem selv, og forsøger at gøre det bedste de har lært. Jeg er bare så stolt af dem!

Vi har en socialdemokratisk byrådsgruppe der er meget mangfoldig - så forskelligartet at folk ude omkring kan spørge om de overhovedet kan blive enige - det kan vi. Ikke at vi altid vil i samme retning, men tonen er altid ordenlig, og vi forsøger at holde os det egentlige formål for øje: at finde den bedste løsning for aarhusianerne.

Jeg har en have som giver ro i sjælen, med dyr omkring mig som, når alt går vel, bliver i min egen have. Jeg har en partiforening der bærer over med mig når jeg er for meget, og som altid vil hjælpe og støtte mig.

Så om hvor alting er, og jeg tænker tilbage på 2012, så vil jeg gerne sige undskyld - undskyld for de kopper te vi ikke fik drukket og de snakke vi ikke nåede.
Og tak for at I bærer over - og tak for at I er der!
Lad os lære af 2012 og lad os bære det videre ind i 2013.

Er julehjælp egentlig hjælp til jul?

Sneen er faldet over Aarhus. Aviserne bugner af juletilbud og forbrugerlæsning på den ene side, og fattige menneskers ulyksalighederheder på den anden.
Igennem mit arbejde har jeg hjulpet en mor der er blevet væk i junglen af julehjælpeorganisationer, med alenlange skemaer skal man beskrive og dokumentere sin nød - vel og mærke inden for tidsgrænsen.

Og jeg kan lige så godt sige, at det kender jeg bare rigtig mange som ikke formår. Jeg arbejder med mennesker med ADHD, og ud over en ofte ret rodet økonomi, så er deadlines og skemaer ikke lige deres kop te. Jeg ved at jeg ikke burde være forurettet - men det er jeg altså. For skulle julehjælpen ikke hjælpe de nødlidende? Når vi nu har sablet ned i den offentlige sektor, og satset hele butikken på hatte-dame-politik og velgørenhed, skulle de nødlidende så ikke kunne få hjælp i nøden?

Jo, hvis man er en af de rigtige, inden for de rigtige rammer - og der passer mine forældre bare ikke ind. Jeg er også presset på mine ansvarsområder, og mit fokus skal ligge på kerneopgaven, så den tid jeg bruger på at hjælpe med at skrive skemaer og finde mulige steder at holde jul, er tid jeg har tusket mig til. Tak til færre pauser, genveje taget på erfaring, og rigeligt med god vilje.

Julehjælpens formål er godt. Og det er al ære værd, for de der bruger deres jul på andre end deres nærmeste. Det sætter jeg, og dem som får muligheden for at fejre jul uden at økonomien sprækker, stor pris på. Jeg anfægter på ingen måde initiativet - men jeg kunne godt ønske mig at det varede ved resten af året - når vi ser på ressourcerne i den offentlige sektor, er det nødvendigt. Det er konsekvensen af 10 års borgerligt styre og en verdensomspændende finanskrise, hvor de få blev rige og vi andre blev fattigere.

Og har du forvildet dig ind her på min blog, i håbet om at finde hjælp til jul - så er det altså ikke her. Men tjek google på dette link.

Der røg Uffe

Så røg kulturministeren. Helt ærligt. Det kan godt være at han ikke tacklede det super - men det var hverken ulovligt eller forkert. Det var dumt ja, men var det egentlig mere? Når jeg tænker på Troels Lund Poulsen og hele skattesagen, så undre denne her sag mig virkelig.

Vi har levet med Venstre ministre som har skaltet og valtede med den offentlige kasse og meninger. Med massive tilskud til privathospitaler og til bankerne. Og så kommer Uffe Elbæk og hyre et mærkeligt cirkus-ting, hvor hans mand senere bliver ansat.

Der er ingen tvivl om at vi som politikere har et særligt ansvar for at fremstå ordenligt og redeligt. Men jeg synes nu at Borgen fremstår mindre mangfoldigt og mere kedeligt.
Uffe Elbæk er en mand som samler folk - enten med at være uenig eller enig. Personligt kender jeg ikke manden og jeg er faktisk også ligeglad.

Vi har mistet en farverig mand som minister. Æv. Og jeg håber inderligt at han ikke bliver udskiftet med en driftsikker, kedelig, ung statskundskaber - det ville være et endnu større tab.

Det er nu min mening.

Lyset i mørket

Ok - det har været nogle hårde uger, med kovendinger både på lokalt og nationalt plan. Sådan nogle uger,  hvor det gælder om at holde fokus og se fremad.

Den dårlige samvittighed
Og hvordan gør man egentlig det i en mørk, kold og lige nu ret våd tid? Jeg forsøger at hygge mig, skabe en god stemning i privaten. Jeg tænder lys, og forsøger at lave rigtig simremad, den slags man bliver glad af.
Jeg gør hvad jeg kan for at blive ved med at tage cykelen, og de dage (som i dag) hvor jeg tager bussen, lægger jeg den dårlige samvittighed nederst i bunken, for den bliver man ihvertfald ikke mere lykkelig af.

Listerne
Lister - der bliver skrevet lister. Julegavelister, småkagelister, lister over dekorationer jeg har intention om at lave, lister over julekort som skal skrives, sylte, glamestersild og langelandske fedtegrever. Lister med dette og hint.
Jeg elsker lister. Og jeg elsker jul. Jul og lister høre sammen, synes jeg. Jeg har altid, så længe jeg kan huske arbejdet med lister. Det er ganske nedarvet, min mor havde kolloner med opgaver og min far har lavet lister med data om alt, for eksempel kattekillingernes vægt.

Magien
Udfordringen er nok gemalens mere eller mindre desperate udtryk over længden af listerne, og blikket på kalenderen, fyldt med julefrokoster og byrådsmøder, og skolemøder og partiforeningsmøder. Men han forstår det jo slet ikke. For lister er magiske. Lister er frydefylde, og giver håb om at man når ALT. De rummer drømmen og håbet om det hele. Det er ikke min TRO, at jeg rent faktisk når det hele - for hvem kan det? Jeg er jo ikke "super-mum", så jeg tager gerne en smutvej i ny og næ. Jeg køber kransen til døren, aftaler med veninden om at dele småkage byrden, så hun bager vaniljekransene og jeg tager korender-kagerne. Men jeg må også indrømme at det ikke er alt, jeg vil gå på kompromis med, der er ting kun min far og jeg kan lave, så vi begge er tilfredse.

Lad ikke mørket tage over
Så når dagene er lidt hårde, og stemmerne bliver lidt skingre, så er det godt at gå i køkkenet og i haven. Jeg har skrevet om det før, det er zen for mig. Det giver mig den energi, og den aflad som ikke altid findes i den travle hverdag.

Note til mig selv

Vinteren er kommet. Det er mørkt når vi står op og har længere været mørkt når jeg kommer hjem. Det er tiden for stearinlysene for alvor har sin berettelse.

Jeg har ikke meget tid i dag til et blogindlæg, for vi var til 40 års fødselsdag i går med fadøl og pølsebord, og vi har huset fyldt med gode venner og deres børn, og der skal laves pandekager og blødkogte æg til morgen, og rigeligt kaffe.

Så noten til mig selv må være:

• husk at sætte rugbrødsdej over
• kom i haven og få de sidste blomsterløg sat
• sæt flaget op for Signe som har fødselsdag og er flyttet ind længere nede af vejen
• bind den første krans til udskuret så det ikke er helt så trist at sætte cyklen ind om aften
• drik den kaffen under halvtaget
• og lav nem aftensmad

Jeg håber også du får en dejlig søndag - for om lidt er det december med alt hvad dertil høre. Jeg får gris næste fredag, med ekstra hoveder til sylten og skank og ribbenssteg - men det skal du egentlig slet ikke læse om her - men på min madblog...
Husk at sætte dig med en varm kop et eller andet og filosofere over livet - det er ikke værre end hvis du er rask og rørig så er livet nu ikke så ringe endda...

Pas på cyklisterne i vintermørket

Så kom efteråret og stormene og regnen. Og jeg forsøger at holde fast i mine cykelture frem og tilbage, mellem job, hjem og Rådhus. Jeg elsker min cykelcomputer, for konkurrencemennesket rumsterer brutalt i mig, når det kommer til hastighed og ikke mindst kilometer.

Men der er mørkt nu. ret mørkt. Der er køligt tusmørke om morgenen, og bælgmørkt når jeg kører hjem fra byrådsmøderne.
Jeg har lygter foran og bag på, og på min cykelhjelm og har sågar været i T.Hansen og investeret i en af disse hæslige af gule veste som jeg stadig tager tilløb til at iklæde mig. Og alligevel er jeg utryg. Se mig! Er I opmærksomme derude?

Jeg har snart oplevet at at blive påkørt, en del gange. Jeg har oplevet at sidde fast i de mange huller i vejene, og flere af mine kollegaer er sågar blevet kørt ned af andre cyklister.
Så min bøn er - pas på os. Os der stadig hårdnakket kommer op på cyklen, for at skabe mere plads på vejene. Uanset om vi gør det for at holde styr på vægten, eller passe på vores allesammens CO2-regnskab, eller simpelthen fordi vi ofte komme nemmere og hurtigere frem - pas på os.

