Vestjylland byder på uendeligt mange kilometer ensomme landeveje. Faktisk bliver jeg hver gang overrasket over, hvor mange kilometer man kan køre, og vel at mærke i god hastighed, uden at møde en modkørende bil. Vi klumper os sammen i de østlige dele af landet - østjylland, østsjælland, Aarhus og København. Velvidende, at vi får svært ved at være der allesammen. Velvidende, at vi ikke ønsker et land,som for en stadig større dels' vedkommende ligger øde hen. Vi ønsker divergens og alsidighed, men har ikke lavet en ordenligt regional landspolitik i umindelige tider. Med et smil på læben og skræk i sindet, døber vi resten af Danmark "den rådne banan"- "hellere dem end mig", er en tanke som mange bærer på, men færre vil stå ved.
Danmark er delt nu. I dem som arbejder og tjener penge, og dem som ikke gør. I dem som kan komme på hospitalet i tide og dem som ikke kan. Dem som stemmer til venstre for midten og dem som ikke gør. Vi har fået lavet et Danmark, hvor den siddende regering ikke støtter sine egne. For den ved jo udmærket godt, at et solidt flertal som bor i disse områder stemmer borgerligt uanset hvad. Et flertal af disse mennesker stemmer V, K, DF og alt andet som støtter den siddende regering, uanset hvad. Og jeg forstår det ikke. Vi har en såkaldt borgerlig-liberal regering som har bureaukratiseret fiskeri og landbrug, til helt nye højder. Som har tilsidesat en stadig stigende tendens for et delt Danmark. Som har markeret, at de ønsker at 95 % af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse,velvidende at det gør oplandets unge ikke. Jeg forstår ikke at vest-Danmark fortsat støtter en liberal regering - hvad er det egentlig Venstre har gjort for vest-Danmark?
Jeg synes her er skønt. Det at komme med Arriva på ferie, til eksotiske destinationer som Holstebro, Sdr. Felling, Borris, Søndervig,og Hvide Sande. Det er dele af Danmark hvor det gør ondt, at se så mange "Til Salg"- skilte, og det på en egn som ikke har meget andet at byde på- end plads. Beskæftigelsen er dykkende, og alderdommen stigende.
Så mens jeg kører på de ensomme landeveje i Vestjylland, tænker jeg: "hvad er det egentlig for en plan vi skal have for hele Danmark"? "Er løsningen virkelig bare en motorvej og en helikopter"? Personligt tillader jeg mig at tvivle, og det er en skam, for her er altså meget pænt herude.
onsdag den 29. juni 2011
søndag den 26. juni 2011
Ferie
Ok, så kom ferien. Og den startede med et brag. Først skolefest og så Hurra-jeg-er-færdig-havefest, fordi min kammerat blev færdig som VVS-installatør. En skøn havefest, helt ned på jorden, fadøl, pølser og et sanghæfte. Så jeg er noget groggy i dag. Efter en hård forsommer, kommer sådan en ferie på det helt rigtige tidspunkt. Folk spørger: "og hvad skal I så i ferien"? - og hånden på hjertet - jeg skal ikke noget. Jeg skal være i min have, i min hængekøje, i min køkkenhave, luge, bekæmpe dræbersnegle, og se det hele gro. Og så skal jeg have mine tanker ind på en ordentlig frekvens.
Kender du det? at hver dag kom for hurtigt, og inden du fik set dig om, så var de gået. Det er jo egentlig ikke rart, men stadig en del af virkeligheden. Og jeg må sige at jeg synes børnefamilierne er hårdt spændt for. Dag og nat, og vel at mærke dage og nætter i højspeed med fuldt drøn på karrieren og selvbetalte pauser.
Jeg får det næsten som til nytårsaften, sådan en første sommerferiedag, jeg får lyst til at lave forsætter. Camilla, husk at nyde hver eneste dag, husk at tage en ting ad gangen. Vær nærværende og tilstede, lav ikke mere end du kan eller orker....
Hmm, det er godt nok noget af et fortsæt. Jeg skal nok give dig et bud om et par uger, eller måneder om hvordan det gik.
