En smuk og kølig valgkampsmorgen

Her onsdag morgen tidlig, inden jeg skulle til København, var der brug for i den danske valgkamp. Morgen gik med at aftorne roser og snakke om meningsmålinger. Mens jeg ventede på nøglen, viste slutningen af august og snart starten af september sig fra sin smukke side.
Den gamle Skt Anne Gadeskole stod badet i køligt sol...

Danmark har brug for et systemskifte. Både fordi de fattige og de sårbare har brug for en ny virkelighed, men også for at kommunerne kan få lov til at forvalte de ansvar de har fået af borgerne. Lige nu minder regeringen kommunerne på hænder og fødder. Beskæftigelsesområdet er så centraliseret at Lenin ville have været stolt. Jeg har virkelig vanskeligt ved at se fornuften i det. Den måde et VKo flertal forvalter regeringsmagten på giver ikke arbejdspladser, solidaritet og et ordentlig fællesskab.

kampagne-kit

Se mit nye vidunder - behjælpsom i en travl hverdag, og særligt nu under en valgkamp. Den larmer lidt, men giver glæde ved børn og barnlige sjæle - kattene hader den dog. Undtagen Mille som jo er døv, og i øvrigt elsker alle slags støvsugere...

Og med Aarhus kommunes hang til innovation og teknologiske tilbehør, tænkte jeg at det ville være rimeligt, at stille mig i fronten med det. Miele opvasker med lavt vand og strøm forbrug og nu en robotstøvsuger...

Topmødet

Jeg har lige haft fornøjelsen af at se det første ”topmøde” mellem Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. I den forbindelse bliver jeg altså nødt til at kommentere en del af LLRs udtalelser: ”De syge og de nedslidte skal mærke samfundets kærlige hånd.” Alle der har været på sygedagpenge, søgt om deres pension, eller ”stået til rådighed for arbejdsmarkedet”; kender ”samfundets kærlige hånd”, alt for godt. Det var imponerende at han ikke kom til at grine højt. I dag er der tusindvis af unge, hvis eneste drøm er en praktikplads, som der takket være LLRs politik er et håbløst underskud af.

Lærlingeklausul
I Aarhus tog Socialdemokraterne konsekvensen af regeringens passivitet, vi kædede udbud sammen med virksomheders vilje til at tage lærlinge ind, og dermed tage deres del af ansvaret. I den forbindelse var både LLR og hans discipel Inger Støjberg ude og tage afstand fra ”tvang”, og slog fast at man bare skulle stole på de frie markedskræfter. En blind tillid der har ført Danmark direkte i landets nuværende situation. I dag har piben fået en anden lyd og lærlingeklausuler er en del af regeringsarbejdsmarkedsplan.

Regionernes nedlæggelse
I 2007 blev regionerne oprettet med sundhedsminister LLR som arkitekt, her 4 år senere viser det sig, ifølge ham selv, alligevel at være en dårlig ide. Så væk med dem igen, og så nedsætter vi ikke en, men 2 kommissioner, der på et tidspunkt forhåbentlig kan fortælle os, hvad der skal sættes i stedet. Alt andet lige virker det en smule uigennemtænkt, medmindre man altså har et ideologisk ønske om at få ødelagt det danske sundhedssystem. LLR har om nogen demonstreret evner til at skue ind i fremtiden, og et enestående talent for at sætte sig i den almindelige arbejdende danskers sted. Han ved at vi ikke behøver en efterløn, eller dagpenge, eller noget så banalt som retssikkerhed, for vi har jo ”samfundets kærlige hånd”. LLR siger at han er økonomisk ansvarlig.

Danmark bløder
Det forstår jeg simpelthen ikke, for Danmark bløder arbejdspladser, der er et underskud på statens budgetter på 87 milliarder. Heldigvis har LLR en løsning, han vil låne pengene, med en klar og gennemsigtig plan for hvordan de skal tilbagebetales, første afdrag skal falde i 2020. Danmark vil virkelig være ilde stillet, hvis Lars Løkke er tovholder på de næste 9 års økonomiske udvikling, både nationalt og globalt. Han vil ikke skulle samle regningen op, men kan (bekvemt nok) tørre regningen af på de næste generationer.

Gør som kronprinsessen - støt Afrikas Horn

Afrikas horn sulter - vores allesammens børnelærdom sulter. Send en sms på 1277, eller tjek ind på Folkekirkens Nødhjælp. Børn, unge, voksne og ældre har brug for vores hjælp.
Jeg er bestemt ikke super-royal, men har stor respekt for at Kronprinsesse Mary dropper Aarhus Festuge, for i stedet at sætte fokus på hvordan Danmark kan hjælpe Afrikas Horn.