Jeg er også taknemmelig for at det tidligere byråd med Kristian Wurtz i spidsen, har vedtaget cyklingshandlingsplaner og cykelmotorveje, hvor vi cyklister kan bevæge os på veje beskyttet fra de travleste bilister.
Men når vejen svinger, eller jeg skal dreje i krydset ved Viby Ringvej, så skal I altså se mig. Vi er derude, os cyklister.

Tak

Et enkelt fjollet juletræ

Krystalnatten var i fredags. Under krigen hentede nazisterne religiøst troende, Socialdemokrater og medlemmer af Kommunistpartiet. De blev kørt til udryddelseslejre og myrdet for det de troede på. Mangfoldighed for Aarhus havde arrangeret en fin lille fakkeldemonstration med efterfølgende taler ved Mølleparken, hvor jeg havde muligheden for at tale til et veloplagt og politisk bevidst publikum.

I den anden del af landet er mennesker kommet i mediernes krydsild, fordi de har involveret sig i det lokale beboerdemokrati og truffet en informeret beslutning om hvorvidt de ønskede et juletræ. Udfordringen var at de kort forinden havde besluttet at afholde en stor Eid fest for boligforeningens medlemmer.

Vi ønsker at vores nye medborgere involverer sig, at de bidrager til vores demokrati, at de er foreningsaktive, at de siger deres meningen og tager stilling ved lokale valg. Men når vi ikke er enige i de beslutninger de træffer, hænger vi dem ud i medierne.

Det har alle dage kostet at sige sin mening og være involveret i samfundet. Nu, under 2. verdens krig og under de sidste krige Danmark har deltaget i, har det kostet at sige sin mening. Det koster at have andre synspunkter. Men det er på ingen måde rimeligt at udstille hinanden på den måde. Det vidner om at mangfoldigheden er under pres i Danmark.
Vi kan aldrig tage demokratiet for givet.

vi ved for lidt om psykiske sygdomme og skrøbelige sind

Vi har alt for lidt viden om psykisk sygdom. Vi agerer på meninger, på formodninger og på oldgamle postulater. Vi har smadret den psykiatriske sektor så grundigt, at alt for få unge læger ønsker at tage praksis inden for psykiatrien.

Vi ved at stress og depressioner kan skabe varige skader på hjernen, og flere af os har måske venner eller familiemedlemmer som bukker under for lang tids stress. Men vi ved stadig alt for lidt, og forskningen indenfor området er stadig utilstrækkelig.

Jeg tager hatten af for TV2, der afsætter tid til at sætte fokus på cancer. Min egen familie har været hårdt ramt af denne ondskabsfulde og hæslige sygdom. Ligesom min sensei nu har levet i snart 8 år med en livstruende knoglekræft, vi alle ved han ikke overlever. Så min pointe er ikke, at den ene sygdom, "udkonkurrerer" den anden.
Men det er nu engang ikke særligt "sexet" at have skizofreni, eller at være kronisk depressiv, eller at have en spiseforstyrrelse. Vi, den almindelige befolkning, ved ikke om det er arveligt. Eller om det kan helbredes, eller hvordan vi som venner, familie, kollega eller nabo, kan hjælpe til med at håndtere en psykisk sygdom.

Min pointe er at vores behandlingssystem er blevet så fragmenteret, at vi ikke længere har overblik. At vi har rettet forskningen og behandling ind i snævre spor, dikteret af diverse akut-pakker. Hvad nu hvis virkeligheden, ligger imellem sporene? Vi ved fra virksomheder og historien, at ny viden ofte kommer af styrede uheld. Uheld er der i hvert fald rigeligt af i psykiatrien i dag.

Jeg ville ønske at vi snart kunne sætte et reelt fokus på psykiatriske lidelser, så det holder op med at være pinligt at tale om. Det skal ikke længere være tabu, og som samfund bør vi prioritere det på samme vilkår som cancer - for der er flere som lever i skyggen end du lige ved.

Angst/Anxiety - en nutid Munch

Angsten for livet har Edvard Munch delt med rigtig mange mennesker. I denne tid har Aros - vores kunstmuseeum i Aarhus, en særudstilling af Edvard Munchs værker. Og jeg kan ligeså godt sige det med det sammen -den er gribende, og helt fantastisk uhyggelig. For Munch kan med sine strøg og snit, som få, beskrive menneskers angst og ensomhed.

For ikke at bryde rettigheder og ophav - så se billeder og om udstillingen her.

Angsten og ensomheden lyser ud af de malerier som Aros har udvalgt, menneskene står i skyggerne, alene, alene i andres selskab.
For mig virker det klart som om at kvinderne bliver afspejlet med både frygt og længsel, som  forførende uforudsigelige vampyrer der suger livet ud af enhver mand. Faktisk virker Madonna som Munchs ultimative kvindebillede.

Jeg kunne jo provokerende sige, at også her var Munch topmoderne, han malede både sin samtid og den fremtid der fulgte. For hvor er der mange i dag, der beskriver kvinder som Munch malede dem, kvinder som kun er til via mænds afhængighed.

Når jeg sådan en søndag morgen med en god veninde og hendes søn ser Angst/Anxiety - så bliver  debatten om kvinders karrieredrømme, så meget mere skarp og vedkommende. For hvordan er det vi opfatter kvinders rettigheder og muligheder anno 2012?

Jeg vil klart opfordre dig til at bruge tid på Munch - for han har en nærhed der er så skræmmende, at din egen angst og utryghed bliver smækket lige op i dit ansigt. Og han er så samtidsfortællende at du bliver provokeret helt ind i dit jeg.

Aros har her endnu engang gjort det usædvanlige. Tak for det.

Når sproget får nye toner

Jeg holder meget af denne frie blog. Stedet hvor tankerne får lov til at flyve frit og de inderste meninger kommer til udtryk.

Her behøver alt ikke at være lige pænt og poleret i kanterne, og mine politiske tanker behøver ikke nødvendigvis at være helt faste,men stadig kan modtage nye input.

Dette er en blog, som har sin faste læserskare, og som jeg kan se, ikke har mange andre modspil i Aarhus. For denne her blog lægger sig ikke i nogen slipstrøm. Den er ikke en del af den direkte mainstream af JPs hårdkogte blogindlæg, hvor man nærmest ikke er en ordentlig blogger hvis ikke man sviner Joakim B. Olsen til, og den er ikke en del af Politikkens intellektuelle, kulturradikale skribenter - intet personligt Kristian Madsen! Men jeg mener, at min lille blog har et sit eget ståsted.

Jeg har altid haft langt mere lyst til at skriver om det væsentlige - og som ræven i Den lille Prins siger: at det væsentlige er usynligt for øjet - og sådan kan det også være med politiske strøtanker.

Min blog her på blogspot vil forblive - og det er sådant et helt særligt sted i det mørke cyperspace - men der er kommet en "lille ny" i Camillas elektroniske verden, som jeg håber du vil byde velkommen. Den "lille ny" ligger på Stiftens blogside. Den form den får er endnu ikke helt fastlagt og jeg har endnu ikke helt fundet formsproget på den, men min trang til at skrive lokalt og trang til at svæve, er to forskellige ting.

Nu forsøger jeg. Jeg springer ud som officiel blogskriver i et åbent journalistisk medie. Jeg håber du følger med....

Æblets og brysternes dag

Sikken en weekend. I går lørdag den 6. oktober var det brysternes dag. I lang tid har Kræftens Bekæmpelse kæmpet ihærdigt for at skaffe mere viden og en større bevidsthed om kræftens frygtelige natur.

Jeg går ofte med den lille lyserøde sløjfe, og prøver at gøre opmærksom på vigtigheden af at undersøge sig selv. Min mormor havde ikke mange penge, opvokset i en fiskerfamilie i Grenå, var der ikke meget at rutte med. Men med en mand med cancer, og tre døtre,incl min mor med brystkræft, vidste hun om nogen hvad hendes månedlige bidrag var værd.

Så vær opmærksom - på dig selv, dine døtre, dine veninder. Se oktober som måneden hvor du sætter fejrer brysterne. Det er de færreste der vil undvære deres. Selv om de kan være irriterende når man dyrker sport, og sjældent ligner dem på modellerne, så er de vores, ganske særlige.

Tjek her hvordan du kan være med til støtte op om Kræftens Bekæmpelses kampagne for Støt Brysterne.

Æblets Dag
Det hænger næsten sammen, for noget som også stod min mormor nær var æbler. Hver eneste onsdag og lørdag gik hun om morgen på Torvet, på Ingerslevs Bouldevard i Aarhus. Her købte hun altid æble er hos æbledamen. For som hun sagde: et æble om dagen - holder Doktoren a vejen.
Og det virkede stort se til det sidste for hende.
Ligesom hende, elsker jeg æbler. Og jeg vil egentlig gerne åbne vinduet her til morgen i Viby og råbe at alle skal storme til hinandens æbletræer. Der er altid nogle som har for mange - og nogen som har for lidt.
Tænk over det - har du for mange, så stil nogle ud til vejen, og os som har for lidt - vi må gå i kurvene og til stier og hegn hvor de vilde æbler er.
Jeg har nu et helt vidunderligt Ingrid Marie i min have - men hun skal først fejres om en lille måned. Men hun fejre Æblets Dag med at lyse ildrødt fra træernes grene.