Kender du det? at hver dag kom for hurtigt, og inden du fik set dig om, så var de gået. Det er jo egentlig ikke rart, men stadig en del af virkeligheden. Og jeg må sige at jeg synes børnefamilierne er hårdt spændt for. Dag og nat, og vel at mærke dage og nætter i højspeed med fuldt drøn på karrieren og selvbetalte pauser.
Jeg får det næsten som til nytårsaften, sådan en første sommerferiedag, jeg får lyst til at lave forsætter. Camilla, husk at nyde hver eneste dag, husk at tage en ting ad gangen. Vær nærværende og tilstede, lav ikke mere end du kan eller orker....
Hmm, det er godt nok noget af et fortsæt. Jeg skal nok give dig et bud om et par uger, eller måneder om hvordan det gik.
søndag den 19. juni 2011
Zen - et sind som månen
En brandtale - eller mangel på samme
Jeg var ellers begyndt på sådan en brandtale af en blog. Om grænser, Winkel-Holm og Rønn Hornbeck og den skulle have - skulle den. Men så stod jeg op, opdagede at regnen var holdt op, og fuglene var fremme og de var stået op, og morgensolen så ud til at bade min have i morgenskin. Den chance skal man ikke lade gå forbi sig.
Sneglejagt
Med morgenhår og gummistøvler, er jeg startet dagen med en god gang snegle-jagt. Vi har ellers ikke så mange, men hov har jeg været for ufokuseret og travl? For her til morgen tog jeg 7, og ja jeg ved det - det er ikke mange. Og jeg ved, at jer som har mange tæller 100 hver morgen. Men 7 er et alvorligt tal her på Chr. X's vej. For det er mere en 100 % forøgelse. Jeg øver mig i zen. Det er vanskeligt. Men sådan en sneglejagt, er den ultimative udfordring. At være i det, med det som nu er. Hverken at irritere sig, eller skynde sig. Blot at samle og nyde haven fra en sneglevinkel.
Zen
På sådan en morgen må Winkel-Holms uhyrligheder, ligger der hvor hun ligger, på hendes magelige kommentarplacering i JP. Det samme må hendes åbenlyse manglende
viden om hvordan mennesker må leve på en kontanthjælp 4 børn og 2 voksne. Og hvordan alene en frugtordning i den enes klasse, ville vælte hele det økonomiske budget. Det vil jeg lade ligge. For min have er smuk på denne årstid. Og den er som et spejl af mig selv. Et sind som månen, Musin. Pletvise steder viser sig med velreven jord og sirlige rækker. Langt det meste står side om side, blomster, gulerødder, fuglegræs og skvalderkål. Sådan må det være.
Zen - Camilla - Zen.
Min kløvereng...
Jeg må lade de danske,- ja hele verdens landmænd være denne morgen. Lade verdens bier være, selv om bierne sulter. Fordi vi også her driver rovdrift på naturen, så grøftekanter og enge ikke længe lever i vores hverdag, men slås og dyrkes. Jeg må lade være, at vi som politikkerer samlet set, har meget vanskeligt ved at handle 10 år ud i fremtiden, og endnu sværre ved at handle 50 år. I min have er græsset ikke blevet slået, og og plænen har ikke fået "kemi-plæne-rens", så hvidkløveren står i fuldt flor og bier og brombasser boltre sig. Og jeg kunne jo snyde mig selv, og sige at jeg gør det for bierne, men ved jo godt, at min kalender ikke har været til de 2 gode timer med græsslåning.
Jo min have er som mig selv, ser jeg denne morgen. Og der er vel ok. For den er skøn og frodig, stor og åben, og giver inspiration og ro. Et sind som månen. Ak så simpelt og dog så svært.
Jeg var ellers begyndt på sådan en brandtale af en blog. Om grænser, Winkel-Holm og Rønn Hornbeck og den skulle have - skulle den. Men så stod jeg op, opdagede at regnen var holdt op, og fuglene var fremme og de var stået op, og morgensolen så ud til at bade min have i morgenskin. Den chance skal man ikke lade gå forbi sig.
