Kender du det? Man kan nok alligevel ikke helt sætte fingeren på det. - Og dog jeg ved det godt.
Jeg kan ikke holde ud at Dansk Folkeparti kan få sig selv til at sende et forslag ud om gradueret folkepension. Gradueret i forhold til hvor mange år man allerede har opholdt sig i Danmark. Det værste er da, at netop de altid har sagt at folkepensionen er for lav, og at det er vanskeligt for ældre at klare sig for det får - hvis det er den almindelige folkepension.
Ja, undskyld. Jeg forstår det ikke. I mit verdensbillede, så stopper det her. De sidste ti år er gået med konstant at forringe svage medborgeres rettigeheder. Hvorfor er der ingen som siger noget? Nogen som siger "stop så!"? Det er mennesker de taler om.
Og en integrationsminister som siger at "det lyder spændende..." Hallo? Spændende? At sætte folk på gaden? At sørge for at de ikke kan få nok at spise? At kaste de gamle tilbage til deres familier på armod?
Jeg tror på en vej, hvor der ER plads til alle og brug for alle. Hvor de som bor her hos os i Danmark bidrager, fordi det giver mening. Jeg tror på at der findes en vej hvor alle har en mulighed og en chance. En vej som ikke ser på hudfarve eller køn. Som giver mennesker uddannelse og et job bagefter og et land som er i vækst - på en ordentlig måde. Sådan en vej kender jeg. Den er der, kig godt efter næste gang du går - Lidt til venstre for Mælkevejen...
mandag den 31. januar 2011
søndag den 30. januar 2011
VM i håndbold
Og vi tog svensken
Om ikke særligt længe sætter det meste af Danmark sig godt tilrette, og følger mændenes håndbold VM. Vi hepper og springer op af sofaerne og synes de er seje. Vi bliver glade og stolte af at danske sportsstjerner klarer sig så godt. En kollegas datter, som selv spiller håndbold vil giftes med Mikkel Hansen... Vi kender det, vi identificerer os med sådan en flok seje mænd der først har slået svensken, og så slog spanierne og nu tager vi Frankrig (ok - ikke i fodbold - men i en eller anden slags bold skal vi nok tage dem)
Elite-Breden
Dansk idræts politik har, med team Danmark i spidsen, koncentret sig om få sportsgrene og analyseret hvor medaljerne kan hentes. Derudfra gives de statslige kroner. Jeg kan allerede nu afsløre at jeg ikke er enig i denne meget elitære håndtering af de eftertragtede sportsmidler. For det handler ikke om eliten, men om det elitære. Og det bryder jeg mig ikke om. Jeg mener faktisk at alle bør have en chance og sådan er det ikke lige nu. I min lillebitte karateklub har vi lavet en danmarks-og nordisk-mester, og det er hun blevet med hårdt arbejde, både i træningssalen og udenfor. For hun kan ikke få støtte noget sted. Hun betaler alt selv, alle træningslejre, alle stævner. Vi kan give hende en træningssal, en dygtig træner og det er så det. Det er bare ikke godt nok. Hvis Sofie fik team-Danmark støtte ville hun rent faktisk have en mulighed for at komme med til OL. Hun ville kunne opsige sit 30 timers job, og træne samme timeantal som dem hun er oppe mod ude i verden. Dem som træner 9 timer om dagen, med personlige trænere. Sofie har en enorm betydning for vores klub, for vores unger er hun et lysende eksempel på, hvad der kan nås med dedikation og ambition. Hun inspirerer og viser vejen, en vej som det er de færreste forundt at tage
En ny og bedre idrætspolitik
Jeg er ikke håndbold-fan, men jeg glæder mig når nogle er dygtige, og formår at begejstre andre. Og det kan det danske herre landshold lige nu. Det jeg godt kunne tænke mig var, at der politisk blev rykket på det snævre fokus, og at man istedet satsede bredere. At man lavede en satsning, så små sportsgrene, små sportsklubber også fik en chance. På den måde ville man rundt om i Danmark få mange flere til at begejstre og inspirere unge mennesker til at dyrke sport. På den måde sikrer vi både breden og eliten.
