I oprørte vande

Virkeligheden er sådan lidt for spændende pt. Aarhus, Danmark og hele den vestlige verden er udfordret på økonomien. Vi nærmere os 2012, hvor Danmark det første halve år har formandskabet for EU - et EU som også er økonomisk udfordret. Så hvordan synes vi egentlig det går?

Evnen til at skændes
I Aarhus skændes rød blok for åben medietæppe og jeg havde faktisk tænkt at lade usikkerheden i rødblok være tavs her mellem jul og nytår. Men jeg tænker også at I som læser min blog ville tænke, hvorfor hun mon ikke benævner dette? Og hvordan mon det kan være at hun kun nævner noget som ligger udenfor hende selv og hendes? Så jeg vil prøve at lette lidt for hatten.

Alt mellem mennesker er svært
Vi skændes åbentlyst, i stedet for at samles i et rum hvor vi kan kommunikere og tale til vi har opnået forståelse. Politik er noget underligt noget. Det rummer så meget forskelligt, så mange særlige dagsordner, og har sit helt eget liv. I forvejen er kommunikation, samtale, debat og alt andet mellem mennesker ret svært og fyldt med misforståelser. Bland det hele lidt med dårlige meningsmålinger, ideologi, bagland, manglende lytning og manglende forståelse for den andens perspektiv og du ser uenighed offentlig og for lys lue.

Nytårsønske haves
For selv i et parti, rummes der uenighed om hvad der er "rigtigt" - hvordan er så ikke med 4-5 partier som har en fælles eller knap så fælles forståelse af hvordan de ser budget, aftaler, drømme og håb om fremtiden. Min forhåbning er, at vi for borgernes skyld, igen taler sammen og finder løsninger i fællesskab - for det er nu en gang bedst for borgerne og for Aarhus. Og så er mit nytårsønske for 2012, at må vi kunne lære at være uenige engang i mellem, så vi sammen kan stå i oprørte vande.

Glædelig 4. søndag i advent

kære Læser, ja det bliver ikke særligt langt i dag, for der var kort mellem snapsene til gårs julefrokost i karateklubben. Så hovedet og kroppen er ikke helt sådan...

I stedet vil jeg foreslå at gå her forbi og tjekke mandelgaven ud:

http://www.husforbi.dk/default.aspx?m=2&i=90

Stop spildet af skrald

Jeg forsøger virkelig at begrænse hvad vi smider ud herhjemme, vi planlægger vores indkøb og genbruger mest muligt. Jeg har fulgt udsendelserne med Stop spild af mad hvor man med Selina Juul i spidsen, forsøger at sætte spot på vi danskeres overforbrug.

Jeg skal ærligt indrømme, at særligt det "at skralde" forekom mig interessant og mærkeligt. "at skralde" betyder at hoppe ned i en container ved et supermarked og hente det op som forretningen har smidt ud. Det gør de eksempelvis hvis det har overskredet salgsddato, emballagen er brudt eller hvis der - surprise - har en plet. En venindes søster har gjort det så længe jeg husker. Det var før det blev moderne og før at trendy mennesker iklædte sig pandelamper og kedeldragter. Hun gjorde det fordi hun var fattig og fordi hun kunne. Der hvor hun boede var der meget fint skrald tilgængeligt, udvalget rakte videre end basisvarer som rugbrød, frugt og havregryn. Hos hende har jeg smagt syltede svenske svampe, foie gras og andet decideret luksusskrald. Jeg har hørt hende fortælle med vid og begejstring om hvad hun hentede op- men jeg har aldrig selv prøvet. Før igår.

Igår tog vi mod til os og gjorde det. Iklædte os regnbukser og handsker - vi havde ingen pandelampe, og glemte lommelygten. Hvilket klart viste sig at være et problem, i fremtiden: husk en lygte. Vi var begge meget meget overraskede over hvor meget og hvilken kvalitet det havde, det vi hentede op.Der var til et rigeligt måltid, på mad der ellers bare ville være gået til spilde, det er egentlig lidt trist. Denne "bare brug og smid væk" kultur, vi alle er en del af.Det går så stærkt, at vi nærmest ikke ænser vores eget kolossale spild.

Se her:

Det er ikke fordi jeg forventer at du også hopper ned i den første og bedste container, men tænk over det næste gang du ikke får brugt dine rester, eller bananerne er bløde. Brug din mad op. Hvorfor dog smide halvdelen ud, når den med et minimum af indsats kan være til gavn for dig? Prøv at google en opskrift og gå i gang - med at bruge din mad af ældre dato.
Hvad jeg har fået ud af alt det indsamlede kan du læse om her på min madblog.
Og helt ærligt - julen er vist et udemærket sted at starte. Husk det tager ca. 3 måneder at ændre en vane, så start bare med det samme.

Løkkes tilbagetog - og pitelkows bagatelisering

Dette bliver ikke så langt, for jeg er lidt træt. Løkke sendte Lund Poulsen i byen, og nu moonwalker han tilbage. Løkke satsede hele butikken på at vinde sit eget valg. Han fik statsministeret af Fogh, forvaltede det (dårligt mener jeg) og tabte valget. Idag ved vi at Løkke gjorde det fejt og uværdigt. Han brugte sammen med sine ministre embedsmandsværket til at skade sine politiske modstandere - ikke på politik men på person. Manden og ikke bolden. Hvor han før elskede rampelyset er han nu indigneret og vred. Fair nok en træls situation. Løkkes valg er måske forstålige, men ikke acceptable, han ønskede magten så brændende - og tabte.

Hvad endnu værre er, er Jyllandspostens ekspert Rafl Pitelkows. Han er lønnet og ansat til at kommentere politik. Og udtale sig i dagens udgave om at Løkke og Lund Poulsens andel i dette ikke er væsentlig. Vi lader lige billede stå...
Er ikke væsentlig, der er noget som går helt galt inde i mit hovede. Jeg får lyst til at kyle den borgerlige avis ned på gulvet, ud af vinduet og ud på gaden. Ævl. Løkke brugte sin magt til at undergrave og lyve om en modspiller. Han brugte Danmarks højeste erhverv til at sætte landets kommende statsminister i et dårligt lys. Velvidende om at det var løgn og latin. Comeback ón.

Er økologi egentlig sundere?

Under overskriften "Fedt, fup og flæskesteg" prøver et DR2 program på vanlig (monopolets tid?) seriøs vis at undersøge om økologiske varer er sundere end ikke-økologiske varer. Et program der allerede har oplyst mig både om mange fakta vedrørende de varer vi kan købe, og om de mange fælder fødevareproducenter og detailhandel stiller op for alle os der gerne vil være oplyste forbrugere. Efter min mening er programmet bestemt værd at se. Man kan så filosofere lidt over programmets opbygning. Den enfoldige, halvskaldede, overvægtige, solariebrune chauffør Jørgen, der igen og igen udstiller sin uvidenhed, og nærmest praler af sin selvtilstrækkelighed. En kærlig karikatur på en "rigtig" dansker, der næsten er for meget af det gode, men man siger jo at overdrivelse fremmer forståelsen. Nå øko eller ikke-øko, et interessant spørgsmål. Som almindelig mad og køkken-elsker giver min fornemmelse for gode råvarer mig allerede et bud på resultatet.