Sneglejagt
Med morgenhår og gummistøvler, er jeg startet dagen med en god gang snegle-jagt. Vi har ellers ikke så mange, men hov har jeg været for ufokuseret og travl? For her til morgen tog jeg 7, og ja jeg ved det - det er ikke mange. Og jeg ved, at jer som har mange tæller 100 hver morgen. Men 7 er et alvorligt tal her på Chr. X's vej. For det er mere en 100 % forøgelse. Jeg øver mig i zen. Det er vanskeligt. Men sådan en sneglejagt, er den ultimative udfordring. At være i det, med det som nu er. Hverken at irritere sig, eller skynde sig. Blot at samle og nyde haven fra en sneglevinkel.
Zen
På sådan en morgen må Winkel-Holms uhyrligheder, ligger der hvor hun ligger, på hendes magelige kommentarplacering i JP. Det samme må hendes åbenlyse manglende
Zen - Camilla - Zen.
Min kløvereng...
Jeg må lade de danske,- ja hele verdens landmænd være denne morgen. Lade verdens bier være, selv om bierne sulter. Fordi vi også her driver rovdrift på naturen, så grøftekanter og enge ikke længe lever i vores hverdag, men slås og dyrkes. Jeg må lade være, at vi som politikkerer samlet set, har meget vanskeligt ved at handle 10 år ud i fremtiden, og endnu sværre ved at handle 50 år. I min have er græsset ikke blevet slået, og og plænen har ikke fået "kemi-plæne-rens", så hvidkløveren står i fuldt flor og bier og brombasser boltre sig. Og jeg kunne jo snyde mig selv, og sige at jeg gør det for bierne, men ved jo godt, at min kalender ikke har været til de 2 gode timer med græsslåning.
søndag den 12. juni 2011
Undskyld - om De fik kaffen galt i den selvretfærdige kaffehals
Jeg ville egentlig gerne skrive om noget rart, om min havevandring med min Svigermor eller meningen med Pinsen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes hele showet med grænsebommmene er katastrofalt. For mig, for Danmark og for hele vores politiske system. Vi har forlængst passeret frygten for vores egen skygge. Vi skelner ikke længere mellem reelle trusler, og hvad der blot er politiske luftballoner, uden hold i virkeligheden.
Slut med det rare
Så jeg kan ikke skrive om noget rart i dag. Jeg er nødt til at skrive netop denne blog. For når jeg ser på den politiske virkelighed, må jeg konstatere at Dansk Folkeparti lever en tilværelse, i konstant selvbestaltet uretfærdighed. Intet har med dem at gøre, og alt er gjort for at ramme dem hårdest muligt. Jeg får endda fornemmelsen af, at når det regner for meget, er det en trussel mod dansk kultur; hvis beskyttelse der jo er DFs eksistensberretigelse. Måske man skulle bygge en hermetisk lukket kasse rundt om hele Danmark, så kunne vi jo slippe for alle de slemme ting, mens vi langsomt, men sikkert dør af luftmangel. Den politiske scene er erobret af mennesker, som i alle sammenhænge sætter sig selv først. Danskerens virkelighed, vores fælles virkelighed,er idag uden forbindelse med den globale virkelighed. Og når der endelig er "hul igennem", er det monotone litani: Det skal de ikke blande sig i! De føler sig ikke forpligtet af vores FN mandat, de kan knapt anderkende at vi er medlem af EU. Samtidig har vi en statsminster der klæber sig til taburetten med det sidste af embedets værdighed. Han er ligeglad med hvordan resten af verdens ser os, i hans verdensbillede er idyl og småborgerlighed i Gilleleje succeskriteriet.
Flov
Jeg er flov og ked af det over, at vi holder Morten Korch eventyrslandskab, op imod en verden som behøver tolerance, solidaritet og handlekraft. Jeg er flov over at bo i et land som laver grænser pga en obskur debat om 3 hjemmerøverier udenfor Aarhus. Samtidig flyder Danmarks socialpolitik som 70'ernes lodsepladser eller Cheminovas giftgrunde; En masse ubehagelige overraskelser under overfladen.
