Er 8. marts er forældet?
Det burde vel egentlig være en festlig dag, denne søndag 27 februar, i hvert fald ifølge ligestillingsminister Lykke Friis. Fordi idag erklærede hun Kvindernes internationale kampdag 8. marts for forældet og irrelevant. Ifølge hende har kvinder i Danmark, det så godt som vi fortjener, og Kvindernes internationale kampdag er et udtryk for den slags brokkeri som alle Danmarks trygge borgere burde føle sig hævet over.
Det er sørgeligt at se hvordan Lykke Friis nu som minister tale mod bedre vidende, bagatellisere virkelige problematikker, og medvirke til regeringens virkelighedsforvrængning, som dens talerør og bannerfører, hvor hun før virkede saglig og ordenlig og lyttende. Et helt andet billede, man får dag efter dag hvor Lykke Friis udtaler sig på ligestillingsområdet.
Glemt eller ignorere fakta
Lykke Friis har ikke handlet ulovligt, eller svaret på spørgsmål som ikke er blevet stillet, men hun har gjort sig ansvarlig i ikke at tage både danske og internationale kvinders hverdag og fremtid alvorlig. Det er ikke ok. Den grundlæggende solidaritet kvinder imellem, bekvemt gået i Lykke Friis’ glemmebog. Den solidaritet der er livsvigtig for kvinder og dermed for familier, markeres med stolthed på Kvindernes internationale kampdag.
International nerve
Den tradition som vores ligestillingsminister mener er overflødig, markerer en verdensomspændende bevidstliggørelse, en fælles hukommelse, der bevægede verden. Som stadig bevæger verden. Mens Lykke Friis opfordrer til selvtilstrækkelighed og passivitet, gør jeg det modsatte: vi behøver Kvindernes internationale kampdag, til at huske fortidens kamp, og til at skue fremad. Der er et ansvar som vi kvinder i fællesskab skal påtage os, for den mor der kæmpede for os, for den datter der skal blive voksen i den verden vi efterlader, for os alle. Rundt om i Verden, dør kvinder af kvinderelaterede sygdomme og livstil, underernæring og fejlernæring fordi de giver deres børn maden, graviditet og fødsel. Salg af kvinder og børn er stadig stigende faktor, og det er ikke mig bekendt et fokus område for udviklingssministeren, udenrigsministeren og for ligestillingsministeren.
Virkelighedens rædsler
Glemt er de tusinder af kvinder, der lever i voldelige forhold, glemt er de diskriminerende betingelser på arbejdsmarkedet, og de næsten usynlige uligheder mellem mænd og kvinder, der er indbygget i dansk lovgivning, hvor den siddende regering har haft mulighed til stille og roligt at underminere danske kvinders pensioner, med den nye pensionsreform, stadig flere danske kvinder dør af cancer og hjerteproblemer
Det handler jo ikke om,kampen mod kønnene, men kampen om rettigheder. Retten til at bestemme over sin krop. Retten til at føde børn uden at dø af det, retten til at leve og bo et ordentligt sted, retten til uddannelses og sundhed.
Det er den kamp, som kæmpes 8. marts, at tro at det er kampen mod mændene er fuldstændigt forfejlet og viden om mangel på viden.
Mit spørgsmål til Lykke Friis er: hvis kampen er ovre, Hvem var det så egentlig der vandt?
Og jeg mener at det er den bestemt ikke, så kom til Kvindemuseeet i Aarhus og vær med til at kæmpe og fejre Kvindernes Internationale kampdag, tirsdag den 8. marts,
og er du kvinde og er nær Viby, så kunne du starte dagen med morgenbrunch i Kvindehuset, Myrholms alle, 8260 Viby J
Ses vi?
søndag den 27. februar 2011
lørdag den 19. februar 2011
En ordentlig forskrækkelse
At være som Camilla Plum
det er faktisk ret vanskeligt at gøre det godt, altid. Min morgen-weekend rutine,er at være helt alene oppe - tidligt, se åndsvage amerikanske pigefilm, tjekke facebook, og skrive på min blog. Denne her stilhed som lægger sig over Viby sådan en lørdag morgen er skøn. Det får mig til at fantasere om et liv på landet, med sin egen Camilla Plum gård, høns og grise, køer og får. En køkkenhave som ikke bare er for sjov, men for alvor, syltede asier er ikke kun 10 glas, men nok til at være alvorlig med. Men jeg ved godt, at jeg ville være der i ca 5 min og få klaustrofobi, hvis jeg skulle blive der.
En ordentlig forskrækkelse
Men det jeg egentlig ville skrive om, var trangen til at gøre det rigtige, spise rigtigt, dyrke nok motion, være sød og venlig overfor alle - eller i hvertfald de fleste. 6 om dagen, ihvertfald dem af grønt, fisk 2 gange - mindst om ugen. Og de som kender mig godt ved, at det faktisk lykkes rigtig ofte for mig. Jeg spiser ikke gluten og kan ikke tåle mælk, jeg ryger ikke, og drikker sjældent alkohol, men alligevel blev mit blodtryk målt højt, alt for højt. Jeg skulle en tur i matas og her sad denne venlige og meget gamle mand og kørte kampagnen om kvinder og hjerteproblemer. Jeg var i godt humør og tænkte fint - den springer jeg på. Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig at den ikke skulle vise andet en top-karakter.... Det gjorde den ikke. Jeg blev målt tre gange, og hver gang vidste den for meget. Det var faktisk lidt af et chok, så jeg lånte en blodtryksmåler på mit job, og den har hele ugen vist det jeg regnede forventede - et godt og sundt blodtryk, fuldstændigt inden for det normale.