Hjemme eksperiment - på køkkenbordet
Prøv at eksperimentere derhjemme på køkkenbordet, og bliv ved et godt stykke tid. Prøv f.eks. at lave bagte rodfrugter i ovn, og se hvordan de tager sig ud bagefter, hvor meget svinder de? Hvordan smager de? Prøv at gentage øvelsen med agurkesalaten til flæskestegen eller måske endda selve flæskestegen. Prøv at bage dit brød af godt økologisk mel, (jeg mener faktisk at der er en forskel mellem øko og biodynamisk,) for der er selvfølgelig også kvalitetsforskel imellem økologiske produkter. Ligegyldigt hvad, tænker jeg at det giver god mening at lave mindre, men af bedre kvalitet.

Lidt ansvarlighed har man da
En anden side af diamanten. jeg kalder økologi, er også ansvaret for dyrene. Ingen tvivl om at jeg er tilhænger af husdyr, det er et godt koncept med at vi bevarer maden tæt på hvor vi bor. Men når vi nu er ansvarlige for vores husdyr, mener jeg også at vi er ansvarlige for at behandle dem ordentligt. Det er lige som børn, de har ikke selv valgt at være hos os. Og som sagt, dyrs livskvalitet giver i sidste ende et bedre produkt.

Prøv at kigge lidt ind på DRs hjemmeside, og tænk dig godt om næste gang du er ved køledisken, på torvet eller hjemme ved dig selv i netbutikken...

Økologi er godt, for os mennesker og for vores fælles miljø, men det støtter ikke nødvendigvis op bag ideen om CO2 neutrale produkter. Bevares en økologisk appelsin er bedre end en almindelig, både for forbrugerne i Danmark og for miljøet i det land hvor appelsinen voksede, men tænk engang på hvor mange ressourcer der bruges på at fragte den ene appelsin fra syden til dit køleskab. Spis varer der vokser nær dit hjem, og stop spild af mad. Det må vi tage en anden blog-dag. I dag blev det til lidt fedt og flæskesteg.

Helhedsplanen i Rosenhøj

Der har længe været en generel debat om hvorvidt helhedsplaner virker, og om ikke bare et er en udvendig ansigtsløftning. Jeg mener nu, at målet blandt andet er en bedre beboersammensætning.
I et læserbrev i Aarhus Stiftstidende angriber F. Bartig fra Rosenhøj min formand Ilse Klinke i et læserbrev 27. november helhedsplanen for Rosenhøj for ikke at gå op i beboersammensætningen.

En bred og mangfoldig beboersammensætning må være målet
Det mener jeg i høj grad mener at det vigtigste mål med helhedsplanen er at gøre området så attraktivt at bo i, at det tiltrækker nye beboere og at beboersammensætningen den vej igennem vil ændre sig.
Det er helt rigtigt at helhedsplanen har mange fordele, som for eksempel at den gør området smukkere og at det øger beskæftigelsen. Men helhedsplanen handler først og fremmest om at forhindre en koncentration af sociale problemer i Rosenhøj. Det gør man blandt andet ved at ændre beboersammensætningen, men det kræver at området er attraktivt bo og færdes i. Derfor er det også en hel central del af helhedsplanen.

Helhed - er jo helhed
Det er jo en helhedsplan fordi det er en plan for helhed og sammenhæng i hele indsatsen i området. Det er både et løft til bygningerne og udearealerne, men det er også opførelsen af et nyt medborgerhus og udflytning af offentlige arbejdspladser. Det og meget mere skal sammen med en fortsat stærk social indsats i området sikre sociale problemer ikke bliver koncentreret i Rosenhøj. Så jeg forstår ærligt talt ikke F. Bartigs angreb på helhedplanen.

Stolt
Vi må være stolte af, at vi nu har fået sat gang i en stor del af Aarhus. Først med Gellerup og nu med Viby Syd. Det er da helt ok, og faktisk også ret fremsynet. Og så giver det arbejdspladser, gang i væksten, muligheder for praktik pladser. Og jeg synes faktisk at andre dele af Danmark skulle få samme muligheder. En sådan helhedsplan er nemlig med til at gøre mangfoldighed som et stærkt kort på hånden, til en ressource for fremtiden.Så skulle vi ikke lægge den der morgensurhed væk, og glædes sammen.

Hvad gør vi med en ledighed på 97,4%?

Da jeg i sommeren 1999 blev færdiguddannet som lærer var det med stor glæde, og et enormt håb for fremtiden. Grunden var ikke bare at jeg havde bestået mine afsluttende eksamener, det var også at jeg gik ud på arbejdsmarkedet i tryg forvisning om at mine faglige kvalifikationer var en efterspurgt vare, sagt på en anden måde: der var brug for mig. En sådan tryghed burde det være alle færdiguddannede forundt, desværre er det ikke tilfældet i dagens Danmark. Virkeligheden indenfor lærerstanden er, at af hele årgang 2011 er de 97.4% i dag ledige. Det er rystende tal, og udtryk for en tænkning som gennemsyrer hele vores samfund. For det er jo ikke sådan at der ikke er brug for flere lærere, det er jo ikke sådan at alle stillinger er besat. Vi kan vel alle være enige om at vores uddannelsessystem ikke er godt nok?

Mere tid i folkeskolen
Findes der forældre i Danmark der ikke ønsker at der bliver afsat mere tid til deres børn i folkeskolen? Svaret giver sig selv. Behovet for lærere er i allerhøjeste grad tilstede, men vores samfund er i dag indrettet sådan, at det ikke må tage sig råd til at sikre vores børn den bedst mulige start på livet som voksen. Vi siger til vores unge at uddannelse er vejen frem, at vores vigtigste ressource er viden, vi glemmer bare at fortælle dem at vi ikke har råd til at udnytte den ressource de udgør. Det er ikke bare et spørgsmål om hvad der skal ske med årgang 2011, eller for den sags skyld årgang 2012, det er et spørgsmål om hvilken retning vi ønsker vores samfund skal vælge.

Investeringer i fremtiden
Tør vi skue fremad, længere frem end næste regnskabsår? Tør vi tro på at investeringer i viden giver et afkast på den lange bane, eller vil vi nøjes med at sidde på vores hænder mens skiftende regeringer fralægger sig ansvaret, godt gemt bag et kynisk regnskab? Mere læring for de samme penge er en illusion, strukturændringer, karaktergennemsnit på internettet og PISA-undersøgelser har gjort den gavn, den slags nu engang kan. Spørgsmålet er nu, om vi som samfund er parat til at tage konsekvensen, og betale for en bedre folkeskole, for eleverne, lærerne og dermed hele vores samfund.

De (fattige) unge mødre

Julen nærmere sig, og vi glæder os. Her i Aarhus kommer julen sammen med julemanden på fredag. Han tænder nemlig vores stjerne himmel, og vores borgmester Jacob Bundsgaard tænder byens største juletræ, nemlig det på Rådhuspladsen.

Men det er også en tid hvor de som er fattige får det hårdt. For julebageri, kalendergaver, nissegaver i skoleklassen, mors julefrokost med jobbet - alt sammen dyrt ud af en enkelt indtægt og måske flere børn.