Jeg lever i et land, og deler nationalitet med mennesker som ringeagter andre på grund af deres religion, deres hudfarve. Som lovgiver for at mennesker med anden etnicitet end den hvide, ikke skal kunne få samme antal børnepenge som de etnisk hvide danskere. Mens VKO-regeringen højlydt klapper sig selv på skulderen, over Libyen, piratindsatsen og tilfangetagelsen af Mladic (Aldrig glemme Srebrenica!); midt i al den jubel,fortsætter VKO-regeringen sit ideologiske felttog. Undskyld ulandspenge i skattely? Man skulle tro det var løgn, men den verden vi får, ER faktisk den de har drømt om. En verden hvor Jyllandsposten skrupelløst lader sine blanke sider svumle, med Winkel Holm, Pittelkow, Hedegaard og jeg kunne blive ved. JP bidrager til middelmådighed, samtidig med at de taler om liberal politik, støtter de konsekvent der der vil blive et Kafkask kontrolsamfund. Hvis bare de viser handlekraft skal JP nok spinne den i den rigtige retning.
Undskyld om De fik kaffen galt i halsen
Jeg KAN ikke holde det ud. Jeg vil noget andet, noget mere. Jeg vil solidaritet og troen på det gode. Stop dog dette selvbestaltede retfærdighedskorps. Stop dog den middelmådighed og småtskårne nationalisme. Det er muligt at den kan få en person genvalgt, men derudover er der sgu ikke ikke meget at bruge den til.
Ja, undskyld hvis De fik kaffen galt i halsen. Men se dem omkring, se dog hvad de har gjort ved vores land. Undskyld at jeg forstyrrede Deres Pinse, men som Buster Larsen ville have sagt: Lorteland! Eller fra Hamlet: Something is rotten in the state of Denmark.
Slut med det rare
Så jeg kan ikke skrive om noget rart i dag. Jeg er nødt til at skrive netop denne blog. For når jeg ser på den politiske virkelighed, må jeg konstatere at Dansk Folkeparti lever en tilværelse, i konstant selvbestaltet uretfærdighed. Intet har med dem at gøre, og alt er gjort for at ramme dem hårdest muligt. Jeg får endda fornemmelsen af, at når det regner for meget, er det en trussel mod dansk kultur; hvis beskyttelse der jo er DFs eksistensberretigelse. Måske man skulle bygge en hermetisk lukket kasse rundt om hele Danmark, så kunne vi jo slippe for alle de slemme ting, mens vi langsomt, men sikkert dør af luftmangel. Den politiske scene er erobret af mennesker, som i alle sammenhænge sætter sig selv først. Danskerens virkelighed, vores fælles virkelighed,er idag uden forbindelse med den globale virkelighed. Og når der endelig er "hul igennem", er det monotone litani: Det skal de ikke blande sig i! De føler sig ikke forpligtet af vores FN mandat, de kan knapt anderkende at vi er medlem af EU. Samtidig har vi en statsminster der klæber sig til taburetten med det sidste af embedets værdighed. Han er ligeglad med hvordan resten af verdens ser os, i hans verdensbillede er idyl og småborgerlighed i Gilleleje succeskriteriet.
Flov
Jeg er flov og ked af det over, at vi holder Morten Korch eventyrslandskab, op imod en verden som behøver tolerance, solidaritet og handlekraft. Jeg er flov over at bo i et land som laver grænser pga en obskur debat om 3 hjemmerøverier udenfor Aarhus. Samtidig flyder Danmarks socialpolitik som 70'ernes lodsepladser eller Cheminovas giftgrunde; En masse ubehagelige overraskelser under overfladen.