Den kommunale udfordring

Jeg kan undre mig over vores national-politikere, de strør om sig med tal, om vækst og offentlige investeringer, og et "stivfrossent" boligmarked. Og her sidder jeg så, i landets næststørste by og gruer for KLs og regeringens tal, dem der afgør hvilken økonomi Aarhus har det kommende år. Jeg frygter endnu engang at skulle se de udsatte og de svage, betale prisen for regeringens fejltagelser.

Det spildte opsving
Jeg har spurgt så tit: hvor blev det opsving af? Jeg var til demonstration forleden, vi demonstrerede for handicappede menneskers ret til at blive beskyttet af FNs handicapkonvention. Den har Danmark nemlig ikke underskrevet. Under demonstrationen mødte jeg Jens Joel, som er opstillet i Svend Aukens gamle kreds. Som han sagde, så er opsvinget blevet brugt på fladskærme, der så har givet vækst i Singapore... Resultatet er en regning der skal betales af Danmark, en regning der består af mistede arbejdspladser. Desværre har han ret.

Stop så
Så hvordan kan både Venstre og De konservative tillade sig at reklamere med at de er garanter for vækst? At de er garanter for en sund økonomi? Underskuddet på statsfinanserne runder snart 90 milliarder... 90 milliarder? Helt ærligt. Man skal have enorme skyklapper på for at kunne ignorere den virkelighed. VKO burde skamme sig.

VKOs hedeslag

Ja, man forstår det jo faktisk ikke. Tænk at VKO på sådan en våd og kold sommer har fået hedeslag. Først hugger Venstre andres menneskers billeder, så skændes de for åben skærm, så udstiller de en række skoler i obskure rangordninger, men undlader at rangordne en masse andre. Jeg undres. Det må da være hedeslag.
Omkring karakterskalaerne, så bliver jeg småforarget over initiativet. Både fordi det gør skolen til en platform for tal, i stedet for at tage det enkelte barn og dets opvækst alvorligt. Tænk på din egen skolegang, på dine børns, eller dine veninders børns skolegang. Hvad er det som ruster dem? Hvad giver dem mod på livet og et ønske om at "blive til noget"? Skolen er meget mere end et sammenligningsgrundlag på 9. klasses niveau. Hvis skolen skal reduceres til dette, så tag da alle tallene med. Hvorfor er min skole ikke med? En special-folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD? Hvorfor er min gymnasievenindes skole på Bornholm ikke med? Hvorfor tæller vores skoler ikke med?

Skulle vi ikke lade være med at stille os op som dommere? Og i stedet skabe en reel, ordentlig, dygtig og tryg folkeskole, hvor der er plads og rum for alle?
Ikke overraskende er det privatskoler der topper regeringens rangering. Er det mon fordi de gør deres arbejde bedre end de offentlige? Eller har det noget at gøre med at de private under sig den luksus at have mindre klasser, bedre tid, og faciliteter som folkeskolerne - takket være regeringens prioriteringer - kun kan drømme om? Undervisningsministerens rangliste er mest af alt et monument, over hans egen og hans forgængeres fiasko.

Naturens glæder

Jeg ved ikke hvordan din uge har været, men min har været travl. Sjov, men travl. Aarhus har fået en ny borgmester. Vores gruppe i byrådet skal finde en ny balance med en ny borgmester. Det tegner godt.

Jeg elsker denne travlhed, men også at geare helt ned og lave noget med mine hænder. Jeg er bare ikke god med en boremaskine og fire brædder. Vidste du at mirabellerne er ved at være modne? At du bare skal finde dig et hegn, og huske en kurv, eller en spand? Så har du til grød, til saft, til en lækker kage? Vores natur er stadig sådan at vi kan gå lige ud i den og hente hjem.

Det er godt for miljøet at du plukker mirabeller og vilde æbler i hegnet eller for eksempel på Brabrandstien. Det er bedre end at få dem kørt ind fra Spanien eller fløjet ind fra Chile. Så tag dig selv og din familie ved hånden, og gå en tur i det område hvor du bor.

Hos mig er det blevet til 4 L mirabellesaft indtil videre, og om lidt en mirabellekage til min vens datters navngivningsfest. Det er oprindelig en gammel æblesandkageopskrift som er gået i arv fra min oldemor, men nu har tænkt mig at lave den med mirabeller.

Jeg ved hvor der gror vilde æbler, og hvor der står et gammelt pæretræ - og så har jeg en aftale med et meget gavmildt Belle de Boskop træ i en kollegas have. Der går et par måneder endnu, men det er skønt at se frem til.

Et farvel til min gamle borgmester, Nicolai Wammen

Det har været en svær dag, for jeg har sagt farvel til min "gamle" borgmester. Nicolai og jeg har haft et godt samarbejde, som jeg har været rigtig glad for. Her er den tale som jeg har holdt i byrådssalen til aften den 10. august 2011. - en tale fra hjertet.

