Ordentlige fødevare - nu

Ups
Der er dage hvor jeg også kryber over det lave fastfood gærde... Generelt i Danmark er det sådan, at vi i takt med det øgede udbud af fastfood og tv-middage,desværre også har mistet grebet om hvordan lave mad. Og hvad der næsten er værre, måske vi også har mistet grebet om råvarerne. Vi kan ikke længere se, mærke, og lugte os frem til hvornår en vare er god nok. Det bekymrer mig.

Frit valg i indkøbskurven
Når jeg så læser et tåbeligt indlæg af fødevareministeren, hvis navn jeg ikke ville kunne huske uden igen at læse hans vrøvl igen, oprører hans ligegyldighed mig. Ifølge vores anonyme fødevareminister, er det danskerens eget valg hvad de putter i indkøbskurven. De vælger selv 3 for 100, istedet for én god vare for 75. Tildels er det jo rigtigt. Når folk står i Føtex, Fakta, eller hvor de ellers handler, og udfører den faktiske handling - så er det deres eget valg. Men deres eget frie valg? Det vil jeg nu stille et kæmpe fedt spørgsmålstegn ved. For vores forbrugere, vil jeg påstå, er ikke klædt godt nok på, til at træffe det valg. De kender ikke konsekvenserne af indholdet af deres indkøbskurv, hverken på kort og på lang sigt.
Når man spørger ude i befolkningen, har det store flertal en tro på at staten garanterer at vores fødevarer er ordentlige. Det er kke æbler som er sprøjtet over 40 gange med pesticider og kobber, eller en porre som har fået så meget gødning af næringsværdien er minimal. Eller en kylling som tager 1/3 af tiden, af hvad den burde at tilberede, fordi den er opfostret på en måde som virkelig ville sætte en skræk i livet på forbrugerne de vidste det. Konsekvensen er at varen er smagløs, den svinder så meget at det man troede man sparede sætter man til. Man bliver ikke rigtig mæt, fordi kødstrukturen er så dårlig at kroppen ikke registrerer det som reel mad. Det har man faktisk som myndighed en mulighed for at ændre, og det ansvar ligger hos vores navnløse fødevareminister. Men han nøjes med at sige at det må vi selv om, han vasker sine hænder, mens danskernes helbred støt stagnerer, mens vores frugtbarhed styrtdykker, siger vores øverste ansvarshavende minister, at det må vi selv om....
http://www.youtube.com/watch?v=0m68tQtLkQw

Forfejlet regeringspolitik
Jeg er fuldstændig uenig med regeringen - surprise - men jeg mener faktisk at vi skal sætte hårdt ind. Vi skal lave oplysning i folkeskolerne, i daginstitutionerne,og forældrearrangementer. Vi skal lave en forbrugerlovgivning, der ikke nøjes med at tilbyde mærkningsordninger så forbrugere får deres såkaldte "frie valg". Vi skal stille krav til landbruget, de skal behandle deres varer ordentligt. Industrien som forarbejder disse varer, skal gøre det i respekt for dem som skal spise det, for dem selv, for os, vores næste generation. Og det kan lade sig gøre, vi som har bevidstheden (og pengene), henter idag råvarer hjem fra Italien, Tyskland, Sverige osv. Men lad os dog fastholde fokus på det vi kan producere herhjemme - i respekt for miljøet, i respekt for os selv. Måske vores fødevareminister kunne hjælpe os med det?

Aarhusianske glæder

Udsigt over Aarhusbugten
med engangsgrill og direkte solnedgang af Aarhus bugten, herligt samvær med niecen som straks blev bedste venner med Tang-Bjarne... Jo det er nu egentlig sundt nok at se livet i perspektivet af barneøjne. Det har været en herlig påske, med gang i den, så meget at den ældste af kattene forvej både ude og inde og først kom hjem sent igår. Men moster har nydt det. Særligt synes krabbefangsten ved Nordsminde at få mange stjerne. Der blev prøve pølse og forskellige typer af musling, herfra må dog gives topscoren til blåmuslingen. Der var der virkeligt bid i, den kunne trække op til 3 krabber på en gang. Og så er en fiskefrikadelle hos fiskekonerne og lidt røgede rejer heller ikke at forklejne.

Den gamle By
At jeg selv, som gammel historielærer holder af Den gamle By, er vel ikke et under, men jeg undre mig dog over, hvad det er der gør at en lille pige på 5 synes det er herligt. De toppede brosten, personalet som gør alt levende med deres høffelighed og indleven, som de kunne rumme alle spørgsmålene som et børnehavebarn kan stille - og det er ikke så få. Jo, fra den døde soldat i købmagergården til boghandleren med den gamle cykel udenforan, og så er der god og rigelig plads til at spise madpakken og den velkøbte sukkerkringle. Og så er der bare hyggeligt. Respekt til Den gamle By.