Jeg lever i et land, og deler nationalitet med mennesker som ringeagter andre på grund af deres religion, deres hudfarve. Som lovgiver for at mennesker med anden etnicitet end den hvide, ikke skal kunne få samme antal børnepenge som de etnisk hvide danskere. Mens VKO-regeringen højlydt klapper sig selv på skulderen, over Libyen, piratindsatsen og tilfangetagelsen af Mladic (Aldrig glemme Srebrenica!); midt i al den jubel,fortsætter VKO-regeringen sit ideologiske felttog. Undskyld ulandspenge i skattely? Man skulle tro det var løgn, men den verden vi får, ER faktisk den de har drømt om. En verden hvor Jyllandsposten skrupelløst lader sine blanke sider svumle, med Winkel Holm, Pittelkow, Hedegaard og jeg kunne blive ved. JP bidrager til middelmådighed, samtidig med at de taler om liberal politik, støtter de konsekvent der der vil blive et Kafkask kontrolsamfund. Hvis bare de viser handlekraft skal JP nok spinne den i den rigtige retning.
Undskyld om De fik kaffen galt i halsen
Jeg KAN ikke holde det ud. Jeg vil noget andet, noget mere. Jeg vil solidaritet og troen på det gode. Stop dog dette selvbestaltede retfærdighedskorps. Stop dog den middelmådighed og småtskårne nationalisme. Det er muligt at den kan få en person genvalgt, men derudover er der sgu ikke ikke meget at bruge den til.
Ja, undskyld hvis De fik kaffen galt i halsen. Men se dem omkring, se dog hvad de har gjort ved vores land. Undskyld at jeg forstyrrede Deres Pinse, men som Buster Larsen ville have sagt: Lorteland! Eller fra Hamlet: Something is rotten in the state of Denmark.
onsdag den 8. juni 2011
Spanske agurker og tyske bønnespire
En ganske særlig fødevareuge
Det har været en særlig uge, fuld af sjove historier om tyske bønnespirer og spanske agurker. Vi har oplevet, hvordan et dårligt vandmiljø får en direkte indvirkning på vores fødevarer. Jeg må indrømme, at jeg blev rystet over sagens drejning. Der findes åbenbart mange steder i Europa, hvor det vand som bliver brugt til grøntsagerne ligger sådan er at der er fare for nedsivning. Det er ikke rart, at vi kan blive syge af de grøntsager vi indtager og min bekymring kan da også blive, hvor mange som så vil fravælge denne spise. Vælger du ikke at få agurk til leverpostejen eller dropper du salaten til bøffen?
Og hvad hvis dette bliver en virkelighed og et argument i den almindelig danskers bevidsthed - "det der med grøntsager er vist ikke helt så godt".
Min køkkenhaveglorie
Jeg kan pudse min glorie, for jeg handler dansk. Før fik jeg grøntsager fra Årstiderne - deres dogmekasse som er ene dansk.
Nu er jeg medlem af Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, som får grøntsager fra gårde i omegnen af Aarhus, således at vi både ved hvor grøntsagerne kommer fra, og vi er med til at bidrage til en bedre klimabalance. Jeg kan også være glad for min køkkenhave, hvor jeg laver gødning omme bag skuret af brændenælder (min bekymring er dog den meget markante lugt... øv). Her gror mit hovedsalat og min romaine, og mine rødbeder og mit fuglegræs. Her står mine ærter og strækker sig mod regnbygerne.
Lidt bekymret
Så jeg bliver lidt bekymret. Bekymret for vores mulighed for rent og ordentligt drikke- og salatvand, bekymret for om danskerne spiser nok grønt og bekymret for om vores fødevarer holder en ordentlig standard.
Det har været en særlig uge, fuld af sjove historier om tyske bønnespirer og spanske agurker. Vi har oplevet, hvordan et dårligt vandmiljø får en direkte indvirkning på vores fødevarer. Jeg må indrømme, at jeg blev rystet over sagens drejning. Der findes åbenbart mange steder i Europa, hvor det vand som bliver brugt til grøntsagerne ligger sådan er at der er fare for nedsivning. Det er ikke rart, at vi kan blive syge af de grøntsager vi indtager og min bekymring kan da også blive, hvor mange som så vil fravælge denne spise. Vælger du ikke at få agurk til leverpostejen eller dropper du salaten til bøffen?
