søndag den 31. juli 2011

næsten intet blogindlæg - beklager

Ja, sådan et blogindlæg er åbenbart afhængigt af ens evner med et tastatur... Og torsdag aften skar jeg så min finger noget af, besvimede, fik beroligende nåle og blodstoppende nåle i, og røg på skadestuen på KH... har ikke været der længe, og endnu længere tid siden med mig selv. En enkelt elev er det da blevet til gennem årene... Nå men nu er jeg blevet lappet sammen med læge gaffatape, af en sød lys sygeplejerske og en hmm iransk? perfekt talende, velinformerende mandlig læge. Tak for det, og tak for at I bliver ved hærdigt at gøre jeres arbejde.

Og nu får man jo så på sin egen krop at mærke, HVOR irriterende og handicappende en almindelig langefinger er. Camilla helt ærligt - det er jo bare en finger, bare en stump. Hallo, jeg havde ellers så mange tanker og ideer til at blæse jer ned af blog-læsnings-stolen med, men det må blive en anden søndag/onsdag morgen. Undskyld, skal nok lade være med at skære min finger en anden gang. Og det er faktisk slet ikke så rart som man skulle troet ikke at kunne tage opvasken...

lørdag den 23. juli 2011

Norge


Det er svært at skrive om ret meget andet end Norge. Og hvordan skriver man egentlig dagen derpå? Det er så ufatteligt og diabolsk at en mand vælger at iklæde sig en politiuniform, tage ud til en ø, hvor den norske venstreorienteret ungdom holder sommerstævne, at kalde dem sammen og så skyde de unge mennesker. Indtil videre er 85 unge mennesker døde. Hvad i alverden ligger der bag sådan en handling? At bombe en regeringsbygning, og slå mennesker ihjel som blot går på gaden. Norden og Norge har fået vores 9/11.

Jeg blev tom inden i, og kunne ikke forstå det. Jeg havde lyst til at slukke tv'et og lade som om det ikke var sket. Det næste jeg tænkte var, at mit eget tantebarn skulle på den danske udgave af ungdomsarbejdersommerstævne. tænk hvis det havde været der? Så kom skammen og skyldfølelsen over at være lettet over det ikke var mine kære. Dernæst fulgte en voldsom tavshed og "ked-af-det-hed". En del af Norges fremtid er udslettet.

Jeg tænker på de mange berørte, deres venner, deres familie, dem der spontant hjalp de sårede.

En sådan handling peger tilbage og frem - og ikke mindst, lader det verden stå ensom tilbage, forandret og tom.

onsdag den 20. juli 2011

Sådan diverse i slutningen af en sommerferie

Ole Birk Olsen
Min dag er gået med haven, og med at undres over at den landspolitiske verden er så tavs.Bortset selvfølgelig, fra Ole Birk Olesens harcelering over, at kommunerne ikke har styr på kloakker, vind og vejr, og 135 mm i løbet af et døgn. Tænk at han mener at kommunerne "bare" skal få bedre og større spildevandssystemer, uden at at det er nødvendigt at sætte skatterne op. Verden ifølge Liberal Alliance, så enkel at leve i, bare man ikke har noget imod skyklapperne.

Genbrugsstationen
En sommerferie med sådan noget almindeligt halvtrist dansk sommervejr, tilskynder jo en, til at få ryddet op i krogene. Det gjorde at jeg har fået samlet lidt sammen til genbrugsstationen. Et herligt sted, hvor jeg desværre ikke må klunse, fordi der er så mange spændende ting, som egentlig godt liiiige kunne komme med hjem til nærmere inspektion. Jeg glæder mig over at vi i Danmark er blevet så gode til at genbruge. Idag er vores gamle skrot så værdifuldt at nogen ønsker at stjæle det.

Her, til venstre, ses "min" have edderkop, som har lagt æg i min salat.

Haven
Der er insekter overalt, fluer, bier, sommerfugle, orme og snegle. Og så har min egen edderkop lagt æg,de er udruget, parat til at indtage verden. Det har været ret sjovt at følge dem midt i min Romainesalat. Jeg håber at din have har mange "krible-krable dyr." Husk at have rigeligt ukrudt, nok blomster og fugtige steder hvor der er plads til dem. En stylet have, kæmmet og friseret, er der er ikke meget plads til insekter, at være i. Så tag en slapper, læg dig i hængekøjen eller sæt dig i din stol og lad lidt af ukrudtet overleve. Spil et spil med familien eller læs en bog, og husk: "Nyd det, mens du har det."

søndag den 17. juli 2011

En tænksom tanke

I Danmark smider vi ufatteligt meget mad ud, mad som vi har købt i store portioner med en oplevelse af at have gjort et kup. Vi leder brugbart regnvand direkte ud i kloakkerne, i stedet for at vande haven og græsset med det. Vi bruger vores tørretumbler fordi det er hurtigere, eller nemmere, end at hænge det op. Rundt om i vores ordinære hverdag skyder vi genvej, til fremtidig fortrydelse for miljøet og for os selv.