Når så Danmark vinder...
Så jeg vil sætte mig i eftermiddag og se herrelandsholdet, jeg vil lade mig begejstre, tænke på min kollegas datter som intenst følger Mikkel Hansen. Hvem ved, næste gang hun står i målet, har hun måske den redning der afgør kampen. Jeg vil glæde mig over at vi inden så længe får en S-SF-R regering, som laver en ny sports og fritidspolitik, hvor frivillighed og bredden i højere grad vil være en del af fundamendet. Det fundament der giver en VM finale.
Om ikke særligt længe sætter det meste af Danmark sig godt tilrette, og følger mændenes håndbold VM. Vi hepper og springer op af sofaerne og synes de er seje. Vi bliver glade og stolte af at danske sportsstjerner klarer sig så godt. En kollegas datter, som selv spiller håndbold vil giftes med Mikkel Hansen... Vi kender det, vi identificerer os med sådan en flok seje mænd der først har slået svensken, og så slog spanierne og nu tager vi Frankrig (ok - ikke i fodbold - men i en eller anden slags bold skal vi nok tage dem)
Elite-Breden
Dansk idræts politik har, med team Danmark i spidsen, koncentret sig om få sportsgrene og analyseret hvor medaljerne kan hentes. Derudfra gives de statslige kroner. Jeg kan allerede nu afsløre at jeg ikke er enig i denne meget elitære håndtering af de eftertragtede sportsmidler. For det handler ikke om eliten, men om det elitære. Og det bryder jeg mig ikke om. Jeg mener faktisk at alle bør have en chance og sådan er det ikke lige nu. I min lillebitte karateklub har vi lavet en danmarks-og nordisk-mester, og det er hun blevet med hårdt arbejde, både i træningssalen og udenfor. For hun kan ikke få støtte noget sted. Hun betaler alt selv, alle træningslejre, alle stævner. Vi kan give hende en træningssal, en dygtig træner og det er så det. Det er bare ikke godt nok. Hvis Sofie fik team-Danmark støtte ville hun rent faktisk have en mulighed for at komme med til OL. Hun ville kunne opsige sit 30 timers job, og træne samme timeantal som dem hun er oppe mod ude i verden. Dem som træner 9 timer om dagen, med personlige trænere. Sofie har en enorm betydning for vores klub, for vores unger er hun et lysende eksempel på, hvad der kan nås med dedikation og ambition. Hun inspirerer og viser vejen, en vej som det er de færreste forundt at tage
En ny og bedre idrætspolitik
Jeg er ikke håndbold-fan, men jeg glæder mig når nogle er dygtige, og formår at begejstre andre. Og det kan det danske herre landshold lige nu. Det jeg godt kunne tænke mig var, at der politisk blev rykket på det snævre fokus, og at man istedet satsede bredere. At man lavede en satsning, så små sportsgrene, små sportsklubber også fik en chance. På den måde ville man rundt om i Danmark få mange flere til at begejstre og inspirere unge mennesker til at dyrke sport. På den måde sikrer vi både breden og eliten.
Når så Danmark vinder...
Så jeg vil sætte mig i eftermiddag og se herrelandsholdet, jeg vil lade mig begejstre, tænke på min kollegas datter som intenst følger Mikkel Hansen. Hvem ved, næste gang hun står i målet, har hun måske den redning der afgør kampen. Jeg vil glæde mig over at vi inden så længe får en S-SF-R regering, som laver en ny sports og fritidspolitik, hvor frivillighed og bredden i højere grad vil være en del af fundamendet. Det fundament der giver en VM finale.
lørdag den 22. januar 2011
Designuddannelsen til Aarhus
Gode venner
Som skolelærer lærer man en skøn pædagogisk forklaringsmetode når man skal forklare eleverne om kunsten at hovedregne. De gode venner, er tal der godt kan lide at blive regnet sammen. For skal man regne ud hvad 7*9 er, er det nu nemmere at sige 7*10 og trække 7 fra.