Og hvad hvis dette bliver en virkelighed og et argument i den almindelig danskers bevidsthed - "det der med grøntsager er vist ikke helt så godt".
Min køkkenhaveglorie
Jeg kan pudse min glorie, for jeg handler dansk. Før fik jeg grøntsager fra Årstiderne - deres dogmekasse som er ene dansk.
Nu er jeg medlem af Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, som får grøntsager fra gårde i omegnen af Aarhus, således at vi både ved hvor grøntsagerne kommer fra, og vi er med til at bidrage til en bedre klimabalance. Jeg kan også være glad for min køkkenhave, hvor jeg laver gødning omme bag skuret af brændenælder (min bekymring er dog den meget markante lugt... øv). Her gror mit hovedsalat og min romaine, og mine rødbeder og mit fuglegræs. Her står mine ærter og strækker sig mod regnbygerne.
Lidt bekymret
Så jeg bliver lidt bekymret. Bekymret for vores mulighed for rent og ordentligt drikke- og salatvand, bekymret for om danskerne spiser nok grønt og bekymret for om vores fødevarer holder en ordentlig standard.
søndag den 5. juni 2011
Demokrati og folkestyre - Grundlovsdag en opsang
Demokrati - men ikke for hverandre
På sådan en skøn juni dag, åbner vi muligheden for at se tilbage. For Grundlovsdag, er en af de helt centrale dage i dansk historie, måske endda i verdens historien. For i 1849 fik Danmark og danskerne en grundlov. En lov som var ganske enkel, men som gav os fundamentet, vi senere baserede folkestyret på.
Det var ikke en lov som gav alle lige muligheder, i kraft af den enkeltes medlemskab i vores fælles af demokrati. Den gjorde forskel. På rig og fattig, dem ejede jorden og dem som ikke gjorde, på kvinder og mænd, unge og gamle - men det var en lov som var starten på en ny æra. Danmark fik demokrati og folkestyre.
Kongens København
I denne uge holdt jeg oplæg i Kvindehuset i Viby. 24 kvinder skal nemlig til Staden og besøge folketinget. De skal se stedet hvor man styrer Danmark, de skal se Kongens København, og alt hvad dertil kommer, Christiania og Tivoli o.s.v. Det var en herlig formiddag med masser af kvalificeret snak, spørgsmål og undren. For mig var det vigtigt at forklare at demokratiet i Danmark ikke er kommet af sig selv. Det har ikke fra starten inkluderet alle borgere i Danmark, vores folkestyre har været under konstant udvikling i al den tid vi har haft en grundlov. Jeg fortalte historien med bønderne som vandrede hele vejen til København, hele vejen til kongen, med det de følte var et legitimt krav. Jeg fortalte om hvordan kongen, (som var lidt skør,) gav dem grundloven, så ville de måske ville tie stille. Der var det fantastisk da en kvinde rakte hånden op og sagde; "Camilla, ham kongen han var nu ikke skør - han var klog. Han gav Danmark demokrati". Rørende og hovedet på sømmet.
Held
Vi har i Danmark været forskånet for massenedslagtninger på offentlige pladser, bombninger af byer, kidnapninger og tortur, fordi vi udtalte os kritisk om vores lands styreform. I Danmark har vi været heldige, med en konge som måske var mere klog end skør, og med et folk som ikke ønsker anden revolution end det som kan være mellem to måltider.