En svær dag i en gruppeforkvindes liv
Sådan en dag kommer der forhåbentlig ikke mange af i en gruppeformands liv. Sådan en dag hvor man skal sige farvel til sin borgmester. På sådan en dag hvor man skal forsøge at trække tråden fra fortiden til fremtiden, det er ikke helt nemt. For kære Nicolai, vores venskab går lang tid tilbage. fra tiden i Amaliegade hvor vi som unge socialdemokrater drømte om at gøre en forskel, for Aarhus og for Verden, til nu.

Tillid
Du har vist utallige mennesker tillid og forventninger, inklusive mig selv som gruppeformand. Den tillid og den ro du har givet mig, er der mange andre der kender til. For du har en egenskab af at være tilstede her og nu, og samtidig at kunne tænke fremad.

De fremadrettede resultater
Du har skabt resultater, som vi end ikke er klar over endnu. Der er ingen tvivl om at du har sat et enormt fingeraftryk på fremtidens Aarhus. Eksempelvis havnen, og de bynære havnearealer. Du har været forkæmper for miljøet, for et Aarhus der er bevidst om sin betydning som uddannelsesby.
Samtidig er der mange ansatte og erhvervsfolk i Aarhus, der vil kunne bevidne at krisen har mærket Aarhus langt mindre end andre steder. Du har været en konsekvent leder i de vanskelige år Danmark er i. Du har en forståelse for det brede samarbejde, ikke kun i Aarhus men også med vores kollegaer i de omkringliggende byer.

Solidaritet
Du har en forståelse for at hvis Aarhus skal klare sig i en global verden, så skal vi stå sammen, vi skal være solidariske. Det er det perspektiv du tager med dig til folketinget. Du er også en beskeden mand. Du trives i nære venners selskab, men behøver ikke den store opmærksomhed eller mange gaver. Derfor får du, på gruppens vegne, gruppeformandens egen lille bog om ”Peter Plys og hans Tao”, Peter Plys er en væsentlig person. En beskeden en. Som dog rummer så meget og er så stor. ... Ja, for mig rummer du mange af personlighederne i Peter Plys.

Så kære Nicolai, tak for samarbejdet i gamle dage, tak for det i byrådsgruppen og tak på forhånd for fremtiden. Du har gjort os stolte. Tak for det.

Man vælger vel selv sin tone?

DF sommergruppemøde
Mig og den hvide kat, Mille (listetyv) er de eneste oppe. Det er sådan en dag, dagen derpå en god fest. Og med en kop kaffe og en skive af det nybagte rugbrød vil jeg prøve at udfolde en undren. Selvfølgelig kan man sige noget i vrede, og fortryde. Jeg tænker, at det har vi alle prøvet. Men det har undret mig, at man sådan i ro og mag, næsten i en sådan kaffe-lagkage-stemning på Dansk Folkepartis sommergruppemøde, kan udtale at der bliver en beskidt tone i den kommende valgkamp.

Holdning eller tone
En beskidt tone? Men den vælger du jo selv. For mig fremkalder det tanker om manglende ansvar, og ønsket om netop en beskidt valgkamp. Vi politikere har en alletiders mulighed for, i lyset af Norge, at vælge anderledes nu. Vi kan faktisk godt sige, at vi ønsker at tale pænt og ordentlig til hinanden. Ligesom jeg i dette blogindlæg tager ansvaret for, at jeg i holdning og ståsted er meget langt fra DF. Men det er jo netop på holdninger. Jeg mener at mennesker med andre etniciteter kan bidrage med rigtig meget, jeg mener at vi får et bedre samfund ved at lovgive om miljøet og ikke lade det være op til landmændene og kommunalbestyrelserne. Jeg mener ikke at ledige skal straffes og jeg tror på at vi for en periode skal indfører en eller anden restriktion i forhold til sammensætningen af offentlige og private bestyrelser.

"Undskyld" er et besværligt ord
Hvorfor skulle vi ønske at nedgøre hverandre? Jeg forstår det ikke. Jeg har læst politiske blogs, jeg har også kommenteret dem, men jeg er holdt op. For den retorik som føres er ikke en jeg vil deltage i. Jeg oplever at jeg ikke bliver lyttet til, når ikke jeg taler på "deres" lige fod. De borgere vi taler til, og løser opgaver for er jo de mennesker vi kender, og naboen med. Og jeg forstår godt at de ikke gider at hører på sådan en tone. Så min opfordring til DF, og os andre med, må være, at vi skal starte ved os selv. Det er nemlig der vi flytter det meste, at starte ved sig selv. Selvfølgelig kan der ryge en finke af panden, også en som gjorde ondt, men så er der ingen anden vej end at sige - Undskyld. Et svært ord i politik, men et fuldstændigt uundværligt ord i mellem alle os andre.