Cirkus gæster byen
Arena er i byen. Helt ærligt så forstod jeg knap alle numrene, og hvad skulle de havfruer der? Et par unge bikiniklædte piger i en lummerlunken bowle - men pyt skidt. Når hestene indtager manegen og cirkustjerne viser en ind i mørket, med spot og lugt af dyr og savsmuld - så er det herligt. Også her tog det kegler for en lille pige på 5 - selvom hun på ingen måder kunne lide kloven - storhulkende kastede hun sig ind til mosteren som måtte bærer hende ud mellem en del andre gæster - og hvem tager i mod i den lille café - Pjeriot - en mand som forstår sig på småfolk, giver pigen et kram og siger at kloven ikke er farlig, og så sammen med cirkus direktørens søn Jackie Berdino lover de at nu er kloven slut og frem kommer en ung mand på rulleskøjter - niecen går glad med moster ind og ser resten af forestilling med sølvsløjfe i håret og strutkjole på - fremravende betjening af hele familien Arena!

Cykel-krise

Ok - jeg må være ærlig. Jeg har haft en cykelkrise i denne uge. Faktisk har jeg tænkt næsten hver dag, at liiige idag kunne jeg godt tage bussen. Mine ben var ikke gode, det regnede og var koldt, så derfor havde jeg fortjent at blive kørt. Min pointe med dette er, at for mig er det med at cykle en transportform. Noget jeg gør for at komme fra A til B, og helst på den nemmeste måde. Så når det er vådt og koldt får jeg lyst til at blive transportere på anden vis. Ideen om at tage bussen, eller ringe til min kollega som stoppe lige over broen, og kører lige præcist hen til mit job, er meget indbydende. Men det er forår, der ingen is på vejen, og om morgenen er luften frisk, og jeg får set min have, som lige nu er skøn med sine påskeliljer og tulipaner.

Ren overspring
Bloggen skulle egentlig ikke handle om selve det at cykle, men mere om det med den indvendige overbevisning. Eksempelvis ideen om hellere at ville bage end at vaske op, eller skrive blog i stedet for at læse bunken af mails. Det handler ikke så meget om selve glæden ved at være på cyklen, og at se foråret komme op i de små haver langs Ormslevvej, mens den ældre dame lufter sin ældre stivbenede gravhund. Det handler ikke om at så mine nye lækre frø i stedet for at skrive de læserbreve jeg har liggende, eller at se de morgenaktive kommunalarbejdere lægge ny asfalt efter vinterens megen sne, det handler om behov kontra det man "burde". Så cykling i denne uge, er ikke bare cykling, det er den der snigende fornemmelse af overspringshandlinger. De små handlinger man gør, fordi man egentlig ikke har lyst til det man skal. Som vi ved at vi burde. Cyklen i denne uge var fyldt med lysten til overspring, men dem skal der også være plads til, og ok - der var plads, til trods for at jeg har cyklet hver dag -

Du bliver hvad du siger

"med gode indkøbsmuligheder"
Vi har vejret med os, denne aktionsdag i Viby. Og når man nu kender det danske vejr, fra sandstorm til sne i april, er det jo ikke nødvendigvis sikkert. Men det har vi. Vi har også masser af gå-på-mod. Og det er nødvendigt jo længere tid ham Lille Lars fra Gilleleje, ham statsministeren, venter med at trykke på valgknappen.
I min partiforening vil vi ud i alle kanterne af vores område. Og et af dem er Søndervangen, et ret pænt kvarter, "med gode indkøbsmuligheder", som en ejendomsmægler ville vælge at skrive - for Kvickly ligger lige over på den anden side af vejen. Og dog, så er Søndervangen, sammen med Kjærslund og Rosenhøj på regeringens Ghettoliste - helt ærligt hvad er dog det for et ord? Ghetto-liste. I mit daglige arbejde som pædagogisk afdelingsleder på en specialskole, i mine ledelseskurser, i de mange nyhedsbreve jeg modtager, og i mit arbejdsmiljø-arbejde, mindes jeg konstant om, at "du bliver hvad du siger". Det du siger og det du gør - det får du mere af. Hvor er det lige at vores tilgang og sproglige italesættelse af vores medborgere i Viby S er henne, når vi bruger så negligerende et sprog? Faktisk bryder jeg mig slet ikke om det. Jeg har ikke mødt andet end venlige mennesker med mod på at gøre deres, og gøre en forskel. Som ønsker en uddannelse, for dem selv og deres børn. Jeg har, når jeg går på trapperne mødt venlighed og nysgerrighed, et boligområde som ønsker et andet syn på sig selv. Skulle vi ikke starte der? Og lave en ressourceprofil?