Blot fordi man er enlig mor, er man ikke nødvendigvis fattig, men rigtig mange yngre mødre er udfordret. Det ved man rundt om i de foreninger som deler julepakker ud. Jeg synes vi må have et fokus på at børn ikke vokser op i fattigdom. Vi må se hvordan vi skaber en virkelighed hvor de små ting gør en forskel. Hvordan kører bussen? Passer den med børnehaven og skolen? Hvordan med tiden? Holde den? Er det virkelig sådan det behøver at være? Er der institutioner som understøtter hvis man har aften arbejde? Eller hvis man blot har brug for en aften med ens veninder, og det ellers er dem som plejer at agere barnepige.

Så den næste måneds tid må vi tænke over, hvordan vi får skruet tingene sammen, så også de familier som kun består af én voksen får en god chance for et godt familie liv.

krig - nej tak

Det er med foragt og væmmelse at jeg læser weekendens aviser og Søren Pinds udtalelser om at det ikke er utænkeligt at Danmark følger i USAs fodspor og går i krig. Der er på højrefløjen i dansk politik en sørgelig tendens til fuldstændig ukritisk at kopiere amerikansk retorik, uanset om den giver mening eller ej. Resultaterne taler for sig selv: Irak, Afghanistan, og Libyen. Libyen, vi har i al vores godhed udvalgt 13 libyere der har måttet komme til Danmark for at modtage behandling af skader påført dem af vores krig. 13 udvalgte, er det ikke rørende? Det siger sig selv at de, når de er helbredt, vil blive sendt tilbage igen. Danmark gik i krig med et mandat der hed "beskyt civilbefolkningen", fra starten af har den præmis været til grin, men det taler vi ikke om. Vi vil hellere tale om de 13 vi så gavmildt har frelst.

Jeg ved ikke helt om Pind er klar over at der er ved at blive skabt en ny verdens orden, vestens stormagtsdage er ved at være talte, og samarbejde med alle verdens lande er en nødvendighed. USA er presset i bund både mentalt og økonomisk, og Obama hænger på verdens mest magtfulde post med det yderste af fingerspidserne, samtidig med at republikanerne udstiller deres imbecile kandidatfelt.

Danmark har nu fået en ny regering, og det skal vi vænne os til. Søren Pind sikkert på den trælse måde, men vi skal alle have omstillet vores tankesæt.

Jeg hader krig - jeg tror ganske enkelt ikke på konceptet. Der er aldrig nogensinde kommet noget godt ud af krig. Nuvel, der er sket landevendinger, nye grænser, salg af diamanter, elfenben og mennesker. Der er penge i krig, mange penge. Ud af krig er der kommet PTSD, vold, ødelæggelser og et had så inderligt, at det bogstaveligt talt nedarves gennem generationer. Intet godt er der kommet. Dumme og komiske præsidenter er blevet genvalgt og det samme er de intelligente hvis eneste drivkraft er magtbegær. Menneskers sønner og døtre er døde og lande er gået konkurs.

Jeg forstår det ikke - hvorfor skal vi gå den vej? Hvorfor kan vi ikke finde en anden vej igennem tolerance og tilgivelse? En vej hvor verden står sammen, lever sammen i stille accept af fortidens synder, i den fælles overbevisning, at det aldrig må ske igen.

Kan jeg tilgive Trols Lund Poulsen for dumhed, korrumpering og magtmisbrug? Eller Sass Larsens ungdommelige fejltrin? Kan jeg tilgive venners svig og kollegaers manglende tålmodighed? For krigen starter vel her hos os selv, og det skridt vi selv tager mod vores næste. Mange vil kalde mig naiv, men det tilgiver jeg dem for, i det naive håb at de en dag vil tilgive mig.

Hvor starter din fred? Kunne vi ikke starte sammen nu?

En lidt svær opstart

Nogle morgener er det lidt sværere at komme i gang med at skrive blog end andre - sådan en morgen har det været. Alt har ellers været godt, huset har været stille og den første morgenkaffe har været drukket i fred og ro.

Sass og Thorning
Jeg kunne vælge at skrive om de urimeligheder der har været omkring Sass og Thorning. Om hvordan vores gamle regering har brugt dens sidste krampetrækninger på at lade den nye regering stå med interne udfordringer - i stedet for at tænke på landets fremtid. Vi har brug for at stå sammen i denne verdensomspændende krise - og alligevel roder vi rundt i den danske andedam og beskylder hinanden for småting og bagateller. Lars Løkke anklager regeringen for at føre blokpolitik.....behøver jeg at sige mere?

Wammen og Rademacher
Måske kunne jeg også have valgt og skrive lidt om Europaministeren og Siumuts spindoktor og deres barn der bliver født på polsk. For hvad er det for en verden der bruger mere tid på slam og sladder, end på at Wammen står overfor en kæmpe udfordring med at samle Danmark om det europæiske fællesskab. Eller Rademacher der skal hjælpe med at redde det grønlandske demokrati, fra korruption og inkompetence, så alle får lige muligheder og rettigheder.

Cykel, bus og nej til madspild
Miljøets største trusler er dem vi selv laver. Vi overforbruger konstant - og vi kan med få midler gøre noget, her og nu. Vi kan genbruge mere, istedet for bevidstløst at smide ud, hver gang noget bliver lidt slidt i kanten. Vi kan tænke over at købe lokalt og ikke mere end vi bruger. Køb nogle LED-solfanger-lyskæder til din julepynt, eller lav den selv af de dimser og dutter, du alligevel har til at ligge glemt og ubrugt i en skuffe. Gå sammen om at køre på arbejde, tag bussen eller cyklen, de små ting gør en forskel. Go' Søndag.

Jeg synes faktisk ikke, at det ok at betale rocker regninger selv

I radioavisen her til morgen kunne man høre historien om at Anders Samuelsen folketingsmedlem og formand for Liberal Alliance har betalt en god vens narkogæld til en pusher med tætte bånd til rockermiljøet. Og det er han stolt af. Mens jeg beundrer Anders Samuelsen’ trofasthed over for venner i uføre, må jeg konstatere at hele hans ræsonnement er rivruskende forkert. Anders Samuelsen kan godt fortælle sig selv at de 10-20.000 kr er et lille ligegyldigt beløb, som han muligvis ikke engang vil savne.

Reglsæt
Men det han har gjort er at støtte et dybt kriminelt miljø, det han siger er: at pression virker, at disse sølle rygmærkers regime er baseret på frygt og terror, og det har Anders Samuelsen demonstreret virker. Han vil gerne tale dunder fra folketingets talerstol, han vil gerne vedtage lovgivning der øger straframmen for narkohandel, vold og trusler, men når det kommer til ham selv og hans nærmeste, gælder der et andet regelsæt. Rockernes regelsæt.

Politisk pondus
Hvis det er nødvendigt at betale folks narkogæld for at få misbrugere på ret køl, så håber jeg at han vil kaste hele sin politiske pondus ind i kampen. Så bliver der brug for en statslig pulje, hvor de ulykkelige kan få slettet deres gæld, så de kan komme på ret køl. Ok der ville muligvis være et problem, i at narkopenge så vidt jeg ved ikke bliver opgivet til skattevæsenet, men Anders Samuelsen er jo alligevel tilhænger af en afvikling af skattesystemet som vi kender det, så måske kan man kalde det to fluer med et smæk? Nej det er nok urealistisk at afvikle hele Danmarks narkogæld kvit og frit. Vi kunne gøre det tilbagebetalingspligtigt, en slags ekstrem-SU. Ja vi kunne måske endda indbygge et fjumreår.