Er du i tvivl om hvad du kan bruge æbler til - så tjek min anden blog... der vrimler det med æbleopskrifter i både det søde og det salte køkken: Mad og Have - Camillas andet liv.

Så støt både æbler og bryster - livet ville være uendeligt kedeligt uden begge dele!

Efteråret er sat ind efter end S-kongres og budget

Ovenpå S-kongres og budgetforhandlinger, skulle en søndagsblog vel egentlig handle om hardcore politik, regneark og åndeløse beskrivelser af benhårde politiske beslutninger. Det har jeg bare ikke lyst til.
For livet er andet og mere end det der sker på borgen, kongressen eller rådhuset. For at have energi til at træffe gode beslutninger for borgerne, skal hovedet holdes koldt, og overblikket bevares. Så jeg vil hellere skrive om alt det andet.

I dag står på den syltning af de asier der blev lagt i saltlage i går. Jeg har nemlig en hel weekend i Camillas' tegn. En weekend som højst byder på at få lavet gruppedagsorden til tirsdag og læst byrådsdagsorden til onsdag, måske skrive et par indlæg, og ellers bare lade op en ny uge. Bortset fra det, er weekenden helt min egen

Luften er klar, og vidner om efterår. Himlen er blå og birketræerne der står ud til Chr. X's der er sladderhanke når det gælder vind, er tavse. Jeg ved fra en veninde at der findes masser af hyldebær ved observatoriet og væddeløbsbanen i Højbjerg, så der vil jeg cykle ud efter endt morgenmad og blogindlæg.

Husk det nu derude, du kan ikke køre i et højt gear altid og hele tiden. Statistikker og personlige erfaringer fortæller alle samme historie: alle møder lige pludselig muren. Så sæt pris på dine åndehuller, tag vare på dine energidepoter, og se til at de fyldes op. Om det er en gåtur med ungerne, fodbold på stadion til en gang 2-2, eller bilvask. De depoter skal altså fyldes med jævne mellemrum!

Et af mine åndehuller ligger nede i haven, hvor jeg byggede en havelåge i går, (med hjælp selvfølgelig) så må vi se om hønsene bliver i haven. Et andet er i køkkenet, hvor jeg i skrivende laver Osso Buco, det skal nemlig have evigheder og tåler ikke hast. Imens bobler eddiken til asierne lystigt, og kande nummer 2 bliver sat over.

I onsdags var jeg til kamptræning i KarateKid på Trøjborg, hos Frank der er på landsholdet i kumite. en fantastisk rar mand som ved smil og bestemthed får sveden frem. Det gav både fysisk og psykisk overskud til en hård omgang budgetforhandlinger. Karate giver min krop ro, så den er parat og i gear, mens have og madlavning får  bekymringer og unødige spekulationer på afstand. Det var et par af mine åndehuller - hvad er dine?

Hvis du skulle have lyst til at læse lidt mere om budgetforliget i Aarhus - set fra gruppeforkvindens side - så har jeg skrevet lidt om det på min blog på stiften.

Nej til at købe kvinder

Prostitution og salg af kvinder er et af de emner der altid har haft højeste prioritet for mig.
Der er række på række af fakta, om at legalisering af prostitution vil øge antallet af udsatte prostituerede, ligesom kunderne vil blive flere,- og at handelen med mennesker over landegrænser forøges markant.

Jeg har skrevet det før. Dem der køber en kvinde som en seksuel forlystelse, er i langt de fleste tilfælde ikke nogle mærkelige mennesker med hang til noget besynderligt iført regnfrakke og halsbånd.
Det handler om et almindeligt knald i en baggård, på et bagsæde eller på et bordel, Det foretages af en almindelig familiefar, den mand vi alle kender - naboen. Og i langt de fleste tilfælde har kvinden ikke selv valgt det. Hun er et offer.  Hun har været udsat for incest, vold, narkotika, fattigdom. Eller måske blev hun simpelthen bortført fra sin landsby.

Læs her for et godt og præcist indlæg

I dag er der en demonstration mod trafficking - ikke mod prostitution generelt- men handel med mennesker over landegrænser.
Vis din sympati - mød op, skriv et indlæg, vær tilstede i debatten - og ikke mindst lad være med at købe sex!

Når jeg skriver kvinder - så ved jeg, at der findes en lille gruppe mænd, der også er handlede - for mig omhandler alle ligestillingsspørgsmål naturligvis også mænd.

Vilde med Vestas, vindmøller, vandmiljø

Staten har taget patent på vindmøller på havet, og overladt kravet om vindmøller på land til kommunerne. Det er en reel udfordring i en så folkerig kommune som Aarhus, at finde en placering der ikke vil genere nogen. Jeg mener at der er mange andre steder i Danmark, hvor befolkningstætheden ikke har sådan en karakter, at vindmøller vil være i vejen, heller ikke de store af slagsen.

Vilde med Vestas
I Aarhus er vi vilde med Vestas. En arbejdsplads hvor folk er glade for at arbejde, de producerer noget fornuftigt, de indgår i et fornuftigt og konstruktivt samspil med byen. Med en virksomhed af denne karakter, og en regering og et byråd der mener at en stærk grøn linje er vigtig, skal vi selvfølgelig også have vindmøller.
Men når man kommer rundt i centre og på torve og taler med folk,så er kæmpevindmøller et stort kapitel. De støjer og forstyrrer, slet ikke rare at bo ved siden af.
Hvad gør vi? Hvordan markere vi en seriøs grøn linje i Aarhus - samtidig med at tage et reelt og ordentligt hensyn til borgernes trivsel?

At satse butikken
Kunne man satse butikken og begynde at se på møller på havet - eller rettere bugten? Aarhus bugten? Kunne man lave tuer og rev møllerne kunne stå på? Udover at placeringen formentlig er den der vil genere færrest Aarhusianere, kunne en anden gevinst være at disse rev ville være medvirkende til et bedre vandmiljø, i danske farvande.
Broerne rundt om i de danske have for eksempel, har jo vist sig at være yndede yngleplads for muslinger og østers der filtrerer vandet og renser det.

Muslinger og østers
Vi ser allerede at de rev som Aarhus nye byområder er bygget på er begyndt at tiltrække muslinger, og nogle mener at have set marsvin og sæler igen. Kunne vi tænke helt anderledes, skabe områder hvor hverken borger eller miljø tager skade af store vindmøller, men i stedet begge styrkes?

Et sundt arbejdsmarked

Danmark har været i mange år været kendt som et land, der sikrer arbejdsmiljøet. Vi har arbejdet hårdt for at mennesker ikke bliver syge af deres job. At de ikke dør af deres job. Vi har fået en ny arbejdsmiljølov, som sætter fokus på både psykisk og fysisk arbejdsmiljø.

Alligevel oplever vi i disse år, at der er flere og flere faldulykker. Vi hører historier om mennesker, der bliver transporteret til østjyske arbejdspladser og som ikke er sikret et ordentlig fysisk arbejdsmiljø - mennesker, som hvis de oplever faldulykker efter 12 timers arbejde, ikke køres på skadestuen, men køres tilbage til et givende østeuropæisk land.

Der er kvinder, som "arbejder"som handlede kvinder i prostitutionsmiljøet rundt om i Danmark. Kvinder, som får varige skader i underliv og på deres psyke fordi andre udnytter deres ulykke. Kvinder, som bliver transporteret så de kan udfører seksuelle ydelser for ganske almindelige familiefædre.

Jeg tror på et ordenligt arbejdsmiljø, med ordentlige arbejdsgiverrettigheder og hvor man ikke bliver syg af at gå på job. Hvor man har krav på overenskomster, på arbejdstidsaftaler og på ordentlige rettigheder.

Det giver handel med mennesker aldrig.

Mødredødelighed og H.K.H Kronprinsesse Mary

Jeg ville lige gense Tirsdagsanalysen med Mogensen og Kristiansen, og kunne se i notitserne under skærmen, se at Kronprinsesse Mary er kommet med i en international bestyrelse til bekæmpelse af mødredødelighed.

Min tanke var, at fortællinger om kvinders rettigheder og liv, som regel kommer i en notits - også selvom en af de mest kendte nulevende danske kvinder, stiller sig i forgrunden.

Malaria, krig, hiv, intet kommer op på siden af risikoen ved at blive gravid, og føde et barn. Rundt om i verden er og bliver det farligste man kan begive sig ud i, at sikre næste generation. Alt for mange kvinder kan ikke selv styre hvor mange, hvornår, eller med hvem de skal have et barn.

Det burde nok fylde lidt mere end en sølle tirsdags notits. Da Kronprins Frederik deltog i OLs bestyrelse, blev det problematiseret af mange, ifølge dem var bestridelsen af sådan en post et politisk hverv. Prins Frederik risikerede at blande egne og landet interesser, med verdenspolitikken. Det er sport, undskyld mig, sport.

Men her har vi noget som virkelig kan dele lande - og så findes det- nærmest tilfældigt- i en lillebitte notits. Prævention som er nøglen til at bekæmpe mødredødelighed verden over, er sprængfarligt politisk stof, noget som magthavere verden over har brændt fingrene på. For religiøs fanatisme hænger sammen med skabelsen af liv, og det gør at kvinder verden fratages retten til egen krop. Eks.vis Romney-Obama kampen i USA hvor en del af valgkampen kæmpes på det yderste højre - blandt andet med en debat om kvinders rettighed til prævention og abort.