Som min fætter gjorde mig opmærksom på er verdens fremtid nu afhængig af mennesket, og vi kan nu, med lidt omtanke tage verden i vores hænder. Så måske kunne du have et par høns i baghaven? Et enkelt bistade til at redde sig selv god honning, og redde verdens bier? Måske undlader du at lægge mystisk vand-og-ukrudtsafvisende grus under din terrasse, eller måske vælger du at koble en faskine til dit nedløb? Du kunne også snakke med boligforeningen om en plads til genanvendeligt grøntaffald, eller et område hvor du kunne dyrke nogle ærter og gulerødder. Prøv at se på om det du er på vej til at smide ud, i stedet kan bruges på en anden måde - eksempelvis i en tærte, i et brød eller måske en suppe.

Her er et lille billede til inspiration:


I baggrunden ses der to af mine kompostbunker, den ene i en grøntbeholder som tager al grønt køkkenaffald fra 2 husstande, og giver det skønnes brune muld efter en sæson. Og ved siden af min rode-kompostbunke som tager alt det andet. Her kan katten også lide at ligge, midt i blødt græs-afklip, hækaffald og visne blomster. Hun kommer udhvilet ud og dufter dejligt af hø...

torsdag den 14. juli 2011

Sommerballoner

Det svageste led
Sådan en sommer kalder mange pudsigheder frem af skabet. Sommer er også lig med at Dansk Folkeparti kaster en mængde prøveballoner op. Selvom det ikke er rart og jeg ikke er stolt af det, har vi også hos socialdemokraterne har vi også haft vores egen sommerhistorie, med Kim Mortensen fra Esbjerg. Det er som en god dansk arbejdersang, vi er ikke stærkere end det svageste led. Sådan en sommer er aviserne tyndere, og vi får lov til at få lidt flere nyheder fra de fjernere dele af verden.

Afrikas horn sulter
Etiopien og Somalia er ramt af tørke. Børn og mødre dør, mens de vandrer mod de flygtningelejre,der ikke har plads til dem. Dette sker samtidig med at regeringen skærer i u-landshjælpen, og bruger den til at finansiere Danmarks krige. Mens vi hygger os med afdragsfrie lån, der finansierer den nye IPad vi ikke kunne leve uden, er der mennesker der dør. Mennesker der kunne have levet. Jeg starter med mig selv, yder den smule jeg kan. Du kan hjælpe mødre og deres børn på dette link: http://www.redbarnet.dk/

K ud af regering
Man kunne læse at de konservative ikke ønsker at holde fast i regeringsmagten, for alt i verden...
Måske betyder det at vælgerne nu selv kan få lov til at bestemme, hvem vi mener kan gøre det bedste for Danmark? Det er jo ingen overraskelse, at jeg mener at vi må have Helle ved roret, 4 år mere med en borgerlig liberal regering orker jeg ikke. Jeg har brug for at vi igen tør tale om fællesskab og solidaritet, at vi igen lader de bredeste skuldre bære det tungeste læs.

søndag den 10. juli 2011

Touren, et spørgsmål om solidaritet

Sommerferie er for mig lig med Le Tour, cykling dag på dag på dag. De som ikke finder det fantastisk undrer sig, mens alle os andre bare VED hvorfor. Tillad mig perspektivere det lidt.

Når alt gør ondt
Jeg elsker når tingene kommer ud på kanten, der hvor det hele gør ondt og hjernen synes at dens krop egentlig burde være et helt andet sted. Det er jo nok også derfor at jeg selv dyrker karate, sådan en graduering kan til tider føles som Col de Madeleine.

Frankrig
Og så disse skønne syn udover det franske landskab... Mens Leths tørre stemme fortæller om de skønne flasker rødvin, som han drak på en fransk café forleden. Endeløse fortællinger om gedeost, trøfler olivenolie, trøfler, og østers fra Bretagne, kan det være bedre? Så er der selvfølgelig også rig lejlighed til at irriteres af Rolf Sørensens evindelige, "den gang jeg kørte touren stod vi af i dette sving, for at gå på isbar." Eller "ja, jeg mødte jo lige Erik Zabel i går og vi hilste på hinanden, hvilket minder mig om den gang jeg vandt min etapesejr...." eller hvad Rolf ellers siger for at placere sig selv i nutiden.