Grensaks og bat
Undskyld mig, jeg forsøger at være morsom om et emne der bestemt ikke er morsomt. Alle der har prøvet at få besøg en mørk aften af 3 store mænd, der medbringer et baseballbat og en grensaks, ved at det ikke er morsomt. Hvis det var mig der fik den slags gæster ville jeg også ønske at betale, jeg ville stjæle, lyve, tigge, jeg ville gøre snart sagt alt, hvis bare de 3 mænd ville gå igen. Det ville bare ikke nytte, intet vil få de 3 til at forsvinde, på det tidspunkt ejer de dig. Ågerrenter, dummebøder, intet får dem til at forsvinde, for hvorfor skulle de dog gøre det?

Ikke markedsvilkår
Narkogæld er ikke en transaktion der foregår på normale markedsvilkår. Næste gang det banker Anders Samuelsen vens dør, er det ikke tilstrækkeligt at sige: jeg har betalt hvad jeg skylder, i kan godt gå igen. Hvorfor skulle de dog gå? Han har allerede demonstreret at han lever under deres regelsæt. Der er kun 2 ting de 3 mænd frygter: loven og mænd som dem selv. Selvom loven til tider kan virke langsommelig og ineffektiv er den vores bolværk mod rockernes regelsæt, og den virker. Men kun hvis vi står sammen. Næste gang Anders Samuelsen ven får den slags gæster, vil jeg anbefale vedkommende at ringe efter politiet. Så vil de true, puste sig op, men i sidste ende vil de gå. I en truende tone vil de sige at de kommer igen, og det tror de sikkert også selv på.

Gå nu til politiet
I mellemtiden skal Anders Samuelsen ven gå ned på politistationen, og fortælle alt, og jeg mener virkelig alt. Alt om hans pusher, alt om de rockere der står bag ham, alt om alle hans ”venner” i miljøet og alt om den kriminalitet vedkommende selv har begået for at betale for sit narkotika, alt hvad han ved. Det er den eneste måde vedkommende kan blive virkelig fri på, hvis det da er det AS ven ønsker, at blive fri. Eller også kan vedkommende sætte sin lid til tossegode mennesker som Anders Samuelsen, så kan denne regning blive betalt. Og det er også vældigt fint, indtil den næste regning, og den næste, regningerne kan muligvis betales, men fri bliver Anders Samuelsens ven aldrig.

Noget galt i DK
Med hensyn til Anders Samuelsen selv, undrer jeg mig. Hvis der er nogen i Danmark, der burde kende og respektere den lovgivning der er grundlag for vores samfund, burde det være ham. Faktisk mener jeg at han med sine handlinger, og hans manglende refleksion over samme har diskvalificeret sig som medlem af folketinget. Kære Anders Samuelsen, din betaling af narkogæld er ikke noget at være stolt af, tværtimod er det udtryk for en kvalmende dobbeltmoral. Det må være rart at have et ganske særligt regelsæt helt for sig selv, og telefonnummeret på en justitsminister der kan glatte ud.

Og så din datter - et spørgsmål om lige muligheder

Her senere i dag, skal jeg med en delegation fra borgmesterens afdeling til Göteborg. Vi skal se på Göteborgs måde at gribe ligestilling og mangfoldighed an. Men egentlig vil jeg gerne starte et andet sted.

For har du børn? eller tænkte dig at få nogen? Kender du nogle små drenge og små piger? Så har du også tænkt tanken om du ønsker dem alt det bedste i verden. Og du forestiller dig ikke, at livet skulle sætte flere forhindringer op for den ene frem for den anden. Og du tænker, at verden ligger for deres fødder og du vil gøre dit til det.

Sådan har vi det vist alle sammen. Men sådan er virkeligheden ikke. Kvinder har stadig ikke lige løn, mænd tager stadig ikke fuld barsel, voldtægt bliver stadig ikke dømt i den grad de bliver anmeldt i, flere kvinder og flere kvinder dør af hjerteproblemer - fordi der ikke er forsket i forskellen mellem mænd og kvinder, piger med ADHD og piger med autisme bliver ikke opdaget i samme grad som drengene - både fordi de ikke bliver set men også her handler det om at al forskning er baseret på drengene og mændenes adfærd og udmøntning. Etniske kvinder får en høj uddannelse og gode karaktere, men har vanskeligt ved at skabe sig en karriere, der er ingen penge i kvindesport, så kun mænd - og så Caroline (og hun er altså nummer1) kan leve af deres sport, kvindeligdødeligheden på verdens plan er markant - det farligste er stadig at få børn - ikke at gå i krig.

Så kampen om reel ligestilling er der stadig - og dog? For hvorfor skal det hedde en kamp? hvorfor denne krigsmetafor? Det forudsætter at en taber og en anden vinder - og jeg vil ikke vinde, hvis det betyder at min mandelig kollegaer eller ven skal tabe. For mig er ligestilling en win-win. For mangfoldigheden er med til at gøre kagen større så vi alle få mere. Vi udvikler os, vi gør tingene anderledes og nytænkende når vi forsøger os med mennesker som er lidt anderledes, i køn, alder og etnicitet.

Jeg vil en anden verden. Jeg vil en verden hvor mine tantebørn kan vælge selv, og deres valg ikke har betydning for om de hedder Albert eller Alberte, eller Adam eller Veronica.

Og det er blandt andet det jeg skal i Göteborg, jeg skal sammen mine gode kollegaer se på nye måder at tænke mangfoldighed og ligestilling på. Jeg har læst programmet, og jeg glæder mig - men jeg ved ikke helt hvor det bærer hen. Og det er faktisk også ok.

Et liv uden Vild med dans

Jeg holder af at se tv. Jeg gør det for at for at stresse af og holde mig orienteret. Ja man kan sige at jeg bruger tv til at holde min kontakt med den danske folkesjæl ved lige. Jeg kan lide en god krimi, madprogrammer og har en svaghed for Melodi Grand Prix. Engang imellem stopper jeg ved Vild med dans, hvis sangen er god, eller kjolen ekstraordinær grim. Jeg ved hvem Bendtner og Wozniacki er, og ser en gang imellem en halvleg af en kamp et eller andet. Og så er der jo nyhederne, man må holde sig orienteret! I det store og hele har jeg vel nogle ganske gennemsnitlige tv-vaner. Egentlig er det mest usædvanlige ved mig og mit tv vel, at jeg har noget nær den mindst tænkelige pakke. 3 kanaler, DR, DR2 og Tv2 er hvad der er at vælge imellem. Det er ikke optimalt, dækker ikke mine behov, men en kombination af ligegyldighed og stædighed har gjort at ”det bare er sådan nu, og værre er det jo heller ikke”. Tag ikke fejl, man kan såmænd også godt beskylde mig for at bruge for meget tid foran skærmen, og det vil ikke være helt skudt ved siden af. Jeg kan lide at se fjernsyn, og vil bestemt ikke undvære det.