Jeg kan ikke andet end tage hatten af kronprinsessen, jeg er sikker på at hun ved hvad hun har bevæget sig ind i. Det er en værdig sag, et godt sted for en prinsesse at gøre nytte.

Aarhus-samtalen - Luft under vingerne er stadig høj aktuel

Min mor havde den stående i reolen, med rød ryg, og ved siden af Praxis og andre kvindebøger fra 70'erne. Hun sagde at jeg ikke var gammel nok, men jeg tog den ned alligevel - Erica Jongs "Luft under vingerne".
Jeg kan huske at jeg oplevede en mellemting mellem fuldstændigt chok og total fryd. Kunne man virkelig det? Kunne man tænke sådan, handle sådan, være sådan?

Der er scener i bogen som stadig står lysende klare i min hukommelse, scener der har været med til at forme mig som menneske, som kvinde. Derfor var det en fantastisk mulighed at kunne lytte til hende i Festugens Aarhus-samtaler. Ikonet, kvinden som stillede sig forrest i kampen for kvinders seksuelle frigørelse. Havde hun stadig noget at sige? Havde hun stadig noget på hjerte 40 år senere?

Med spydig præcision løftede hun samtalen op på et højere niveau. En rammende parallel mellem Obamas præsidentkandidatur vores egen statsministers skattesag. Erica Jong er ikke bange for at træde nogen over tæerne: Obama ville ikke blive behandlet sådan, hvis ikke han var sort - og Helle Thorning Schmidt ville blive behandlet ikke sådan, hvis hun ikke var kvinde.

I USA er Paul Ryan, Mitt Romneys vicepræsidentkandidat imod abort og prævention. Prævention har skabt muligheden for at kvinder kan have et job, og hvis de ønsker det, en karriere. Vi glemmer denne historie, vi tror at retten til at vælge, er vores pr automatik. Det var Erica Jong helt skarp på. Obama-care,den nye sundhedsreform tager blandt andet sit afsæt i retten til prævention, og kvinders sundhed generelt.

Jong fortalte at i hele staten Texas er prævention i dag ikke en mulighed for fattige kvinder, de sundhedscentre der tidligere udgjorde fattige amerikaneres eneste adgang til lægelig faglighed er sparet væk. Officielt fordi de ikke var gode nok, uofficielt er de lukket af hensyn til økonomien og fattige amerikaneres sikkerhed.

Mødet med Erica Jong kunne fylde mange flere blogindlæg, for der var så meget indhold på den lille time hun talte i Musikhuset. Emner som ligeret for alle, demokrati og spelt-mødre fyldte også i samtalen, men det har jeg valgt at skære fra her.

Blot liiiige

ja - undskyld mig - jeg ved det godt - det er hverken søndag eller onsdag og er alt nu helt nyt og anderledes?
Næ - Nej. Men jeg har brug for at dele dette link.

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE757320/kronik-mit-liv-i-prostitution/

Peter Arnfeldt, skat og amerikansk valgkamp - alt i en højere enhed

Og vi lader billedet stå...
Man får jo en eller anden mistænkelig tanke om at den amerikanske valgkamp bliver afspejlet i Helles skattesag, og magtmisbruget i den borgerlige regering op mod det sidste danske valg.

Og den absolutte vasken hænder i den såkaldte kritiske danske presse.

Ekstra Bladets Poul Madsen vasker sine hænder i sin egen avis, med beskrivelserne af at han altid var kritisk mod Peter Arnfeldt - det ville gavne dansk presse at bore dybere, og se på hvor dessiner egentlig kom fra.
For spørgsmålet er hvem det egentlig gavnede med karakter-mordet på Helle.

Tjek Doonesbury på hans egen hjemmeside her:

En skattesag

Lækken af Helle Thornings skattesag er et historisk lavmål i dansk politik. Det seneste eksempel taler for sig selv. Aldrig har det danske samfund oplevet et så tydeligt samspil mellem landsdækkende medier, offentlig forvaltning, og toppen af et politisk parti, med et eneste formål: karaktermord af en politisk lederskikkelse. 

V's pressetjeneste og talepapirer
Toppen af partiet Venstre og i særdeleshed partiets pressetjeneste har i deres magtærgerrighed, solgt ud af alle moralbegreber. Det ser desværre ud til at der ikke det eneste eksempel på at Venstres pressetjeneste ikke skyr nogen midler, i deres kamp for deres såkaldte liberale livssyn. I dag er der jo ingen Venstrepolitikere af betydning, der kan sige deres egen mening. Hver dag, får de udleveret et papir som de lærer udenad. Hvilket de gør, ofte uden selv at tage stilling. Men det lader jeg ligge for nu.

Den almindelige danskers virkelighedsbillede
Venstres pressetjeneste eksisterer med et formål: kortslutning af den almindelige meningsdannelse, for dem er løgn og fordrejning en kynisk kalkulation. Den brede offentlighed er desværre ikke bevidst om at den bliver udsat for et massivt bombardement af fejlinformationer. Gennem et fintmasket net af liberale talerør i aviser og på tv, præsenterer de et forfladiget og sørgeligt virkelighedsbillede, med et formål: at danskerne skal acceptere den laveste fællesnævner som standarden.

Lækagen skal holdes ansvarlig
Aviserne er proppet med såkaldt liberale udbrud, der er nærmest gået sport i at svine folk til, og råbe ytringsfrihed bagefter, hvis nogen vover at være kritiske. Men det lader jeg ligge for nu. Der er ingen tvivl om at jeg har den dybeste sympati for statsministeren, grænsen til hendes til privatsfære er blevet groft overskredet. Men det er bydende nødvendigt at lækagen af hendes skattesag efterforskes til bunds, det er bydende nødvendigt at de implicerede identificeres og holdes ansvarlige. 

Men hvem har det egentlige ansvar
Når jeg siger undersøgt til bunds, mener jeg undersøgt til tops. Har Lars Løkke Rasmussen deltaget i møder hvor detaljer i statsministerens skattesag er blevet diskuteret? Har Venstres chefstrateg Claus Hjort Frederiksen? Har Venstres nye fremadstormende håb Inger Støjberg?

Den amerikanske valgkamps afkroge

Jer som følger bloggen, ved at jeg har en særlig forkærlighed for den amerikanske valgkamp. Et herligt sted som på ingen måde tager sit afsæt i rigtige menneskers liv, men på alle måder er en skueplads for det politiske spil.

Når man læser de europæiske aviser, ser det bestemt ud som om at præsident Obama har sine udfordringer.Men prøv at spol tiden frem, og forestil dig hvordan verdenssamfundet vil have det med Mitt Romney som præsident. Tænk på alt det George Bush jr gav verden. Økonomisk ruin for alle undtagen de absolut rigeste, krig i mellemøsten, systematisk nedjustering af demokratiretten i USA, i særlig høj grad kvinders rettigheder.

Og så forsøger jeg et krampagtigt smil, over at der i valgkampen bliver præsenteret synspunkter som at kvinder der er blevet voldtaget ikke skal have rettighed til abort, for hvis man er "reelt" voldtaget vil  kroppen jo alligevel afstøde fostret. Underforstået at de mere end 30.000 aborter efter voldtægt, som USA har hvert år, i virkeligheden dækker over uansvarlige kvinder, promiskuøse kvinder, kvinder der selv er skyld i deres situation. Udtalelser fra Guds eget land, fra landet der mener det er en gave til verden.

Imens kæmper Obama for at skabe arbejdspladser og give amerikanerne sygeforsikring, det burde være et let valg. Men selvfølgelig, der er tale om et land hvor millioner af mennesker seriøst tror på at historien om Noahs ark, fandt sted i virkeligheden.

Ordentlig løn og arbejdsvilkår

Stadig flere almindelige borgere handler som "aktive forbrugere". Vi gør det når vi handler fødevarer. Vi gør det også når vi handler vaskepulver,creme og såmænd også tøj. Vi gør det i særdeleshed når vi handler til vores børn. Her sikre vi parabenefri tandpastaer, creme og sørger for at figenstangen er fra Urtekram. Vi gør det også når vi handler vaskepulver, vand på flaske, og såmænd også tøj. Hvis Adidas får lavet sko på vietnamesiske børnefabrikker, så er det for nogle af os "aktive forbrugere" ikke ok. 

Kommunen stiller krav til virksomheder som den handler med. Der kræves CSRcertifikater, at de sørger for praktikaftaler og har en ordentlig medarbejderprofil. De krav eksisterer fordi virksomhederne skal tage deres del af ansvaret, de krav eksisterer fordi de virker. Som individuelle forbrugere er vi tænksomme og forsøger at gøre det rigtige for os selv og hinanden. Det er jeg stolt og glad for.

Det er som om at løn og arbejdsvilkår bare er faldet ned fra himmelen,  ligesom Dannebro. Som om at vi som medarbejdere tror, at den 6. ferieuge, omsorgsdage og barnets anden sygedag bare, sådan lidt heldigt,  er faldet ned ligesom appelsinen i turbanen.
Vi har ikke længere syersker, eller fiskedamer i Thyborøn med hænder ødelagt af at filetere fisk. Vores social og sundhedsassistenter har krav om hjælpemidler ved tunge løft, og der stilles endda krav om at der ikke må ryges i egne hjem ,når vores medarbejdere skal passe borgerne.