Med malurt i bærret
Og når vi kigger tilbage på vores fælles historie, forvaltningen af vores fødselsret, skal vi se hinanden i øjnene og konstatere at vi egentlig har gjort det ok - indtil nu. Men på sådan en smuk dag, er det også på sin plads at være kritisk. Vi har idag et folkestyre som er så milevidt fra Hal Kochs konsensus demokratiforståelse. Vi laver love om grænser, børnepenge og tilhørsforhold basret på tallet 90. Vi finder det ok at sætte folk i fængsel og sende dem ud af landet uden at have været for en domsstol, baseret på tallet 90. Vi tager penge fra de fattige og giver dem til de rige, så kan de lære det, de der fattige. Pisken fremfor guleroden, baseret tallet 90. Og alle ved jo at de rige vil sætte gang i hjulene. Skidt med mindstelønnen og din pension, til gengæld kan du få dig en stuepige fra Thailand, og trække det fra i skat. Jeg kunne jo være så fræk, på denne smukke grundlovsdag, at sige at nok har marxismen og kommunismen spillet fallit, men det har kapitalismen sandelig også. Det frie marked har ikke genereret velstand til alle, som vi ellers blev stillet i udsigt. Se dig omkring i de vestlige lande, også her er der sygdom, fattigdom og armod. Rejs du ud i fjerne kroge af USA, der vil du finde sandheden om kapitalismens fald. Så når du i dag går ud i verden, eller sidder med kaffen på din altan eller i din have, og taler med din ven, kone eller datter, så tænk lidt over det demokrati du har fået med dig i barnedåben. Glædelig grundlovsdag Danmark - må du forvalte den bedre fremover.
På sådan en skøn juni dag, åbner vi muligheden for at se tilbage. For Grundlovsdag, er en af de helt centrale dage i dansk historie, måske endda i verdens historien. For i 1849 fik Danmark og danskerne en grundlov. En lov som var ganske enkel, men som gav os fundamentet, vi senere baserede folkestyret på.
Det var ikke en lov som gav alle lige muligheder, i kraft af den enkeltes medlemskab i vores fælles af demokrati. Den gjorde forskel. På rig og fattig, dem ejede jorden og dem som ikke gjorde, på kvinder og mænd, unge og gamle - men det var en lov som var starten på en ny æra. Danmark fik demokrati og folkestyre.
Kongens København
I denne uge holdt jeg oplæg i Kvindehuset i Viby. 24 kvinder skal nemlig til Staden og besøge folketinget. De skal se stedet hvor man styrer Danmark, de skal se Kongens København, og alt hvad dertil kommer, Christiania og Tivoli o.s.v. Det var en herlig formiddag med masser af kvalificeret snak, spørgsmål og undren. For mig var det vigtigt at forklare at demokratiet i Danmark ikke er kommet af sig selv. Det har ikke fra starten inkluderet alle borgere i Danmark, vores folkestyre har været under konstant udvikling i al den tid vi har haft en grundlov. Jeg fortalte historien med bønderne som vandrede hele vejen til København, hele vejen til kongen, med det de følte var et legitimt krav. Jeg fortalte om hvordan kongen, (som var lidt skør,) gav dem grundloven, så ville de måske ville tie stille. Der var det fantastisk da en kvinde rakte hånden op og sagde; "Camilla, ham kongen han var nu ikke skør - han var klog. Han gav Danmark demokrati". Rørende og hovedet på sømmet.
Held
Vi har i Danmark været forskånet for massenedslagtninger på offentlige pladser, bombninger af byer, kidnapninger og tortur, fordi vi udtalte os kritisk om vores lands styreform. I Danmark har vi været heldige, med en konge som måske var mere klog end skør, og med et folk som ikke ønsker anden revolution end det som kan være mellem to måltider.
Med malurt i bærret
Og når vi kigger tilbage på vores fælles historie, forvaltningen af vores fødselsret, skal vi se hinanden i øjnene og konstatere at vi egentlig har gjort det ok - indtil nu. Men på sådan en smuk dag, er det også på sin plads at være kritisk. Vi har idag et folkestyre som er så milevidt fra Hal Kochs konsensus demokratiforståelse. Vi laver love om grænser, børnepenge og tilhørsforhold basret på tallet 90. Vi finder det ok at sætte folk i fængsel og sende dem ud af landet uden at have været for en domsstol, baseret på tallet 90. Vi tager penge fra de fattige og giver dem til de rige, så kan de lære det, de der fattige. Pisken fremfor guleroden, baseret tallet 90. Og alle ved jo at de rige vil sætte gang i hjulene. Skidt med mindstelønnen og din pension, til gengæld kan du få dig en stuepige fra Thailand, og trække det fra i skat. Jeg kunne jo være så fræk, på denne smukke grundlovsdag, at sige at nok har marxismen og kommunismen spillet fallit, men det har kapitalismen sandelig også. Det frie marked har ikke genereret velstand til alle, som vi ellers blev stillet i udsigt. Se dig omkring i de vestlige lande, også her er der sygdom, fattigdom og armod. Rejs du ud i fjerne kroge af USA, der vil du finde sandheden om kapitalismens fald. Så når du i dag går ud i verden, eller sidder med kaffen på din altan eller i din have, og taler med din ven, kone eller datter, så tænk lidt over det demokrati du har fået med dig i barnedåben. Glædelig grundlovsdag Danmark - må du forvalte den bedre fremover.