Reklameindtægter
Nu er det så blevet besluttet at vi skal supplere Tv2’s reklameindtægter med licenspenge, for at forretningen kan løbe rundt. For det er det Tv2 er, en forretning der skal tjene penge. Det kan den desværre ikke, derfor skal der nu betales licens. Det er åbenbart nødvendigt for at bevare stationens public service forpligtelse. Underskuddet skyldes ikke et dårligt produkt der har vanskeligt ved at tiltrække annoncører, nej det skyldes byrden ved at skulle levere tv af en vis kvalitet til danskerne. Public service og kvalitet, lad os se hvordan Tv2 løser opgaven på en ganske almindelig tirsdag.

En aftens sendeflade
Vi springer Godmorgen Danmark og genudsendelsen af samme over, suser let og elegant forbi eftermiddagsserierne der vel med rimelighed kan beskrives som fyld, frem til aftensendefladen. Efter en times nyheder er klokken blevet 8, så nu skal vi underholdes, med realitetstv.
Der lægges ud med ”Stjernerne på slottet”. Det handler om nogle kendte mennesker der bor på et slot i en uge, og laver alle mulige sjove og grænseoverskridende ting. Det kommer jeg aldrig til at se, jeg bryder mig ikke om programmer hvis eneste eksistensberettigelse er at deltagerne er mere eller mindre kendte. Derefter frister Tv2 med jægersoldat B.S. Christiansen, der igen vil hjælpe en gruppe overvægtige mennesker hvis største ønske er at blive soldater, og denne gang er det minsandten kvinder. Der er ingen tvivl om at det program vil byde på både sjove og grænseoverskridende oplevelser, og lur mig, om der ikke er en enkelt eller to af kvinderne der fælder en lille tåre. Derefter hopper vi ind i en ambulance, og ræser Danmark rundt til dramatisk underlægningsmusik. ”Alarm 112” deler rundhåndet ud af spænding og dramatik, og efter at have fulgt de tapre falckreddere føler man sig måske lidt tryggere. Den fornemmelse ødelægges effektivt af ”Station 2”, der efter endnu en times nyheder, påtager sig at fortælle den sande historie om den veritable tsunami af kriminalitet der hærger Danmark. Med håndholdte kameraer, journalister med stenansigter og gravalvorlig stemmeføring, sidder vi med når betjentene stopper drengen på knallerten uden lys, stopper slagsmål foran det lokale diskotek. Rekonstruktioner, slørede vidneudsagn og efterlysninger, den får ikke for lidt. Herefter bydes der på en slags komik. ”Vild med comedy” følger en gruppe kendte mennesker, der bliver stillet overfor den udfordring at skulle lave et stand-up show. Det siger sig selv at det er både sjovt og grænseoverskridende.


Herefter drosler Tv2 ned, og det gør jeg også. Jeg ved ikke om nogle af de midnatsserier er noget værd, måske der er en perle imellem, måske. Det var det, en ganske almindelig tirsdag aften på Tv2. Det er muligt at sådan en programflade appellerer til det store flertal, men det efterlader mig med en tom fornemmelse og et enkelt spørgsmål.

Savnet af public Service
Hvor er den public service vi skal forestille at betale for, hvad blev der af den der kvalitet? Det er jo bare en stor gang realitetstv, en lang serie programmer der alle trykker på de samme knapper, drejer på de samme håndtag og appellerer til det samme følelsesregister. Der er tale om en tendens som de seneste år er blevet stadigt mere markant på Tv2, programmer det tager meget lidt fantasi at finde på, sminket med alskens dramatiske virkemidler. Jeg kalder det tvDanmark syndromet, fordi Tv2s programmer mere og mere minder om den gamle station der i halvfemserne brillerede med tvkulturelle højdepunkter som ”Stripperkongens piger” og den udødelige klassiker ”Unge mødre”.

Midnatsklokken ringer - skulle vi ikke træffe andre valg
Så nærmer klokken sig midnat, og der er som bekendt også en dag i morgen. Så når vi taler om public service, hvad er det så egentlig vi med rimelighed kan forvente? Er det nok lave et program så dumt, at vi alle sammen kan følge med? Er det det vores licenskroner skal gå til? Serie på serie af mere eller mindre lødige ”alarm”-programmer, hvor blod, sved og bare bryster er det centrale? Egentlig ville jeg sige at jeg ikke ønsker mig tilbage til monopolets tid, men en flig af mig gør nok. For hvor er det udviklende og banebrydende børne-tv? De skelsættende og oplysende kultur-aftner? O-B-S er ikke nok. Vi har brug for ny-tænkning og hvis det kræver et salg af TV2, så ok for mig – jeg vil bare ikke betale mere. Kanalen rummer, mener jeg, ikke ret meget andet end teksttv – og helt ærligt med Wi-Fi i det fleste danske hjem, så finder jeg nok de seneste opdateringer i superligaen på Tipsbladet.dk. Jeg kan lære at leve uden Jes Dorph Pedersen og hvad tv-koryfæerne ellers hedder, jeg kan vænne mig til en tilværelse uden ”Vild med dans”.

Kontraktbrud - eller samarbejde tværs over midten

Jeg undrer mig over disse dages mediestorm på landets nye statsaminister. Fra at vi i en lang årrække har kunnet sikre os at borgerne får det som er lovet, og heller ikke mere. Vi har haft sti år uden innovation og ny tænkning. Fair nok, men jeg har det rigtig godt med at det er slut. Jeg hr det super fint med at regeringen skal have et flertal som kræver at vi rent faktisk drøfter Danmarks fremtid - sammen.

En spåkugle
Så lad os prøve at forsøge at skue ind i fremtiden. Lad os se om 1 år hvor Helle og Villy og Margrethe har haft indflydelsen, vi har baseret vores beslutninger på samtale og drøfter. Hvad er det som gør at det er dumt? Jeg tror, hvis vi så ind i spåkuglen, at vi ville se beslutninger som er blevet taget langsommere, nuvel, men beslutninger som vidner om lydhørhed og reflektion. Beslutninger som er taget i samråd med borgerne. Beslutninger hvor vi har vendt en sag og set på den i forhold til virkeligheden og ikke den måde som medierne har valgt at fremstille sagen på. Tja, for mig er det ikke noget tab at TV2's såkaldte optrævlende tv ikke længere er ministernes primære kilde til lovforslag.

Så når alt kommer til alt, tak til Helle og co, tak for at kontraktpolitikken er død, og Debatpolitik igen er virkelighed. Det tror jeg faktisk er bedst for os alle, og for Danmark.

Red Barnet - i Uganda hærtroppers blodige fodspor

De sidste mange uger har jeg haft blikket fast rettet mod min egen navle. Der var folketingsvalg, så var der kommunale budgetforhandlinger, så regeringsdannelse, i sandhed en vigtig og afgørende tid. Imens lider verden stadig under død og ødelæggelse. Så når selvtilstrækkeligheden tager overhånd husker jeg. Jeg husker, at der i det centrale Afrika er børn der går med Red Barnet i hånden. Det er det de gør, de går. Dag efter dag, går de mod nye destinationer for at finde fred til at spise og sove. Ikke fred til at lege, ikke fred til at lære, bare fred til at sove.