Både som individer og som samfund, er vi blevet meget bedre til at stille krav til den vare vi køber. 
Der er dog stadig områder hvor gamle "dyder" regerer. Et eksempel er cafe og restaurations branchen. Tænker vi på at tjeneren, kokken og rengøringsassistenten på cafeen har et liv, også efter at vores cafe latte og vores tapas menu er serveret? Alt for lidt, efter min mening. Faktisk er der den modsatte tendens, "aktive forbrugere" demonstrerer i disse dage for restaurationers ret til at behandle deres medarbejdere dårligt.
Jeg har selv mærket det. Jeg har mange gange haft lyst til liiiige at cykle ind om Forlæns&Baglæns, og bare sidde stille med min ynglings calamari og en kop the. Men jeg ved det. Forlæns&Baglæns har opsagt deres overenskomst. De om nogen. Jeg er vred og frustreret. Vred over at ordentlige spisesteder, med ordentlige råvarer, med ordentlig service, ikke prioriterer ordentlige løn og arbejdsvilkår. Hvordan pokker man med den ene hånd kan skrive at man går op i god service og ordentlighed, og på den anden side ikke ønske at give den ansatte ret til at vide hvornår man skal på arbejde? Eller uden tillæg om søndagen, med muligheden for at skulle møde flere gange på en dag?

Jeg håber at du ligesom mig træffer den aktive forbrugers valg, og handler efter både arbejds - og naturmiljø. Og så håber jeg at min aarhusianske yndlingsrestaurant kommer på bedre tanker - så skal jeg nok være den første ved et bord - men ikke før.

Efterisolering

Ok - jeg indrømmer det. Vi har ikke haft isolering nok, faktisk har vi kun haft 100 millimeter, det er pinligt. Jeg ved det, det er pinligt. For det er et problem for pengepungen og for miljøet. For varmen stiger til vejrs, ikke kun når du og jeg engang i mellem bliver hidsige og vrede og vi bliver røde i hovederne og varme i hænderne.

Min lejlighed ligger i et gammelt fuldmuret hus fra '33, et hus og lejlighed som har krævet nye ledninger, vinduer og meget andet. Og ja, vi har ikke fået taget os sammen - før nu til Efterisolering af loftet. Men hvilken herlighed. Det gik nemt og tjept og ordentligt. En flink og ordentlig mand med et ordenligt tilbud, og med fokus på både kommunalt og statsligttilskud og med fokus på at vi skulle have 400 millimeter og ikke 300 millimeter - for det er bedst for både økonomi og pengepung. Og hvad ved en skolelærer om det?

Jeg er lykkelig for at ikke at skulle rulle rundt i Rockwool i min sparsomme sommerferie, men i stedet kunne hyre en ordentlig fagmand med speciale, som kan hjælpe til information og til ordentlig materialer.
Så han kom en varm sommerdag, hvor både gemal, katte og høns holdte godt øje med hvordan der blev sprøjtet miljørigtigt papiruld op på loftet i den rigtige miljødybde.
Puha, jeg kan sige det nu. For nu ER det isoleret, og jeg er i gear nu, kun et enkelt rør mangler....

Ny Nordisk skole

Den sidste uge i mit vikariat som Børn og Unge rådmand i Aarhus nærmer sig. En periode fyldt med gode aktiviteter, spændende input, og alvorlige problemstillinger. Som den nye skolestruktur i Aarhus, Store Robert skulpturen, og borgere eller organisationer der simpelthen behøver et lyttende rådmandsøre.

Så har jeg været i København, i Staden, til møde i undervisningsministeriet for at tale med Christine Antorini om kommunernes udfordringer og glæder - og for at ministeren kunne fortælle os om hendes nye tiltag om en Ny Nordisk Skole. Det er en skole bygget på den entusiasme og engagement som vores elever, lærere og forældre allerede har for vores fælles folkeskole. Intention bag Ny Nordisk Skole er jeg helt enig i. Det er ganske godt set, at vi behøver en værdidebat hvor vi igen får sat fællesskab og sammenhold i højsædet.

Ny Nordisk Skole kommer ikke med en pose penge. Det er som min gode kollega og ven, min borgmester Jacob Bundsgaard siger, at vi skal skabe en kommunal virkelighed, hvor vi skal yder højere service for færre penge. Sådan er det også her. Fundamentet skal alene være den viden som vores skolelærere og vores skolebestyrelser og vores ledere allerede har.

En anden vigtig note i Ny Nordisk Skole er 0-18 års perspektivet - det at et barneliv ikke først starter når vores børn starter i skolen. Der er liv og læring før det - og den anerkendelse skal ministerens udspil også have. Nu mangler jeg så at se hvordan hendes Roadshow udmønter sig, hvordan man skaber holdningsændringer uden penge, men gennem reformer i undervisningssektoren, og den kommende overenskomst. Alt i alt, syntes jeg Antorini er kommet godt fra land - jeg glæder mig til at følge Ny Nordisk Skole, og se hvordan det spænder af - også i Aarhus.

Sæt psykiatrien på finansloven!

Sammen med folketingskandidat for socialdemokraterne i Aarhus Nord Otto Ohrt har jeg skrevet en række indlæg om psykiatrien.

Du kan læse et af vores indlæg her.

Sommeren kan bruges på meget. Den borgerlige opposition har siddet på sine hænder, alt imens Liberal Alliance også i Jyllandsposten er gået amok på Enhedslisten over ønsket om en revolution, selv om Liberal Alliance i virkeligheden selv ønsker en revolution, der endegyldigt afskaffer velfærdsstaten. Dansk Folkeparti, som man jo altid kan regne med, har brugt sommeren på at finde ud af, hvordan partiet kan få smidt veluddannede indvandrere ud af Danmark og få hævet nogle strafferammer.  Så man skulle mene, at der kunne findes plads til lidt konkret politisk diskussion frem mod finanslovsforhandlingerne.

En nylig offentliggjort rapport fra Institut for Folkesundhed viser, at uligheden i sundhed er steget markant de seneste 25 år. Den rigeste del af danskerne lever således 10 år længere end den fattigste del, og samtidig viser tal fra Dansk Sundhedsinstitut, at uligheden i sundhed koster ca. 50 mia. kr. i øgede udgifter til behandling og tabt arbejdsfortjeneste. Vi kan ikke blive ved med at snakke økonomiske udfordringer, uden at vi samtidig snakker om bekæmpelse af uligheden. Tallene illustrerer, at vi har lang vej igen, når det gælder bekæmpelsen af uligheden i sundhed.

Vi mener at det siger sig selv, at hvis vi ikke får sat en stopper for uligheden i sundheden, så øger vi de offentlige udgifter.  Vi forringer mange menneskers mulighed for at få et værdigt liv og for at kunne bidrage til fællesskabet. Vi kan se, at 15 % af alle børn og unge har været i behandling for en psykisk lidelse inden de fylder 18 år. Det gør, at vi får en grundlæggende problemstilling, der skal og bør tages hånd om. Det er centralt for de børn, unge og familier, som er berørt af psykiske lidelse, og fordi vi i fremtiden skal dæmpe udgifterne og sikre nok hænder på arbejdsmarkedet. Vi opfordrer derfor regeringen til at tage handsken i den anden hånd og sikre, at psykiatrien i dette års finanslovsforlig ligestiller psykiatrien med hele resten af det danske sundhedsvæsen.

Kote Aite - kunsten at absorbere smerte

Jeg er gul og blå, har omkring 20 blå mærker. Det er bare rigtig længe siden at det har været sådan. Ikke at jeg ikke har trænet nok - eller hårdt nok den senere tid, men måske har fokus ikke været nok på kampen i kampsporten.

Jeg træner karate, og jeg elsker det. Den mentale udfordring og den fysiske konfrontation. Kote Aite er et japansk udtryk for  "Kunsten at absorbere smerte". Det er en vigtig del af kampsport, og det giver altså blå mærker. Til tider opleves også  vanskeligheder ved at kunne trække vejret, når 5 store dojo-kammerater slår løs på en...

Og hvad har det så egentlig at gøre med en politisk blog at gøre? Lyder det ikke en smule mærkeligt at have trang til blå mærker? Det jeg vil frem til er, at vi i vores liv altid vil få "blå mærker". Vi kommer altså ikke igennem livet uden knobs. Og jeg synes vi glemmer det, vi glemmer det i børneopdragelsen og i parforholdet. Vi glemmer det på arbejdspladsen og i venskabet. Når vi er sammen med andre og er en del af fællesskabet - så giver det knubs. Men som oftest er det heller ikke værre. Op på hesten, og videre i livet, skrammerne er med til at danne os som mennesker.  Den livskundskab er der ofte behov for, når man træffer beslutninger og tager ansvar i den kommunale virkelighed.
For det er med politik som med resten af livet, det giver knubs.

Store Robert

Sommeren har som altid været agurketid, fyldt med politiske prøveballoner. Denne sommer er ingen undtagelse. Mens USA ruster sig til valget der som bekendt er ekstremt vigtigt for hele verdenssamfundet, mens Syriens styre myrder løs, mens Israel stadig laver bosættelser, og Europa vipper på kanten til økonomisk ruin, drejer debatten i Aarhus sig om, hvorvidt byen skal modtage en gave eller ej.