Sådan har jeg det med designuddannelsen ved Via i Aarhus og Herning. Det handler ikke om KUN Herning eller KUN Aarhus. Vi ved at samarbejdet mellem Aarhus og Herning er centralt, og vigtigt når man snakker erhvervsudvikling i Aarhus. Derfor forstår jeg simpelthen ikke at undervisningsminister Tina Nedergaard spænder ben.
http://stiften.dk/aarhus/strid-om-placering-af-uddannelse
En lille fejl
Ok, måske var VIA lidt for hurtig, måske regnede de med stor forståelse fra de studerendes minister - Tina Nedergaard. Ihvertfald fandt VIA hurtigt ud af at Tina Nedergaard har en anden, mere markant dagsorden i det store liberale perspektiv - nemlig at sikre Venstre nok stemmer i Venstres bagland - Herning. Jeg synes bare ikke at det er ok, når man er en del af en regering er man minister for alle danskere. Ligesom min borgmester Nicolai Wammen er borgmester for både erhvervslivet, de udsatte, de som stemmer liberalt og de som stemmer dybt rødt. Her synes jeg hun fejler. Hun sikrer hverken de studerende i Herning eller Aarhus, tværtimod skaber hun forvirring og frustration begge steder.
http://stiften.dk/aarhus/unge-er-ofre-i-kamp-om-skole
Erhvervshandlingensplanen
Vi i Aarhus har faktisk et rigtigt godt samarbejde med Herning. Vi planlægger i fællesskab gennem Erhvervshandlingsplanen, vi forsøger at se hvor Herning kan understøtte Aarhus og omvendt. Lige nu ved vi at messeforholdene i Herning er langt langt bedre end i Aarhus, omvendt er det ikke overvældende hvad Herning har at byde på om aften når messestandene er lukket. Derfor giver det mening at tænke fællesstrategi. Det nytter ikke, at byer tæt på hinanden, spænder ben. For så kommer Hamburg og Berlin og London til at trække kunderne i butikken.
Fremtiden
Det er det jeg synes at Tina Nedergaard skulle tænke over, tage en snak med indenrigsministeren og understøtte de initiativer vi rent faktisk formår selv at løfte - kommunerne i mellem. Det vil skabe uddannelsespladser og nytænking, fremfor denne firkantethed som kun er til skade for Danmark - og de studerende.
Som skolelærer lærer man en skøn pædagogisk forklaringsmetode når man skal forklare eleverne om kunsten at hovedregne. De gode venner, er tal der godt kan lide at blive regnet sammen. For skal man regne ud hvad 7*9 er, er det nu nemmere at sige 7*10 og trække 7 fra.
Sådan har jeg det med designuddannelsen ved Via i Aarhus og Herning. Det handler ikke om KUN Herning eller KUN Aarhus. Vi ved at samarbejdet mellem Aarhus og Herning er centralt, og vigtigt når man snakker erhvervsudvikling i Aarhus. Derfor forstår jeg simpelthen ikke at undervisningsminister Tina Nedergaard spænder ben.
http://stiften.dk/aarhus/strid-om-placering-af-uddannelse
En lille fejl
Ok, måske var VIA lidt for hurtig, måske regnede de med stor forståelse fra de studerendes minister - Tina Nedergaard. Ihvertfald fandt VIA hurtigt ud af at Tina Nedergaard har en anden, mere markant dagsorden i det store liberale perspektiv - nemlig at sikre Venstre nok stemmer i Venstres bagland - Herning. Jeg synes bare ikke at det er ok, når man er en del af en regering er man minister for alle danskere. Ligesom min borgmester Nicolai Wammen er borgmester for både erhvervslivet, de udsatte, de som stemmer liberalt og de som stemmer dybt rødt. Her synes jeg hun fejler. Hun sikrer hverken de studerende i Herning eller Aarhus, tværtimod skaber hun forvirring og frustration begge steder.