Fortællinger om børnehære
Mens verdenssamfundet lukker det ene øje, hærger guerillabander og vi lader børnene gå. Jeg er fuld af beundring for Red Barnet, beundring over at de er i lande, uden orden, hvor frygt er den egentlige hersker. Her fortælles historier om slaveri, mord og voldtægt. Her fortælles om små børn der indrulles i hære, for at myrde på den øverstsiddende bandits bud. Om optagelsesritualer der inkluderer drab på søskende og forældre, ritualer der alene har det formål at umenneskeliggøre børnene, og endegyldigt destruere deres barndom.

Flov
Så bliver jeg flov. Flov over ikke at gøre mere end jeg gør, flov over ikke at give Afrika den opmærksomhed, som dette enorme, smukke, og aldeles forfærdelige kontinent fortjener. Min kirke har en venskabsmenighed i Afrika, min svigerinde har foræret min svigermor og mig afrikanske geder og kvindelige arbejdspladser - og hvad gør jeg? Sidder her i min lejlighed i Aarhus, skriver lidt på min blog og ringer et mindre beløb ind i ny og næ.
Er det godt nok Camilla?

Budget forlig

Så kom vi lidt tættere på et budget forlig. Ligenu sidder jeg i byrådsalen og oplever alvoren i at sidde i Aarhus byråd, vi skal spare 220 milioner kroner, som betyder så meget for så mange. Det betyder, at i stedet for at lave tiltag for borgerne fremadrettet, har vi måtte skære helt ind til benet. Og nogle borgere vil sikkert også mene, at vi nogen steder har skåret benet over.

Vi må tage ansvaret på os. Og vi må som byråd, som byrådsgruppe og som individuelle byrådsmedlemmer se fremad, se ud i fremtiden og sørge for igennem inovationsproces og nyskabelse at skabe overskud og råderum. Vi må sammen med vores medarbejdere og vores borgere gå i tænkerum, og sammen gøre noget nyt. Det tror jeg at vi kan.

På den måde sikre vi ikke bare Bethsta, Chr. IX'børnehjem og Madam Grøn, men også en række andre af de mange tilbud som løser deres opgave godt og ordentligt. For vi må være garant for at alle samfundets svage for en ordentlig behandling - om du er ung eller gammel, om du har et handicap eller er misbrugere, om du er bruger af et helt normalt dagtilbud eller folkeskole eller du har brug for særlig støtte og pleje.

Ralf Piltekov - den falske kæmper af ordentligheden

Jeg læser JP hver dag, og har både under den gamle Fogh/Rasmussen regering og den nuværende regering måtte leve Ralf Pittelkows "fantastiske" udsagn. Og jeg er så træt,- træt af hans såkaldte intellektuelle fortolkninger og strategiske forudsigelser, kommentarer, som skal fremstå med nyheds og sandhedsværdi. Det eneste det er, er en gammel mand som er led og ked af at hans hold tabte. Og hvad så? kom over det,kom videre, se fremad, æd at der blev scoret i overtiden. Forhold dig til nederlaget, i lyset af dit holds indkøb af spillere og deraf følgende startopstilling, Pittelkow. For vi andre vil faktisk gerne høre hvad Villy, Helle og Margrethe vil for Danmark. Vi erkender at vi vandt knebent, men vandt det gjorde vi altså. En naturlig konsekvens af det faktum er, at vores nye regering de kommende år skal være i samarbejds og samspilsånden.

Det faktum betyder ikke noget for Ralf P, uge efter uge har vi kunnet følge hans truende forudsigelser og dystre fortolkninger. Letkøbte fordomme maskeret som indsigt er hvad Ralf P. har udnyttet sit ellers så gode rygte som en troværdig journalist til. Heldigvis har Ralf aldrig ret, det forhindrer ham dog ikke ikke i at sidde og tegne et frastødende sorthvidt billede af virkeligheden. Hvis der en ting der skinner igennem i Ralf P.s udgydelser er det håbet, håbet om at hele verden går af helvede til, så han endelig kan stå på sin sæbekasse og skråle "hvad sagde jeg!"
Hver uge sprøjter han kommentarer ud, hvori han fremstår som en forkæmper for den nationale(istiske?)folkeånd, en stolt forsvarer af ordentligheden. Jeg mener den fremstilling er virkelighedsfjern, grænsende til det absurde. Ralf P. ønsker det værste om alt og alle, som han ikke bryder sig om. Han står sammen med resten af dine venner i den neoliberale nationale tænkning, for et synspunkt om at "vi alene vide, og det er faktisk, mener jeg, ikke et særligt sympatisk menneskeligt træk.

Ralf Pittelkow, du skulle i stedet gå en tur med din kone, grave i din have, og se at Danmark har fundet en vej, uden grænsebomme og mistænkeliggørelse af dem der er sidst ankommet hertil. Et Danmark som igen tør tale fællesskab og solidaritet. Jeg springer også dine kommentarer på TV2 over, dommedagsforhåbninger er ikke det samme som ekspertudtalelser.

Sunde fødevare - vejen frem

Jeg var til madmesse i Ridehuset forleden, en alle tiders messe og det var en fornøjelse at se så meget kreativitet, så meget enkel mad glæde. Det får mig til at tænke på at man føler sig sund, når man sætter tænderne i et æble. Det er sandt at et æble er sundere end så meget andet i den danske madpyramide, desværre er det ikke så sundt som man skulle tro. Et æble i dag, er oftest et produkt af gødning og pesticider, og sundhed og bæredygtighed er tvunget i baggrunden. Et usprøjtet æble er i dag at betragte som en gave, en luksus. Men i forbrugerens bevidsthed er et æble stadig bare et æble.

Når et rugbrød ikke er et rugbrød
Det kan være vanskeligt for forbrugeren gennemskue hvilket produkt der rent faktisk er det sundeste. I dag er et rugbrød ikke længere nødvendigvis et rugbrød, det ligner bare. Rugmelet er erstattet af hvedemel tilsat diverse farvestoffer. I junglen af mærkningsordninger, kvalitetsstempler og kunstigt tilsatte vitaminer, er der kun et sikkert svar: økologi. Mens videnskabsmændene diskuterer grænseværdier, genmodificerede afgrøder og langtidsvirkninger, har vi gudskelov økologien. Det er muligt at det økologiske æble er mindre eller en smule plettet, men det har ikke været udsat for sprøjtegift.

Det sundeste produkt
Hvem ville ikke foretrække det sundeste produkt, hvis de bare vidste hvilket det var og altså havde råd? For det er problemet ved økologiske fødevarer, de er alt for dyre. Et stort flertal af danskerne ville købe økologisk, hvis ikke det var for prisen. De er så dyre, at mange rynker på næsen og taler om cafe latte radikale. Sådan bliver det sunde valg, det kloge valg, til luksusvalget, og sådan går tusindvis af danskere glip af den gevinst der ligger i det sunde valg.
Mens den største hæmsko for den økologisk bevidste forbruger er økonomien, er markedet for økologiske madvarer i rivende udvikling. Mens det traditionelle landbrug jamrer, er stemningen anderledes positiv i økologiske kredse. Her ligger fremtiden for dansk landbrug.