Jeg kan godt blive lidt politisk træt. Træt fordi en statue ved navn Store Robert skal fylde sommeraviserne. Istedet for den vigtige debat om, om fædre at skal have ligeret til lige information om deres børn, om barselsorlov og børnepenge bliver fordelt lige, om pasningen af vores ældre rummer kvalitet og indlevelse nok, om vores skoler og daginstitutioner stadig skal hvile på kvalitet og udvikling, skal jeg tage stilling til om en statue er flot eller grim. "En hæslig plet på vores smukke natur", eller "En storslået pryd for byen".

Jeg synes også at det er lidt pudsigt at vores kulturrådmand stiller sig i spidsen for synspunktet om, at kunsten skal lide døden i Aarhus. Jeg ville kunne forstå så mange andre, men at kulturrådmanden siger nej til kultur - det er da lidt pudsigt. Man skulle ikke tro der var så store vanskeligheder forbundet med at administrere en statue ude på havet. Men det er der åbenbart, så jeg har været i tv, og udtalt mig om statuen. Så man kan sige at  der kom en smule godt ud af den historie, alle, inklusive rådmanden fik deres 15 sekunders taletid på skærmen.
Politik er til tider noget underligt noget.

Spejdernes Lejr 2012

Jeg har været på Spejdernes Lejr - desværre ikke sammen med mine veninder og tantebørn, men som gæst, sammen med Prinsesse Benedickte og Statsministeren. Jeg har set Regnbuen på Aros og spist solvarmt rugbrød med varm dåsemakrel - og drukket vidunderlig lækker spejderkaffe.

Jeg gider ikke den store turistblog, og dette handler ikke om spejderne som sådan - selvom at det var en skøn dag fyldt med engagerede og entusiastiske mennesker. Det som optager mig, er vinkelen om hvordan man som politiker og debattør kan lægge en snitflade ind i det frivillige arbejde. Jeg er nemlig ikke nødvendigvis tilhænger af, at frivillige løser ansattes opgaver. Jeg er optaget af mødet imellem det offentlige og det private. Og hvordan det hænger sammen i den forvaltning, som jeg lige nu står politisk i spidsen for?

Hvordan kan Børn og Unge i Aarhus være medskabende sammen med frivillige? Hvordan kan forældre støtte op om deres skoler? Hvordan kan den lokale spejderforening eller idrætsklub gå sammen med SFO'en og med klubben, om at lære de unge om demokrati og foreningsarbejdet som en livsnerve i vores fælles samfund?

Vi ved at fritidsaktivitet giver en sundere livsstil og en højere succesrate i uddanelselssystemet. Vi ved også at jo højere uddannelse jo mere overskud til frivilligt arbejde. Så måske skulle vi gå den vej rundt? Bakke op om at flest mulige børn har et aktivt fritidsliv - samtidig med at vi i Aarhus har en forventning om at alle børn er aktive i en forening eller et fællesskab udenfor deres skoletid. - vil det give udslag i førnævnte succesrate?

Disse spændende og reflektive spørgsmål fik jeg med hjem fra lejren - udover gode nye bekendtskaber, en masse frisk luft og den sommer der endelig kom til Danmark!

Tak til Spejdernes Lejr 2012!

Skills, udskoling, erhvervsuddannelser

Der er en særlig glæde ved at lægge den sidste mursten, og kunne rette sig op og se på bygningen, der er blevet til ved hjælp af dine egne hænder. Der er en særlig stolthed forbundet med at slå det sidste søm i, tørre sveden af panden, og vide at det søm vil holde 50 år, måske mere.

Høj dansk faglighed

Danske håndværkere har altid været kendetegnet af høj faglighed og en fantastisk kvalitetsorienteret tilgang til opgaven. Desværre er det sådan, at der, som det ser ud nu, vil blive færre og færre af dem fremover. Danske unges søgning af håndværksmæssige erhvervsuddannelser falder nemlig med alarmerende hast. En del af det fald, skyldes naturligvis mangelen på praktikpladser, men en anden grund er desværre, at håndværksfagene, har tabt prestige blandt danske unge.

Det er ok med andre ungdomsuddannelser en gymnasiet

Blandt alt for mange danske unge i dag, finder man desværre den fordom, at hvis ikke du starter på en gymnasial uddannelse umiddelbart efter folkeskolen, så er du lidt ”dum”. Det er de færreste unge der er modne nok til at modstå sådanne fordomme, og frivilligt lade sig stemple som ”dum”. Derfor er der mange unge med en god håndværker i maven, der vælger en erhvervsuddannelse fra, simpelthen af frygt for at skille sig ud. De vælger gymnasiet i stedet, og keder sig i 3 år.

Skills  - DM i håndværk

Det har hverken samfundet eller de unge råd til. Derfor er det nødvendigt med initiativer der kan få kontakt med de unge ved netop den skillevej, og få fortalt, at de med en erhvervsuddannelse får medlemskab i en branche, der både løfter autoritet og ansvar. Et fællesskab der i sig selv forudsætter ordentlighed og solidaritet. Et sådant initiativ er Aarhus så heldige at skulle huse til vinter. Fra den 01-01 og to dage frem afholder erhvervsskolerne DM i skills i Aarhus. For skolernes elever, er konkurrenceelementet en motivationsfaktor og eksponent for deres faglige identitet. For folkeskolens ældre børn er det en sjov og intelligent måde, at introducere dem for de mange gode uddannelser der tilbydes i Danmark.

Aarhus kommune bakker op

Det er vigtigt at Aarhus kommune bakker op om sådanne initiativer, for at bekæmpe den uretfærdige stigmatisering af erhvervsuddannelserne, der desværre eksisterer blandt danske unge. Socialdemokraterne vil fortsat have intenst fokus på beskæftigelse og uddannelse af Aarhus kommunes unge, og er som altid parate til at tænke i nye baner for at løse den store opgave det er at sikre den beskæftigelse og arbejdsressource der vil være livsnødvendig for kommunen i årene fremover.    

Dagene i rådmandstolen - midtvejs

Så er vi sådan nogenlunde midt i tiden som barselsvikar for Børn og Unge rådmand Kristian Würtz. Det er jo ikke sådan, at jeg stifter bekendtskab med arbejdet med børn og unge før. Jeg har været ansat i Aarhus kommune siden 1996, først som klubmedarbejder, senere som kontaktperson for en ung med med autisme og ADHD, hvilket sendte mig videre til Langagerskolen. Den kendsgerning er jo ikke et tilfælde, der er en årsag.

Jeg er vild med børn, med børns læring, med børns glæde og engagement. Børns måde at holde sig i gang på, ønsket om at bevæge sig hvis ellers rammerne er til det. Den måde de sætter sig på hug på, for at undersøge noget nærmere. Jeg er vild med unge, med deres uforfærdethed, den måde ungdommen glider ind i voksenlivet på, nævenyttigt og egenrådigt.

Og netop alt det har jeg set i den sidste måned. Jeg har set det på A4, onkologisk børneafdeling, hvor en gårdhave skaber rammer for at børnene trods deres kræftsygdom kan være ude i den friske luft. Jeg har været i Klubben i Rosenhøj, med deres pigeklub og deres sommerferieaktivitet, Store Legedag i Søndervangen. Sammen med Mellemfolkeligt Samvirke, har jeg besøgt "Latinamerika", lige her i Aarhus. Og jeg har set helt små børn løfte sten i spænding, for at se hvad der er nedenunder.

Ikke mindst - så har jeg set engagerede voksne, som gør mig glad og stolt. Voksne som hver på deres måde er vildt motiverede og ser barnets og den unges potentiale netop der hvor de er.
Det er faktisk et ret godt sommerferiejob, jeg har mig her. Tak til alle dem som bidrager - og tak til Kristian for hans barsel.

Spredte byger og valgresultater

Der var et gammelt valgslogan der sagde, at vejret altid var bedre under en S-ledet regering, en påstand der i hvert fald er blevet effektivt aflivet denne sommer. I går var jeg i Viby centret for at møde Vibygenserne, og tale om hvad Socialdemokraterne har bedrevet i vores nuværende regering.

For mig er den en god måde at skærpe debatevnen på, en måde at mærke hvad der rører sig i befolkningen, og lige så vigtigt, ikke mindst få hørt hvad der har betydning for de borgere der bor i mit lokalområde. Det viste sig at der faktisk ikke var nogen særlig vibydagsorden, der var temaer som vindmøller på land, kolonihavekloakering og ågerafgifter for genbrugsbutikker for at benytte de kommunale gengrugspladser. Der var ingen udpræget debat om de emner jeg vel havde forventet, ingen skolestruktur, ingen Marselistunnel. Alle der følger bare lidt med i dagspressen, ved at regeringen har ekstremt vanskeligt ved at kommunikere deres budskaber og handlinger ud. Her er et lille udpluk af hvad Socialdemokraternes regering har gjort, men glemt at fortælle.

Tænk over at vi ikke længere sætter børn i fængsel, at starthjælpen ikke længere eksisterer, at man kan blive viet i kirken uanset hvilken partner man har, at det ikke længere kun er de velstillede der har råd til at blive insemineret, at landmændene nu skal betale for det svineri de laver, og at lavtlønsgrupper løftes med den nye skattereform. For det gør de, kassedamer, buschauffører, sosuassistenter, alle vil de opleve at få flere penge i hånden for deres indsats.