http://stiften.dk/aarhus/unge-er-ofre-i-kamp-om-skole
Erhvervshandlingensplanen
Vi i Aarhus har faktisk et rigtigt godt samarbejde med Herning. Vi planlægger i fællesskab gennem Erhvervshandlingsplanen, vi forsøger at se hvor Herning kan understøtte Aarhus og omvendt. Lige nu ved vi at messeforholdene i Herning er langt langt bedre end i Aarhus, omvendt er det ikke overvældende hvad Herning har at byde på om aften når messestandene er lukket. Derfor giver det mening at tænke fællesstrategi. Det nytter ikke, at byer tæt på hinanden, spænder ben. For så kommer Hamburg og Berlin og London til at trække kunderne i butikken.
Fremtiden
Det er det jeg synes at Tina Nedergaard skulle tænke over, tage en snak med indenrigsministeren og understøtte de initiativer vi rent faktisk formår selv at løfte - kommunerne i mellem. Det vil skabe uddannelsespladser og nytænking, fremfor denne firkantethed som kun er til skade for Danmark - og de studerende.
søndag den 16. januar 2011
Job & Ensidig aktivering
Pengene igen
Vi har i Danmark en hverdag hvor job mistes dag for dag, i stedet for at blive skabt. Hvis vi er heldige, flytter vi rundt på et par virksomheder geografisk i Danmark. Det er skam også en alvorlig og vigtig ting pt, for konkurrence internt mellem kommunerne er en del af regeringens løsning. For der sker en graduering af refunderingen mellem den dårligste og bedste kommune på en lang række områder. Vi bliver altså sammenlignet, og skal derfor blot gøre det bedre end de dårligste danske kommuner for at få penge igen. Der er ikke indarbejdet nytænkning eller innovation, der bliver ikke belønnet for langstrakte initativer, men for her og nu regulering. Så rent praktisk bliver det som i skolegården, når man skulle vælge hold til rundbold, og der stod en restgruppe tilbage som ingen ønskede, de dårligste. Det er Aarhus imod de dårligste. For mig er det en usolidarisk og asocial refusionsordning. Vi sidder og kigger tallene igennem og håber på at de andre gør det dårligere, for så får vi flere penge. Hvad gør en kommune så når Vestas på Langeland lukker? Konsekvenserne som nyhederne beskriver er ikke kun for den enkelte arbejder, de bliver for alle som bor på Langeland, for kommunen er nu ansvarlig for at aktiveringen finder sted. Og så kommer vi til det nye...
Virksomhedspraktik - eller ingen penge
Aarhus skulle spare rigtig mange penge, hver magistrat skulle spare rigtig mange penge, også beskæftigelsesforvaltningen. Direktøren for sidstnævnte fremlagde i december - med ansvarlighed - et forslag om nedskæringer i samarbejde med medarbejderne. Kort tid efter ændrede Inger Støjberg refusionsreglerne for aktivering. Jeg ved godt, at der har været meget tale om kurser som "hvilke fugl er du?", og det er bestemt også for ringe. Men at ændre reglerne uden nogen form for kommunikation til kommunerne få dage før årsskiftet, efter at de fleste kommuner havde lagt budget er direkte uartigt gjort af beskæftigelseministeren. Vi vil idag få pengene tilbage fra staten hvis vi laver virksomhedsaktivering, da man har fundet ud af de fleste kommer i ordinære job i den virksomhed de har været i praktik i. Mit spørgsmål går på, hvordan man tænker at man fra tidligt januarmåned. i et land som stadig er præget voldsomt af finanskrisen, forestiller sig at man fra den ene dag til den anden, kan omlægge hele aktiveringsindsatsen, og dermed kommunernes økonomiske fundament? Vi har i Aarhus en chance for at lykkes, men hvordan tror beskæftigelsesministeren at Langeland og andre hårdtpressede dele af af udkants-Danmark vil have det? Hvilke virksomheder er der på Langeland, der kan aktivere alle de ledige fra Vestas? Jeg tænker også, at hjælpe med at få folk i job, er en opgave der kræver stor alsidighed. Flere af borgerne har vanskeligheder, som kræver viden og langsom indkøring. Vi kan ikke forvente at samtlige virksomheder har resourcerne til det, eller for den sags skyld motivationen . Der findes en stor og spraglet arbejdsstyrke blandt de ledige, men det kræver ressourcer at kunne bruge dem som en ressource, en ting som endnu engang er blevet yderligere vanskeliggjort af beskæftigelsesministeren. Jeg synes egentlig at Inger Støjberg igen, igen, de hendes ringeagt og hendes manglende viden om hvad borgerne udenom i Danmark har brug for.