Lovgivning
Men det fik mig til at tænke på hvor svært det er altid at gøre det rigtige, og at det rigtige ikke altid er nok. Vi har konstrueret en verden og en virkelighed hvor det er moralen som hersker - trods det at vi ved hvor svært det er for mennesket at handle ordentligt. Vi lovgiver omkring at køre for stærkt, at vi skal betale skat. Vi lovgiver om at man ikke må tage andre menneskers ting, eller gå overfor rødt. Alt dette lovgiver vi om, fordi vi ved hvor svært det er, at gøre det hele godt nok.
Vi kunne vælge at opgive afgifter på sunde fødevare, og sætte afgifterne op på de usunde. Vi ved godt hvad der sundt og hvad der ikke er. Vi ved at for meget alkohol er skidt, at vi skal motionere mere og spise grøntsager, men vi vælger at lave være.
"Mig selv" sagde hunden, og så hende den anden
Jeg fik mig en forskrækkelse, og jeg erkendte også at den dato hvor jeg runder de 40, er lige om lidt. Ens udødelighed stopper, konsekvenserne af ens livsvalg bliver ens egne.
Og dog. Menneskers sundhed har en socio-økonomisk vinkel. Så hvis man sætter mig overfor en kvinde fra Gjellerup, intet arbejde udover familien, flere børn og en anden boligform end min. Hendes sundhed er statistisk set væsentlig dårligere end min. Så selvom jeg blev personligt forskrækket og skal tænke mig om, så bør jeg tænke større - vi skal have skabt en generel folkesundhed som tager højde for den socio-økonomiske ulighed. Så også her bliver udfordringerne med job, boligform og uddannelsesniveau relevante.
Mig og de kvinder som jeg, vi skal være opmærksomme på hjertet, på stress, at få vores forhold til at fungere - resten af mine medsøstre skal være opmærksomme på så meget mere. Jeg forpligter mig hermed til at dele denne opmærksomhed.
det er faktisk ret vanskeligt at gøre det godt, altid. Min morgen-weekend rutine,er at være helt alene oppe - tidligt, se åndsvage amerikanske pigefilm, tjekke facebook, og skrive på min blog. Denne her stilhed som lægger sig over Viby sådan en lørdag morgen er skøn. Det får mig til at fantasere om et liv på landet, med sin egen Camilla Plum gård, høns og grise, køer og får. En køkkenhave som ikke bare er for sjov, men for alvor, syltede asier er ikke kun 10 glas, men nok til at være alvorlig med. Men jeg ved godt, at jeg ville være der i ca 5 min og få klaustrofobi, hvis jeg skulle blive der.
En ordentlig forskrækkelse
Men det jeg egentlig ville skrive om, var trangen til at gøre det rigtige, spise rigtigt, dyrke nok motion, være sød og venlig overfor alle - eller i hvertfald de fleste. 6 om dagen, ihvertfald dem af grønt, fisk 2 gange - mindst om ugen. Og de som kender mig godt ved, at det faktisk lykkes rigtig ofte for mig. Jeg spiser ikke gluten og kan ikke tåle mælk, jeg ryger ikke, og drikker sjældent alkohol, men alligevel blev mit blodtryk målt højt, alt for højt. Jeg skulle en tur i matas og her sad denne venlige og meget gamle mand og kørte kampagnen om kvinder og hjerteproblemer. Jeg var i godt humør og tænkte fint - den springer jeg på. Jeg kunne simpelthen ikke forestille mig at den ikke skulle vise andet en top-karakter.... Det gjorde den ikke. Jeg blev målt tre gange, og hver gang vidste den for meget. Det var faktisk lidt af et chok, så jeg lånte en blodtryksmåler på mit job, og den har hele ugen vist det jeg regnede forventede - et godt og sundt blodtryk, fuldstændigt inden for det normale.
Lovgivning
Men det fik mig til at tænke på hvor svært det er altid at gøre det rigtige, og at det rigtige ikke altid er nok. Vi har konstrueret en verden og en virkelighed hvor det er moralen som hersker - trods det at vi ved hvor svært det er for mennesket at handle ordentligt. Vi lovgiver omkring at køre for stærkt, at vi skal betale skat. Vi lovgiver om at man ikke må tage andre menneskers ting, eller gå overfor rødt. Alt dette lovgiver vi om, fordi vi ved hvor svært det er, at gøre det hele godt nok.
Vi kunne vælge at opgive afgifter på sunde fødevare, og sætte afgifterne op på de usunde. Vi ved godt hvad der sundt og hvad der ikke er. Vi ved at for meget alkohol er skidt, at vi skal motionere mere og spise grøntsager, men vi vælger at lave være.
"Mig selv" sagde hunden, og så hende den anden
Jeg fik mig en forskrækkelse, og jeg erkendte også at den dato hvor jeg runder de 40, er lige om lidt. Ens udødelighed stopper, konsekvenserne af ens livsvalg bliver ens egne.
Og dog. Menneskers sundhed har en socio-økonomisk vinkel. Så hvis man sætter mig overfor en kvinde fra Gjellerup, intet arbejde udover familien, flere børn og en anden boligform end min. Hendes sundhed er statistisk set væsentlig dårligere end min. Så selvom jeg blev personligt forskrækket og skal tænke mig om, så bør jeg tænke større - vi skal have skabt en generel folkesundhed som tager højde for den socio-økonomiske ulighed. Så også her bliver udfordringerne med job, boligform og uddannelsesniveau relevante.
Mig og de kvinder som jeg, vi skal være opmærksomme på hjertet, på stress, at få vores forhold til at fungere - resten af mine medsøstre skal være opmærksomme på så meget mere. Jeg forpligter mig hermed til at dele denne opmærksomhed.
Abonner på:
Opslag (Atom)