”Hvad har det med sommervejret at gøre”, spørger du måske? Såmænd ikke så meget, men jeg tænker at vejret faktisk ville være endnu værre under en borgerlig regering.

Team Rynkeby - forkæmper for kræftsyge børn

Jeg skal på onkologisk afdeling her til formiddag. Afdelingen for kræftsyge børn. Et besøg som man ikke ligefrem glæder sig til, men som er vigtigt og væsentligt, en ære at få lov til. Sammen med min gode kollega Tatiana Hjort Sørensen, der er borgmestervikar, skal jeg vise at Aarhus kommune bekymrer sig om disse familiers livskvalitet.

Vi er blevet inviteret fordi vi på fredag skyder Team Rynkeby af mod Paris. Et frivilligt arbejde der er ganske karakteristisk i sin karakter - på den ene side får en mængde børn og deres familier en donation der forhåbentlig gør et svært liv lidt lettere, samtidig oplever de frivillige sig som et del af et fællesskab, at de kommer i form, at de bidrager og gør en forskel.

I kommunerne rundt om i landet, har der været en tendens at se på frivillighedsprojekter i London, Wien og Paris, men i virkeligheden kunne vi bare tage ned på cykelbanen på fredag og se hvordan snitflader møder hinanden. Jeg er selv frivillig, og har været det siden jeg tog Dansk Idrætsforbunds instruktørgrunduddannelse.

I dag underviser jeg, når det politiske arbejde tillader det, børn fra 6-9 år i kampkunst. Det er således med stolthed og vemod at jeg tager på Skejby i dag, for jeg kender betydningen af godt sygeplejearbejde, god lægevidenskab, empati, og frivillige der gør noget ekstra for den verden de er en del af.

Præsten der var i mod homovielser - og andre molbohistorier

Ok - jeg siger det rent ud. Jeg er for vielse af homoseksuelle - helt og aldeles med dobbelt skrue. Om det er på rådhuset eller i kirken, jeg er flintrende lige glad. Hvis du vil giftes med en der er dobbelt så gammel som dig selv, ejer mere end du gør, er rødhåret eller af samme køn - jeg er ligeglad, når bare I elsker og respektere hinanden.

At den danske folkekirke er kommet så langt ud, at den overvejer at undlade at lave et ritual der ligestiller alle voksne mennesker der elsker hinanden. At folkekirken i fuldt alvor diskuterer at lurepasse, teknokratsprog og prokuratorkneb, det kan jeg bare ikke have. Det er, rent ud sagt, ikke ok.

Når der så også er en dansk præst, ansat i vores allesammens folkekirke, under et dansk ministerium som har sagt nej til at begrave en kvinde, på grund af hendes seksuelle orientering og valg af livspartner. Om det er en molbo historie? Nej, det er det faktisk ikke. Det er en skræmmende sand historie.

En "tanketorsk" kaldte denne guds tjener det. Præsten fik  i øvrigt opbakning af sin biskop. I øjeblikket er der en strøm af nye kirkeformer i Midt og Vestjylland. Fra denne bølge af mere og mere ortodokse kirker, lyder det samstemmende: den danske folkekirke er blevet for rummelig. Ifølge dem, bør kristen kærlighed være en eksklusiv gave, forbeholdt de få. Jeg syntes den udvikling er rigtig positiv, lad bare landsbytosserne blive alene med deres formørkelse. 

Jeg sætter foden ned nu. Ligeberettigelse er en del af den danske lovgivning - den gælder også for folkekirken. Ønsker medlemmer noget andet, så må de melde sig ud. Ønsker ansatte ikke at rette sig efter dansk lovgivning, så lyder der en klar opfordring herfra: "få et andet arbejde." Stod det til mig, så var det en fyreseddel.

Grønne dagplejere i Solbjerg

Naturen er skøn, forudsigelige og uforudsigelig på en gang. Vi ved at vi kan bruge mange timer på at udforske, lege, undres og være i den. Vi kan samle til huse, snuse, dufte - bliver våde, grine og græde når vi falder over sten og grene.

Jeg har været i Solbjerg i går. En herlig oplevelse. I anledning af mit rådmandsvikariat for Kristian Würtz, får jeg lov til at se mange forskellige sider af det aarhusianske børneliv. Og denne tirsdag har det handlet om prisen til to dagplejere, Kirsten og Susanne i Solbjerg, som har fået De grønne Spires pris.

Rundt om i hele Aarhus er der perler, hvor børn for lov til at leve et godt børneliv, hvor gode voksne udfordre børnene. Børnene bliver gode motorisk og lærer en masse af at være med ude. Det er et herligt alternativ som de grønne dagplejere her kommer med. Det var en rigtig dejlig og nærværende oplevelse. Tak for det.

Se også den fine dækning i Stiften.

Obamas sundhedsforsikring.

I disse tider med gældskrise, hvor europæiske statsledere febrilsk reber vores økonomiske sejl med mere og mere absurde initiativer til følge, er det en lille lettelse at der i det mindste stadig er et sted i verden hvor sund fornuft regerer,- nemlig i USA.
Her er det minsandten lykkedes Obama at overbevise forfatningsdomstolen/højesteret om, at en sundhedsforsikring for alle amerikanere ikke er et overgreb på den personlige frihed. Egentlig tænker vi jo her i Europa, at det er et spørgsmål man skulle tro besvarede sig selv.

Nej til individets frihed
Ja alle får en sundhedsforsikring, nej man kan ikke vælge den fra, ja den frihed har individet mistet, men den frihed er arbitrær, forbeholdt de som er privilegerede der allerede har tryghed i en privat sundhedsforsikring. Det store flertal vil opleve en forøgelse af deres personlige frihed, simpelthen fordi en banal blindtarmsbetændelse ikke længere vil kunne ruinere dem. så enkelt er det.

Tea Party på the-banen
Nu vil vi så se fanatikerne komme på banen, mennesker der læser den amerikanske forfatning med samme religiøse nidkærhed som nogle danske præster læser biblen. Par af samme køn skal selvfølgelig kunne velsignes i guds navn! Men det er noget andet. Obamas sundhedsreform vil øge kritikken af hans ledelse, den vil mobilisere hver eneste Tea Party prædikant i forsvaret af Amerika, mod ham og hans diabolske socialisme. Obama har parkeret ulovligt på øretævernes holdeplads, et sted der kan  koste ham genvalg. Så hvorfor gøre det? Jeg tænker på det som "lederskabets byrde".

At træffe upopulære
Det er simpelthen en nødvendighed med politikere der tør træffe de hårde valg, gå imod populær opinion og påtage sig det ansvar de vandt ved et valg. Som politikker må man ind i mellem træffe beslutninger tværs gennem befolkningsgruppers interne ønsker. Sådan er det - det har Obama gjort. Jeg krydser fingre for Obama.

Sprogstimulering - men hvor tidligt?

I anledning af mit vikariat som børn og unge rådmand, har jeg allerede været på besøg i en aarhusiansk børnehave. En herlig institution med fokus på motorik og samspils og fællesskabsleg mellem børnehavens mange børnehavebørn.
En institution som ligger central i midtbyen, med botanisk have og Den gamle By klos op af. Det var virkeligt dejligt at møde det engagement som pædagogerne udviste, og stolthed over deres institution. De havde fuglehuse rundt om på væggene, høns med kyllinger, bærbuske og selvfølgelig en bålplads.

I går var jeg sammen med gode veninder, 2 lærere og en pædagog og debatten faldt blandt andet på tidlig sprogstimulering. Det er ingen tvivl om at Aarhus er fyldt med skønne og gode institutioner, leg og det gode børneliv bør være i centrum. Så hvordan starter vi en debat om meget tidlig sprogstimulering? hvordan arbejder vi med - at både sikre alle aarhusianske børn en god sprogstart, uden at sætte fokus områder som motorik og fællesleg over styr?

Hvordan klæder vi forældre, bedsteforældre og netværk på, til en også ganske tidligt sprogsindsats? Der er faktisk flere og flere børn, hvis sprogudvikling ikke er som den burde være - også bred hen over Aarhus. Men det er et ømt punkt for forældre, og det kan jeg godt forstå. Så hvordan kan vi i fællesskab sætte fokus, give redskaber og støtte hinanden og vores poder til en god sproglig udvikling.

Urban Gardening - en mulighed for både store og små

Vi behøver grønt omkring os, og inden i os. Vores natur behøver biodiversitet, altså insekter, amøber, biller, bier, svampesporer og meget andet godt, der hjælper os med at få nedbrudt grønt materiale og befrugter landmændenes og gartnernes afgrøder. Det gælder faktisk også i din egen have.

Urban Gardening ved Haral Jensens Plads
Lige nu er der en strømning der gør at vi laver små haver, hvor der er plads. Små grønne steder, hvor der kan gro en blomst eller en tomat. Det giver glæde når man cykler forbi Harald Jensens Plads, og der står en lille have i den grønne strimmel mellem cykelstien og den trafikkerede vej. Børn planter bønner i deres daginstitutioner, og holder kaniner, der er krydderurter ved sandkassen, og salat i altankasserne.

Du kan også gøre noget
Du kan også hjælpe med. Du behøver ikke at være så streng med ukrudtslugningen, smid benene op i hængekøjen i stedet, og lad dog bare den forbistrede skvalderkål blomstre. Den kan insekterne nemlig rigtig godt lide. Til efteråret kan du overveje at plante stauder som solsorte og pindsvin kan gemme sig i, hvor humlebien kan flyve fra blomst til blomst.