Men hvad så? - lav nu fejl
Hvordan gør vi så? Jeg kunne jo fristes til blot at sige, at krydset skal sættes midtfor eller til venstre for midten, men det er jo ikke nok. Vi må have en alsidig tilgang til arbejdsmarked. Vi må udvikle og tale sammen om, hvordan vi udvikler et flexibelt arbejdsmarked med plads til alle, også de som i en kortere og måske også længere tid har svært ved at gå på job. Vi bliver også nødttil rent faktisk at skabe flere arbejdspladser i Danmark. Jeg tror at det er vigtigt at en ny regering går i dialog med arbejdsmarkedsparter og tør se langstragt på arbejdsmarked her i Danmark. Vi ligger i udkanten af EU, og vi skal stoppe med at tro at Danmark er ens konstrueret. Vi skal se kvaliteten af at Langeland er Langeland, og Ringkøbing er Ringkøbing, Aarhus er Aarhus. Vi skal skabe synergi og innovation og så skal vi turde lave fejl! For når vi laver fejl går vi kanten, og over den. Det er her man lærer noget, og udvikler og får nye ideer. Vi skal ikke straffe kommunerne. Og med dette tænker jeg ikke at vi skal tilbage til at være ligeglad. Det er slet slet ikke det sammen. At lave fejl og stille krav - går hånd i hånd. Men jeg tror nok at du kan spørger ret mange ude i Danmark, at denne her metode ikke virker. Jeg tror på at vi kan lave vækst i Danmark, og lave en produktionsenhed her hos os. At de danske virksomheder er stærke, også internationalt. Det kræver at folkeskolen og de videregående uddannelser er med på vognen og at forældrene giver lærerne diciplinen tilbage og de studerende tager ansvar for deres studier. Vi bliver nødt til at sætte ind alle steder, og ikke tror at dette blot handler om aktivering og konkurence mellem de enkelte kommuner.
Vi har i Danmark en hverdag hvor job mistes dag for dag, i stedet for at blive skabt. Hvis vi er heldige, flytter vi rundt på et par virksomheder geografisk i Danmark. Det er skam også en alvorlig og vigtig ting pt, for konkurrence internt mellem kommunerne er en del af regeringens løsning. For der sker en graduering af refunderingen mellem den dårligste og bedste kommune på en lang række områder. Vi bliver altså sammenlignet, og skal derfor blot gøre det bedre end de dårligste danske kommuner for at få penge igen. Der er ikke indarbejdet nytænkning eller innovation, der bliver ikke belønnet for langstrakte initativer, men for her og nu regulering. Så rent praktisk bliver det som i skolegården, når man skulle vælge hold til rundbold, og der stod en restgruppe tilbage som ingen ønskede, de dårligste. Det er Aarhus imod de dårligste. For mig er det en usolidarisk og asocial refusionsordning. Vi sidder og kigger tallene igennem og håber på at de andre gør det dårligere, for så får vi flere penge. Hvad gør en kommune så når Vestas på Langeland lukker? Konsekvenserne som nyhederne beskriver er ikke kun for den enkelte arbejder, de bliver for alle som bor på Langeland, for kommunen er nu ansvarlig for at aktiveringen finder sted. Og så kommer vi til det nye...