Viby, en mangfoldig bydel
Jeg er ret glad for at bo i Viby, der er en rigtig god blanding af mennesker, både i baggrund og i indtægt. Jeg kan godt lide alsidigheden og mangfoldigheden, og jeg kan godt lide at skubbe lidt til rammerne. Folk som kender mig godt ved, at jeg aldrig er bleg for en god debat om kvoter - selv om spindoktor og kommentator Lotte Hansen engang sagde - "du brænder dine egne broer Camilla". Jeg er optaget af sagen, for det danske samfund kan ikke undvære mangfoldighed. Vi har brug for et samfund som baserer sig på alles bidrag. Og et håndtag, et styreredskab ville i den henseende være kvoter.

Begynd med din næste - og dig selv
Jeg glæder mig til denne formiddag, kaffen og theen er ved at være lavet, og jeg har lige tid til at sætte mig og nedfælde mine tanker,- med baggrund i ugers debat om folkeskolen i Aarhus Vest og om min partiforenings møde med borgerne i Søndervangen. Hvis du vil gøre en forskel, så tal med din næste, hende som sidder ved siden af dig i toget eller i bussen. Ham som står ved køledisken i Fakta. Lad os, næste gang vi stemmer, vælge til. Vælger at der er brug for os alle og plads til os alle.

Den der Livskvalitet

Når man har sådan en slags stille dag for sig selv, så bliver jeg i hvertfald fyldt med energi. Og stille forbinder jeg ikke med benene over kors og et tomt blik i øjnene. For mig er sådan en stille dag, en dag i Camillas tegn, ro til arbejde, ro til tanker og fyldt med samvær på den gode måde.
Jeg ved at jeg har mig selv med, og jeg ved at selvom det er et højt tempo, kommer jeg ud på den anden side med et større selv. Sådan en dag er idag. En cafetur og fokus på mail bunken som kommer i bund, FB er tjekket og bloggen brænder sig varm. Jeg er klar og på. Og synes det er helt vildt fedt. Denne gang i Staden, her midt på Værnedamsvej, med briller som er justeret - med glidende overgang og en niece som skal hentes om lidt - livskvalitet :-) kender du det?

CO2 venligt havebrug i Viby J

vindueskarmedrømme
ok - mine vindueskarme er ved at være fyldte med drømme og håb. Jeg har det faktisk fint med vinter, jeg synes den er smukt og kulden er skøn, men lige nu så er det helt ind i knoglerne at vi skriger efter forår. Helt ærligt, så holder jeg af foråret og sommeren fordi jeg ved at det bringer mig til efteråret. Du undrer dig måske, fair nok, men jeg elsker høsten, at fylde kurve og krukker med blomster og grøntsager. Og det er lige nøjagtig her vi er.

Vinterforberedelser

Jeg har kigget i mine havebøger og mine magasiner hele vinteren, jeg har læst blogs og artikler, set og genset Camilla Plums "mad der holder" og ikke mindst River Cottage. Jeg har spist mine Lars Brix rødbeder med lidt kanel og masser af peberrod, og min kæreste er ved at drikke den sidste hyldeblomstdrik vi havde i kælderen. Jeg har lavet Othellolagkage til mit personale på Langagerskolen af de sidste jordbær fra min svigermor og de sidste brombær som min far og jeg plukkede - så jeg hungrer efter at samle igen. Jeg har bestilt nye frøposer hos Fru Plum og vent og drejet poserne. Sidste år samlede jeg små frøstande fra mine pragtsnerler og de er spiret nu! For det, er hvad det handler om for mig, glæden ved at se noget komme frem, og så kunne se på det og kunne spise det. Det giver så meget glæde, og så har det relevans for miljøet, du har ikke meget mere CO2 venlige grøntsager end dem fra din egen have.

Søren Ryge og hans kartofler
Jeg læste en artikel fra Søren Rye, han skrev at om du blot havde 1 km eller en spand med jord, skulle du lægge et par kartofler - helt ærligt - kartofler, det er da lidt spøjst syntes jeg. Dem kan du jo købe til ingen penge. Jeg lyttede ikke før efter nogle år. Men så tænkte jeg, han plejer jo at have ret, så måske også denne gang. Det havde han så sandelig, du vil først forstå når du har dem på dit havebord sammen med den grillede bøf. Hos mig, så er det, det hele værd og særligt når det er sammen med min far. Det lyser ud af hans øjne, når han griber om greben og af sig selv vasker og koger dem.

vindueskarm, altan og have
Men lige nu er der tomatfrø, og pragtsnerler, purløg og persille, salat. Og om lidt skal jeg have blomsterne sået. Min opfordring må være, tag et lille stykke af din have eller din altan, brug en altankasse eller spand til dine kartofler eller gulerødder. Det handler bare om den lille start. Når de gode råvarer så er der, så kommer der et minimum af tilberedning, og så er vi er på vej med ordentlig fødevarer, som din krop og dit humør har godt af. Derfor elsker jeg foråret, det er der vejen bliver lagt til sommerens lugning og salat, til efterårets gulerødder og kartofler, og vinterens syltede rødbeder.