Solidaritet
Men allermest, så holder jeg af at se sammenholdet. Se hvordan et hold arbejder sammen som et team, hvordan det kører som en smurt maskine, og alle kender sin rolle i en spurt. At se Garmins hold bringe nordmanden frem mod endnu en dag i gult, er bare skønt. Det handler om teamwork, om solidaritet, om at fællesskabet bærer frem til sejren. Du kunne jo nok sige at det er lidt søgt, men jeg mener det faktisk. Hvorfor er det så meget anderledes at tale om solidaritet i forhold til det ordinære arbejdsmarked? Eller det politiske liv? I min gruppe i byrådet har vi også en kaptajn, en sportsdirektør, en sprinter og en række vandbærere. Vi har en stærk gruppe som forstår hvad der skal til for vinde, gøre en forskel, som det jo er meningen med politik. På vores hold er der også plads til udbrud, hvis dagen er til det og man har diamanter i benene. Solidaritet er blevet et fy ord, men hvorfor egentlig? Jeg synes det er meget relevant på sådan en dag i Touren, hvor et hold der ikke nødvendigvis er det stærkeste hold, har fastholdt deres kaptajn i front, selvom han heller ikke er den stærkeste. Det kaldes offervilje - venner, erkendelsen af at vi kun er så stærke som det svageste led, og alligevel vinder, ved at gøre det Leth, Ritter og Sørensen kalder ”at køre over evne”. Men i Paris vil den stærkeste mand stå i gult, akkurat som vi vil se det til næste folketingsvalg.
Så come on - start din tour i dag. Grav dybt, det er skønt, og det nytter!

torsdag den 7. juli 2011

at spare penge på de offentlige finanser

Sådan en sommermorgen tur, som jeg har haft her til morgen er sund for krop og sjæl. Jeg havde en aftale med min veninde og tidligere kollega, om en gang morgen yoga på Filosofisk Center, skønt! Som jeg cyklede ud i morgenstunden, på sådan en sommerferie torsdag, slog det mig, at en mulighed for at spare på de offentlige finanser er ikke at slå på dem som intet har, det er at se indad på dig og mig.

En krone sparet - en krone tjent
For eksempel så burde vi alle køre med hjelm når vi cykler, både for at spare menneskeliv, men så sandelig også for at spare penge. Prøv at forestille dig hvor meget vi kan spare på de offentlige budgetter, hvis vi blot spare enkelte menneske liv? Ja, jeg ved det, man føler sig ikke særligt cool med sådan en gryde på hovedet. Men det var også upopulært da vi indførte krav om hjelm til motorcyklister. Eller da kravet om sele i bilen kom - der var utvivlsomt en masse negative røster der ikke kunne se fornuften i selen. Topmålet af tåbelighed er da moderen der kan finde ud af at give sit barn hjelm på, samtidig med at hun selv kører uden.

Tal pænt
Et andet sted hvor du og jeg kan give noget tilbage til samfundet, er at vi simpelthen begynder at rydde op efter os selv. Vidste du at cigaretskod smidt på koster kommunekassen 1 kr, mens et stykke tyggegummi koster koster en tier?
Og hvad med at vi var ordentlige mod hinanden? Talte pænt og ordentligt til og om hinanden? På den måde ville vores land åbne sig, og vi ville tjene turistpenge til både i stats og kommunekassen.

Har du et forslag?
Og måske har du selv andre muligheder. Steder hvor du kunne pege mod dig selv, i stedet for mod de sårbare, de ældre, de handicappede.
Tja, bare sådan en sommerferietanke, løssluppen og enkel, og måske også lidt flyvsk og farlig?

søndag den 3. juli 2011

habitatbunke og fællesskab

En meget lang hæk
Så blev vores (kilometer)lange hæk næsten klippet, og endda på en dag hvor sommervejret ikke viste sig fra sin bedste side. Sådan en hæk kalder på fællesskab, på god middag og rødvin, på kage og kaffe og hygge over hækaffaldet. Sådan blev det.

Habitatbunken
Da bilen med krog var et andet sted, så endte med en habitatbunke i enden af haven. En habitatbunke er også et andet ord for hækaffald, losset oven på hinanden. Jeg som troede at sådant noget bare rodede, men det har vist sig, (ved jeg fra min kompostbog), at sådan en bunke har et navn. Og at den faktisk er med til at lave et bedre øko-miljø. Sådan en bunke rummer snegle, bille og mikroskopsmå-ting som naturen har brug for, og som der i almindelige haver med stenbede, og flise arealer ikke længere er plads til. Så jeg roder ikke længere, jeg støtter naturen.

Fællesskabet
Jeg har gode venner, som kommer når jeg behøver hjælp, venner som kommer når jeg kalder. De kom i går, og de havde oprustet med mine to skønne tante børn. Den ældste skal i 2. efter sommerferien, og kan lange fornuftige sætninger og gider at blive ved med at putte hækaffald på trillebøren. Vi talte om fællesskab og tjenester, om det at venner gør noget for hinanden, ja fordi de er venner. Og vi gik der side om side, den lille pige som jeg har set billeder af inde i hendes mors mave, og holdt da hun kun var få timer gammel, hun går nu i sneakers, bærer hårbånd og taler om store emner som venskab og fællesskab, og skal snart på lejr.

Sådan en lang hæk, kan fylde en med glæde, (og træthed). Men den virkelige gevinst er det fællesskab, den solidaritet som kommer samtidig. Tak for det!