Virksomhedspraktik - eller ingen penge
Aarhus skulle spare rigtig mange penge, hver magistrat skulle spare rigtig mange penge, også beskæftigelsesforvaltningen. Direktøren for sidstnævnte fremlagde i december - med ansvarlighed - et forslag om nedskæringer i samarbejde med medarbejderne. Kort tid efter ændrede Inger Støjberg refusionsreglerne for aktivering. Jeg ved godt, at der har været meget tale om kurser som "hvilke fugl er du?", og det er bestemt også for ringe. Men at ændre reglerne uden nogen form for kommunikation til kommunerne få dage før årsskiftet, efter at de fleste kommuner havde lagt budget er direkte uartigt gjort af beskæftigelseministeren. Vi vil idag få pengene tilbage fra staten hvis vi laver virksomhedsaktivering, da man har fundet ud af de fleste kommer i ordinære job i den virksomhed de har været i praktik i. Mit spørgsmål går på, hvordan man tænker at man fra tidligt januarmåned. i et land som stadig er præget voldsomt af finanskrisen, forestiller sig at man fra den ene dag til den anden, kan omlægge hele aktiveringsindsatsen, og dermed kommunernes økonomiske fundament? Vi har i Aarhus en chance for at lykkes, men hvordan tror beskæftigelsesministeren at Langeland og andre hårdtpressede dele af af udkants-Danmark vil have det? Hvilke virksomheder er der på Langeland, der kan aktivere alle de ledige fra Vestas? Jeg tænker også, at hjælpe med at få folk i job, er en opgave der kræver stor alsidighed. Flere af borgerne har vanskeligheder, som kræver viden og langsom indkøring. Vi kan ikke forvente at samtlige virksomheder har resourcerne til det, eller for den sags skyld motivationen . Der findes en stor og spraglet arbejdsstyrke blandt de ledige, men det kræver ressourcer at kunne bruge dem som en ressource, en ting som endnu engang er blevet yderligere vanskeliggjort af beskæftigelsesministeren. Jeg synes egentlig at Inger Støjberg igen, igen, de hendes ringeagt og hendes manglende viden om hvad borgerne udenom i Danmark har brug for.
Men hvad så? - lav nu fejl
Hvordan gør vi så? Jeg kunne jo fristes til blot at sige, at krydset skal sættes midtfor eller til venstre for midten, men det er jo ikke nok. Vi må have en alsidig tilgang til arbejdsmarked. Vi må udvikle og tale sammen om, hvordan vi udvikler et flexibelt arbejdsmarked med plads til alle, også de som i en kortere og måske også længere tid har svært ved at gå på job. Vi bliver også nødttil rent faktisk at skabe flere arbejdspladser i Danmark. Jeg tror at det er vigtigt at en ny regering går i dialog med arbejdsmarkedsparter og tør se langstragt på arbejdsmarked her i Danmark. Vi ligger i udkanten af EU, og vi skal stoppe med at tro at Danmark er ens konstrueret. Vi skal se kvaliteten af at Langeland er Langeland, og Ringkøbing er Ringkøbing, Aarhus er Aarhus. Vi skal skabe synergi og innovation og så skal vi turde lave fejl! For når vi laver fejl går vi kanten, og over den. Det er her man lærer noget, og udvikler og får nye ideer. Vi skal ikke straffe kommunerne. Og med dette tænker jeg ikke at vi skal tilbage til at være ligeglad. Det er slet slet ikke det sammen. At lave fejl og stille krav - går hånd i hånd. Men jeg tror nok at du kan spørger ret mange ude i Danmark, at denne her metode ikke virker. Jeg tror på at vi kan lave vækst i Danmark, og lave en produktionsenhed her hos os. At de danske virksomheder er stærke, også internationalt. Det kræver at folkeskolen og de videregående uddannelser er med på vognen og at forældrene giver lærerne diciplinen tilbage og de studerende tager ansvar for deres studier. Vi bliver nødt til at sætte ind alle steder, og ikke tror at dette blot handler om aktivering og konkurence mellem de enkelte kommuner.
Abonner på:
Opslag (Atom)