torsdag den 2. juni 2011
bare fødder i gummistøvlerne henover duggen
Sådan en fridag kan komme belejligt og som skolemenneske er denne årstid altid noget særligt, lidt mere travl, lidt mere hektisk og lidt mere af alt. Selv ungerne ude ved os er lidt særlige ved denne tid.
Og derfor er skønt at have sig en fridag, sådan en Kr. Himmelfarts torsdag, hvor jeg vågner til at solen er oppe. Det er nu skønt, denne herlig fornemmelse, at dappe ned af trappen med kaffen, stikke de bare fødder i gummistøvlerne og så gå ud i en dugfrisk og ny dag. Hvor man laver spor i duggen, og kattene kommer springende for at sige godmorgen. Det er herligt.
Køkkenhaven - stor, frodig og skøn på sådan en morgen, og ærterne som er ved at finde deres vej op af snorene på mit Isabella stativ (alt for dyrt, men så smart at jeg måtte have det...)og ukrudtet særligt i form af fuglegræs, står godt sammen med dild og radiser. Man kan spise det, fortalte Nicolai Kirk i Aftenshowet da jeg zappede forbi. Og ja, det smager faktisk rigtigt skønt, så det gør ikke så meget at hovedesalaten ikke har sat hovede endnu, og pluksalaten ikke er klar til at bliver plukket af. For jeg har ukrudt i min have og radiser på mit bord.
Sådan en morgen, fyldt med venlighed, skulle man have sig hver morgen. Så når jeg står der i mit nattøj og gummistøvler og kaffen og kigger på haven, og ser de få gående og de få cyklister så er det så nemt at sige godmorgen, og bliver mødt med samme venlighed som man sender ud i verden. Så er der håb. Håb om forandring, og håb om at solidaritet, nysgerrighed og tillid igen bliver sat på dagsorden er i vores land.
Sådan en morgen kalder på et flag på en flagstang.
Den kalder på kaffe i haven, og jord på hænderne, og de sidste geogineknolde i jorden. Sådan en dag kalder på tilgivelse, og mod. Og jeg håber vi får mange af dem fremover, denne morgen med bare fødder i gummistøvlerne, og god morgenkaffe i koppen.
Og derfor er skønt at have sig en fridag, sådan en Kr. Himmelfarts torsdag, hvor jeg vågner til at solen er oppe. Det er nu skønt, denne herlig fornemmelse, at dappe ned af trappen med kaffen, stikke de bare fødder i gummistøvlerne og så gå ud i en dugfrisk og ny dag. Hvor man laver spor i duggen, og kattene kommer springende for at sige godmorgen. Det er herligt.
Sådan en morgen, fyldt med venlighed, skulle man have sig hver morgen. Så når jeg står der i mit nattøj og gummistøvler og kaffen og kigger på haven, og ser de få gående og de få cyklister så er det så nemt at sige godmorgen, og bliver mødt med samme venlighed som man sender ud i verden. Så er der håb. Håb om forandring, og håb om at solidaritet, nysgerrighed og tillid igen bliver sat på dagsorden er i vores land.
Sådan en morgen kalder på et flag på en flagstang.
Den kalder på kaffe i haven, og jord på hænderne, og de sidste geogineknolde i jorden. Sådan en dag kalder på tilgivelse, og mod. Og jeg håber vi får mange af dem fremover, denne morgen med bare fødder i gummistøvlerne, og god morgenkaffe i koppen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