Ny regering - ny vej for sundheden
Jeg vil gerne opfordre vores nye regering til i meget højere grad at lette vilkårene for både den økologiske producent og den økologiske forbruger.Vi er nødt til at prioritere anderledes, både som mennesker og som nation. Landbrugets nuværende produktionsmønster, er ikke bæredygtigt. Biodiversiteten er støt nedafgående, den dyrkbare jord skrumper ind år for år, og konsekvenserne for danmarks grundvand er, for at sige det mildt, ikke til at overskue. Prioriteringerne er konsekvent forkerte, miljøet lider overlast, og det er nødvendigt med en kursændring. 100 millioner kroner betalte Århus kommune til sit landbrug, for at afholde det fra at anvende sprøjtegift bestemte steder, og dermed øge truslen mod vores fælles vandforsyning. 40 % af EU’s budget går stadig til landbrugsstøtte, men billedet tegner sig stadig dystert for traditionelt dansk landbrug. Historisk har dansk landbrug altid været en stor bidragsyder til velfærdsstaten Danmark, og det er bestemt anerkendelsesværdigt. Men vilkårene i dag er anderledes, udgangspunktet er nyt, dansk landbrug i dets nuværende form er hverken bæredygtigt eller konkurrencedygtigt.

Kvalitet koster - gør sundhed?
Det har det ikke været længe, og det koster på kvalitet, sundhed, miljø. Kunne en massiv satsning på et økologisk samfund, medvirke til at holde liv i det skrantende landbrug, være til gavn for miljøet, og fremme folkesundheden? God og sund mad skal være for alle danskere. Vi skal væk fra sprøjtemidler og tilsætningsstoffer, tilbage til naturlig mad, vores fødevarers kvalitet er af enorm betydning for vores sundhed og livskvalitet. Økologi betaler sig og derfor glæder det mig, at den ny socialdemokratisk ledede regering vil sætte økologi højere på dagsordenen.

En ny tid

Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes de sidste uger har været lidt svære at skrive om. Danmark har fået nyt flertal, og Helle, Margrethe og Villy arbejder lige nu benhårdt på at lave et solidt regeringsgrundlag med respekt for hinanden, miljøet og den verden vi alle er en del af. Håbet er at omverdenen igen vil kunne se på Danmark uden undren over for vores fremmedfjendske grænsebomme.

Aarhus i benhårde besparelser - igen
Jeg hader nulvækst! For i Aarhus har vi måtte spare 220 millioner kroner igen. Fra en kasse som i forvejen er maksimalt presset, i en by fyldt med borgere som har rigtig svært ved at forstå og acceptere det. Det har faktisk været nogle uger som ikke har været særligt sjove, alt ses ligesom i et nedslående lys, bekymring for fremtiden er nok en passende beskrivelse.

Et frikvarter
Omvendt har jeg en weekend hjemme, en weekend sammen med min familie, i min have, hvor jeg har fået sovet ud, og haft tid til at tænke. Det har været godt.

Bekymringer er der stadig
Jeg er stadig bekymret og mærket af besparelserne, og stadig overrasket over at flertallet var så lille. Den lille forskel gør, at vi som socialdemokrater må lægge hovedet og hjerterne i blød. Vi må give hvad der rettelig tilhører SF, Ø og de Radikale, der er noget tilbage til os selv - ja så bør vi nok være glade. Så derude i Danmark - væbn jer med tålmod, solidariteten og fællesskabet kommer. Men det varer lidt, kig fremad, og tænk på at det ville være værre med 4 år mere med VKO.
Jeg vil forsøge selv at finde energien og tålmodigheden, for jeg tror på en fælles fremtid, hvor vi skaber et Danmark hvor der rent faktisk ER plads til alle.

Drømmen om en ny fremtid

Jeg er ved at være udsovet, og ved at lande efter et valg, der var alt for spændende. Vi vandt, og resten tabte. Når man sådan har fået sovet på det, så er det faktisk ikke så rar en tanke, at så mange mennesker går rundt med en følelse en oplevelse af at have tabt. Jeg tænker, at vi nu har en forpligtelse på at samle Danmark igen.

Solidaritet
Ja, det ville have været rart, mere komfortabelt at have et flertal, men på denne måde er vi nødt til at indlede dialog. Det kan kun være godt for Danmark. Alt for mange år er spildt på "dem og os", på stigmatisering og udelukkelse fra fællesskabet. De der ikke kan arbejde, de der er mørke eller ikke født i Danmark, de der har et handicap, de der er født som piger, Og så videre. Alt for meget de sidste år har været baseret på udelukkelse, i stedet for inkludering og solidaritet. Det skal stoppes.

Helle for Helle
Jeg tror på at Helle kan skabe det sammenhold der er nødvendigt, for at Danmark igen placerer sig centralt på det verdenskortet. Hun har evnen til at lytte til andre, hun er ihærdig, og så er hun parat til at flytte sig, give andre rum og plads.

En påstand, min påstand
Et andet plus på kontoen er, at der nu er så mange kvinder øverst placeret, i det politiske spektrum. Det viser sig nemlig i store forhandlingssituationer, at kvinder er langt mere fokuseret på processen. Kvinder er bedre til at forstå, at din forhandlingsmodparts oplevelse af resultatet, ofte er afgørende for at kunne opnå en konstruktiv overordnet set. I stedet for fokusere på resultatet er det bedst opnåelige for en selv. Derfor tror jeg at Helle, Margrethe og Johanne nok skal klare ærterne, og så er Villy jo også i god kontakt med sin feminine side. Jeg ved godt at det er en noget vild og voldsom, (og for nogen feministisk) udlægning. Når man analyserer store forhandlingssituationer,og sammenholder resultaterne med forhandlingsparternes oplevelse og efterfølgende lyst til at indlede en ny forhandling, er der en klar overvægt af succeser i forhandlingsforløb med kvinder i magtens centrum. Hold da op, en lang sætning.

Nok er nok - stem rød blok!

Så er det tid til at vælge en anden vej for Danmark.
Nu er det nu at du kan sige; nok er nok. Og jeg vil foreslå, at du stemmer på et parti som støtter hende her som statsminister. Det er hende som kan få Danmark tilbage på det globale verdenskort. Det er hende som kan skabe vækst for erhvervslivet og få fattigdommen ned.
Sæt dit kryds ved Socialdemokraterne, eller en anden på rød blok.

90-85 en evig jagt på den rigtige kombination

2-0, 90-85, 9/11, snart 40...

Tal betyder meget i disse tider. Nicklas Bendtner og hans fod fik endelig kickstartet de danske EM drømme igen. Det er længe siden at den fod har været brugt, så kampen mod Norge var en tiltrængt opmuntring. Danmark behøver fællesskab, vi har brug noget at samles om, en, begivenheder hvor vi alle trækker i samme retning. På torsdag har vi en sådan begivenhed, en begivenhed, der alt andet lige er af større betydning end 3 point mod Norge.

