lørdag den 19. marts 2011

Kvinde - kend din alderdom (og din økonomi)

Tag selv fat
Dagene omkring 8. marts har været fyldt med for og imod diverse i ligestillingsdebatten. En ting er sikkert, der er brede strømninger i bevægelse, og de er bestemt ikke alle positive. Nogle kræver samfundsindgreb, og andre kan du selv tage fat på - foreksempel valget af din indkomst når du stopper på arbejdsmarked.

økonomi-tjek
Stop nu ikke her - økonomi er faktisk ikke altid kedelig. Det handler bare om at tænke sig om, så tilværelsen også i livets efterår er ok. Jeg nærmer mig hastigt de 40 - og jeg burde om nogen have tænkt dette noget før. Sæt dig ind i din økonomi Camilla! Du kan vælge at sætte dig godt ind i din økonomi nu og fremadrettet. Det er ikke mit ønske at at male verden og virkeligheden helt sort. Alligevel vil det være fornuftigt, at sikre en lige fordeling af pensionen med din partner - for regeringen har ændret pensionsreglerne, således at vi alle idag har sin egen. Umiddelbart lyder det fornuftigt, ja endda rimeligt - det er det bare ikke. der er tale om så omfattende forandringer, at du kan komme galt afsted, hvis du ikke passer på dig selv. Det kræver at du handler selv, du skal få skat, banken, revisoren til at tjekke din økonomi godt igennem - er det fair og rimeligt?

Fra fragtbåd til kapital
Min morfar sejlede, han havde en lille fragtbåd. Da han solgte den under 2. verdens krig købte han og min mormor sig en ejendom i Aarhus C. Den blev senere vekslet til en anden, og i sidste ende til aktier og obligationer - Min mormor sagde altid at de gaver hun kunne give til alle os børnebørn, eksisterede, fordi hun tænkte på fremtiden, fordi hun havde det der ekstra. Det forstod jeg ikke som barn, men idag giver det rigtig god mening. Jeg forsøger 2 ting, ét er at få mig selv til at forstå det jeg siger, også få jer andre til det.
Få styr på din pension - hvis I går fra hinanden, hvor står du så?

Nu og senere
Det handler om at få råd til nye lækre sko nu - og en dejlig ferie med veninderne når vi er fyldt 70.

lørdag den 12. marts 2011

En ordentlig krabat


lørdag er den dag fiskemanden er på Viby torv, så for os er det, det ensbetydende med fiskedag. Jeg forsøger at blive gode venner med sundhedsstyrelsens krav om fisk minimum 2 gange ugentligt. Ok - jeg synes faktisk ikke at det er så nemt. (jeg ville jo meget hellere have 300 g hardcore proteinfyldt rødt oksekød). Det går bedre og bedre, og her til morgen lå der noget af en kraftkarl i køledisken - en grim fætter med sylespidse tænder. Jo jo sagde fiskemanden, det var en havkat, den kan knække et kosteskaft, faktisk kunne den bide så hårdt at dens egne tænder splintes - sejt - jeg skal have havets svar på en pitt-bull. Og da jeg fortalte gemalen hvad den stod på kom fagterne rigtigt frem, om den gang ham og hans bror og far fangede havkatte på Grønland. Med kæmpe fagter blev der fortalt om bøjede stålskafte og havuhyrer på størrelse med mellemstore børn!

Min ide med min blog i dag, udsprang egentlig ikke kun fra denne havets Pitt-bull. Mit indlæg er i ligeså høj grad inspireret af en artikel i BT igår om Danmarks sundhedstilstand. Og så Camilla Plum som i netop har udgivet en ny kogebog om mad fremstillet af gode rester.
Vi har altså et Danmarkskort, hvorpå dårligdomme er optalt i let forståelige vendinger. Københavnerne drikker for meget, mens udkantsdanmark er for tyk og ryger for meget. Og hvad der er lige så slemt, danskeren ved ikke længere hvordan de skal lave, forarbejde og gemme mad - vi er blevet kulinariske analfabeter. Det er skidt for kvaliteten af de fødevarer vi indtager, og -er min påstand- det er rigtig skidt for livskvalitet og den almindelige samfundssundhed.

Et sådant kort over Danmarks sundhed, kan være meget nyttigt, hvis man vil få en fornemmelse af danskerens sundhedstilstand. Desværre vidner undersøgelsen om mange mange danskere som ikke længere har en ordentlig forståelse for mad og fødevare. Denne manglende viden får nu konsekvenser for Danmarks generelle folkesundhed - og dermed presses den brede økonomi yderligere. Her er der ikke kun tale om en stigende sundhedsudgift på sygehusene, det bliver også udgifter som flytter med ud til kommunerne når folk er færdigbehandlede og skal hjem til egen bolig.

Med billedet af fiskemandens øjenvidneberetning fra den gang han fiskede ude på de vilde vover, ved Hanstholm, drømmer jeg om debat om vores fødevarepolitik. Og ønsker gode initiativer der kan få danskerne og Danmark tilbage til komfuret og forhåbentlig en sundere tilgang til mad.
Havkatten tilbage på panden og persillerod frem fra grøntsagsskuffen. Jeg må eje den kogebog - må jeg...