Hippi-fis - næ nej
Og det er ikke bare noget hippie-fis. Det virker faktisk. Vores haver og vores natur er blevet så friserede, så pæne, at vi langsomt, men sikkert er ved at miste den biodiversitet der er livsnødvendig for verden og dermed os mennesker. Det er en gravalvorlig problematik, der er brug for at vi alle tager stilling til. Der er brug for dig. Der er brug for din altankasse, din forhave, din villahave og din kolonihave. Vi har brug en hær af almindelige borgere som gør op med pænheden og drømmer om vilde grøftekanter, og engarealer der indbyder storken til at vende tilbage. Vi har brug for at Bauhaus og Silvan ikke kan sælge deres lorte RoundUp, uanset hvor billigt de laver skidtet.

Signe Wenneberg
Synes du at det er lidt svært at komme i gang, så læs Signes bog. Signe er megasej, hun kan få alt til at give mening og gøre det let samtidig med. Hun og mange biologer rundt om i verden, har fat i noget rigtigt. I min have gror alt vildt, mit æbletræ har så mange æbler i år, mine hestebønner skaber skjul for mine musvitter. Pyt med, at der er lidt græs og fuglegræs mellem rækkerne af salat. Hønsene luger mellem roserne, engang imellem tager de også noget der faktisk skulle være der, men de lever jeg med. Denne lidt afslappede tilgang til mit haveliv, gør det faktisk muligt er for mig at have en lille køkkenhave, også i de uger hvor arbejdsprogrammet strammer til. 

Sargfabric i Wien
Her er et par billeder fra et bofællesskab i Wien jeg var på besøgte i, da jeg var på studietur med Sundhed og Omsorgsudvalget. De havde taghaver med frugttræer og kolonihaver på taget. Der var tomater, bønner og krydderurter overalt på gangene. Vi har en del boligforeninger med lange betongange, som kunne udnyttes til planter. De ville være en fryd for øjet  - og for ganen.

Aarhus Pride - 2012

Lørdag den 9. Juni forenes mange gode kræfter for i fællesskab at fejre mangfoldigheden i Aarhus’ gader. I Aarhus er der nemlig Aarhus Pride - en stor parade hvor der på denne dag vil blandt andre byens homoseksuelle stolt gå i optog gennem byens gader.

I denne brydningstid, hvor selv folkekirken skændes om ret til ligebehandling for homoseksuelle, er det utroligt vigtigt at vores by manifesterer sig som det den er: Et sted hvor forskellighed trives, hvor alternative livsvalg beriger os alle.

Den rummelighed der fejres den 9. juni er det fundament Aarhus’ fremtid skal bygges på. Derfor opfordrer Socialdemokraterne til at alle slags mennesker møder frem til byens første homoparade, hvis ikke for at deltage, så for som tilskuer at glæde sig over al den kærlighed, frihed og vilje til mangfoldighed paraden repræsenterer.  

Rundhøjskolen - en god skole

I Aarhus har vi en god folkeskole. Alle steder går børnene i en god skole. Der er gode lærere og godt samarbejde med forældrene. Derfor har det også været svært at skulle opfylde budgetforligets påbud om at lukke et antal skoler.

Det har været vigtigt for os som socialdemokrater, at sikre, at vi vælger undervisning frem for tomme kvadratmeter. Og det er netop det vi gør. Vi har aftalt at finde en række besparelse ved at reducere i skoler. Og det har vi gjort. Vi har peget på Rundhøjskolen, ikke fordi at vi synes at Rundhøj er en dårlig skole, at de ikke har gjort det godt nok eller at de ikke har lavet en god social indsats, men fordi det var her der var tomme kvadratmeter.


Selvfølgelig er der en række børn, forældre og lærere som er kede af det, og det bekræfter mig faktisk også i, at vi i Aarhus har gode skoler. Og det er jeg glad for og stolt af. Jeg har gået mine såler tynde i Rundhøj, sikken mange trapper jeg har gået på i diverse valgkampe, både i min egen, men også før det. Fordi Viby-Højbjerg området er her jeg har hørt til siden jeg blev meldt ind i partiet i 92. Jeg kender godt området, og jeg ved at man har gjort det rigtig godt i det bolig sociale arbejde. Det lytter vi til. Vi lytter faktisk hele vejen rundt, for det er vigtigt at vi har ørerne åbne for borgerne.

En udfordring til sind og krop

Ja, der blev ikke rigtig noget blogindlæg her til morgen. Jeg har nemlig været på en fed og cool lejr sammen med et stort hold af karate ka'er. Vi har kæmpet rundt med hinanden, med bo'er (en lang pind som kunne minde mistænkeligt om et kosteskaft) med sai'er og med sindet.
Mine to kære klubkammerater og venner blev henholdsvis 1. dan og, 2. dan- cheftræner. Jeg er meget træt, og meget stolt. Mit sind og min krop er blevet udfodret.

Jeg håber også, at du en gang i mellem finder tid til at udfordre dit sind og din krop, og gerne på samme tid. Det giver et mentalt overskud i hverdagen, og trods for blåmærker og blodvabler, så giver det altså en rigtig god følelse.

Du finder mig i anden række forneden, yderst til højre...

Noget om forhaver og hvordan vi tager os ud

Har du tænkt over din forhave? Eller din nabos forhave? Når du går tur, fra dit hus, lejlighed, kollegieværelse eller kolonihave, er du så sådan en som mig, der ser sig om, ser de forhaver du passerer? Jeg elsker forhaver, og haver generelt. Men forhaver fortæller noget særligt om dem der bor der. Der er selvfølgelig dem uden et eneste lille stykke ukrudt. Så er der dem hvis ejere tydeligvis har givet helt op og lavet en parkeringsplads. Så er der dem, hvor man tænker at man skal bruge en machete bare for at nå frem til fordøren. Dem kan jeg virkelig godt lide, for der er tit noget ganske særligt derinde, som har fået lov til at passe sig selv, og så er det blevet gået hen og blevet utroligt flot med årene. Så er der skulpturfolket, en lille amor i forhaven? Måske et lille springvand.

Forhaver til debat

Jeg har set på dem, altså forhaverne, men jeg havde egentlig ikke tænkt det som et muligt blog indlæg, indtil at jeg læste en tråd på en anden blog jeg følger. I mit liv som leder og politiker er det vigtigt at have slappe af tid, lade op tid og tænke på noget helt andet tid. Det gør jeg med haven, og med karate og med at læse have og madblogs, både de mere damebladsagtige, og de mere forbrugerpolitiske. En af dem er en herlig østjysk blog som hedder Kunstner på Køkkenbordet. Hun havde skrevet et indlæg om forhaver, som refererede til en anden herlig blog Grøntsagspigen.

Nej til sten og fliseørkner
Det fik mig til at tænke på hvordan min egen så ud. Om det hele absolut skal være så perfekt, for det synes jeg jo faktisk ikke. Jeg bliver trist af de enorme flisebelagte gangarealer på en almindelig parcelhusgrund. Det er trist, og rigtig rigtig dårligt for vores kloaksystem, for regnvandet render direkte ned, og optages ikke af havens planter. Det er også skidt for havens mange dyr og insekter. De trives nemlig i kanter, skvalderkål og stauder.

I England slår de ikke deres kanter...
Vidste du at der flere steder i England ikke må slås græs til kanten? For det gør nemlig at pindsvinet mister sine gemmesteder, og fuglene de mange insekter der er at finde i kanterne. I Danmark holder vi af pindsvinet, og solsorten og blåmejsen. Vi fodrer generøst med den ene hånd og slår alt hvad der slås kan, med den anden. Vi støtter dette og hint for naturen og Afrika, for derefter at tage i Silvan og købe  Round-up og anden kemi der dræber havernes biodiversitet.

Mig selv, sagde hunden
Min forhave har det hele. Lidt fliser, stauder, en postkasse - ud til vejen, skvalderkål, tulipaner og daglijler. Den er ikke friseret, den er som mig selv, ikke så pæn som den kunne have været, men rigelig pæn til dette sted. Mine blåmejser elsker at bo i Marthas hjemmelavede fuglehus, og pindsvinet er der et sted - hvis ellers kattene og hønsene lader det være.
Tænk over hvordan din have skal være, og lad den være dig. Og tænk helst uden om alt det der beton, fliser og stabilgrus. Det er ok med ukrudt. Faktisk. Nyd haven, ellers flyt i lejlighed og brug byens mange parker - her er der (stadig...) folk som gør havearbejdet for dig.

Sundhed, men hvordan

Aarhus kommune vedtager i dag to centrale politikkker, både en sundhedspolitik og en forbyggelsestrategi for riskoadfærd. Det er vigtigt at vi tidligt i et barns liv tager hånd om evt mistrivsel. Vi ved at når børn mistrives så stiger riskoen for senere at få misbrugsproblemer og manglende livsduelighed. Og det er og bliver en vigtig opgave at sørge for at børn får en så god start på livet som muligt.

Derfor tænker jeg også, at det er godt at Aarhus som kommune forholder sig til en sundhedsmæssig dagsorden. For med en god sundhed for borgerne skabes merværdig og livsduelighed.

Tjek her for mere viden.