En festdag for demokratiet
Torsdag fester demokratiet, eller den måde vi tænker demokrati på. Der er valg i Danmark, og vi er mange, der uanset om vi foretrækker Helle, Margrethe, Villy eller Løkke glæder os. Vi glæder os over lejligheden til at bidrage til samfundet. Torsdag er vores talerør, dagen hvor ingen bestemmer over os, og ingen kigger os over skulderen. Vi sætter vores kryds, hvor vi sætter det er en privatsag. Vi er helt alene, og alligevel fælles. Torsdag er en dag domineret af tal, på overfladen kan det lyde trist og kedeligt. Meningsmålinger, exit polls, stemmeanalyser, billeder af Løkke og Helle ved stemmeurnen, umiddelbart lyder det ikke ligeså ophidsende som Danmark-Norge i Parken. Vi skal huske at at alle de tørre tal, repræsenterer drømme og håb for fremtiden.
Torsdag er i sandhed festdag for demokratiet.

Angrebet som forandrede verden
Vores forældre kan huske hvor de var da Kennedy blev myrdet - vi husker 9/11. Jeg var lige kommet hjem fra arbejde, min veninde Margit, som jeg boede med på det tidspunkt skreg at jeg skulle komme ind til TV'et. Der stod jeg med overtøjet på, og troede det var løgn. Fornemmelsen af flyene, af tårnene, af panikken, glemmer jeg aldrig. Den dag forandrede verden, den ændrede vores forhold til andre kulturer, religioner, den flyttede vores moralske ståsted.
Jeg var i USA året efter, først på karate-seminar, og derefter en smule turisme i New York. At se ground zero, var ufatteligt. Lidt over et år senere lå det der stadig, et enormt hul. Med kraner og gravkøer, der mest lignede små legetøjsbiler, maskineri der stædigt insisterer på at læge et åbent sår. Det var så stort, så massivt, at det blev printet ind på nethinden.

Tal er mærkelige
Om lidt bliver jeg 40 - da jeg blev tyve kunne jeg ikke overskue det. Nu er det faktisk rart, livet bliver bedre. Og pyt - det er jo bare et tal. 40. den 20/10 - en dejlig rund dag. Kan du huske da du var barn? Dem på 40 var oldsager. En gang imellem vover jeg at se mig selv igennem mine veninders børns øjne, er jeg også en oldsag? Min mormor var rynket og gammel da hun var 60 - hun fortalte mig en stor hemmelighed, at det udenpå ikke var som det inden i. At hun var ung indvendig. Nu hvor jeg nærmer mig det store 4 0, sender jeg hende en kærlig tanke, for hun var ikke helt gal på den.

Men den vigtigste dag, er lige nu på torsdag - Dagen hvor vi alle tæller med. Tag det til dig, respekter det, lad det ikke være et spørgsmål om tal, men om værdier og hjerteblod. Stem, sæt dit kryds med dit hjerteblod.

en tom morgen

Jeg har startet mange gange på denne morgens blog. Det er ligesom den ikke rigtigt kan tage form. For der er så meget man kan skrive, her midt i valgkampen, og alligevel synes jeg at der er sagt og skrevet så meget - og alligevel ikke rigtigt noget.

Gammeldags vælgermøder
Tonen har ikke været specielt hård, nærmere ligegyldig, ingen går ligesom ned i substansen. Jeg savner næsten de timelange gammeldags vælgermøder i støvede skolehaller, med en toastmaster og spørgsmål fra salen. Debatter hvor man gik i kødet på hinanden, følte hinanden på tænderne og talte med, og til borgerne. Stedet hvor man fik syn for sagen, og fandt ud hvad den enkelte stod for.

ADHD konference
Midt i en travl valgkampstid, tog jeg med min skole på ADHD konference i Nyborg. Temaet var inklusion i folkeskolen, et emne som er centralt, både politisk og fagligt.Derudover kom vi også ind i debatten om medicin vs. pædagogik. Selvom vi ved at medicin i høj grad hjælper mennesker med ADHD hjælp, så vender vi konstant tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt vi skal medicinere eller ej. For modstandere af medicinering, fremstilles det ofte som mistænkeligt, at det særligt er skolerne der er fortaler for medicinering.
Folkeskolen som konstruktion, vil altid gøre en ADHD-elevs koncentrationsvanskeligheder og udfordringer med det sociale samvær,tydeligere. Mellem familien, den sociale kontekst og skolen, er skolen den instans, der har de bedste forudsætninger for at identificere problemer, og derfor er det ofte dem der anbefaler medicin. Jeg ville ønske at debatten flyttede sig lidt. Måske vi i stedet kunne tale om kvaliteterne ved vanskelighederne, om hvordan det at være anderledes bidrager til nytænkning i vores samfund.

Mangfoldighed
Jeg har arbejdet meget med mangfoldighed i mange sammenhænge, og har haft min del af "øv-oplevelser". Vi burde da kunne finde ud af at inkludere mennesker, i stedet for hele tiden at støde dem fra os. Vi identificerer hele tiden små grupper, og konstaterer at de ikke er helt som os andre. Vi laver særlige krav til dem, særlige ordninger, uden at forholde os til denne gruppes konkrete virkelighed og kapacitet. Skulle vi ikke hellere overveje hvordan vi alle får en mulighed for at bidrage.

Æbler og vandboringer
På Torvet var jeg ude at dele roser ud med Nicolai Wammen, det var en skøn formiddag, en af dem der har været for få af denne sommer. Jeg faldt i snak med "naboen" til vores stand, den lokale æbleavler, vi fik os en god snak om sprøjtning og grundvandsbeskyttelse. Han forklarede at en hvis grad af sprøjtning var nødvendig, hvis også små abildgårde skal overleve. Han fortalte at de sprøjtemidler som de bruger, hverken forurener grundvandet eller æblerne.
Han kaldte de 300 meters afstand til en grundvandsboring for tom signalpolitik, og slet ikke undersøgt grundigt nok. Jeg ved det ikke, mit første instinkt er at være imod al sprøjtning. Som udgangspunkt kan jeg godt leve med en orm i mit æble, hvis det gør at jeg kan slippe for al den kemi. Men hvad nu hvis æblemanden har fat i noget? Når jeg får tid vil jeg forsøge at sætte mig mere ind i fakta, så jeg kan tage stilling på et mere oplyst grundlag.

En smuk og kølig valgkampsmorgen

Her onsdag morgen tidlig, inden jeg skulle til København, var der brug for i den danske valgkamp. Morgen gik med at aftorne roser og snakke om meningsmålinger. Mens jeg ventede på nøglen, viste slutningen af august og snart starten af september sig fra sin smukke side.
Den gamle Skt Anne Gadeskole stod badet i køligt sol...

Danmark har brug for et systemskifte. Både fordi de fattige og de sårbare har brug for en ny virkelighed, men også for at kommunerne kan få lov til at forvalte de ansvar de har fået af borgerne. Lige nu minder regeringen kommunerne på hænder og fødder. Beskæftigelsesområdet er så centraliseret at Lenin ville have været stolt. Jeg har virkelig vanskeligt ved at se fornuften i det. Den måde et VKo flertal forvalter regeringsmagten på giver ikke arbejdspladser, solidaritet og et ordentlig fællesskab.

kampagne-kit

Se mit nye vidunder - behjælpsom i en travl hverdag, og særligt nu under en valgkamp. Den larmer lidt, men giver glæde ved børn og barnlige sjæle - kattene hader den dog. Undtagen Mille som jo er døv, og i øvrigt elsker alle slags støvsugere...

Og med Aarhus kommunes hang til innovation og teknologiske tilbehør, tænkte jeg at det ville være rimeligt, at stille mig i fronten med det. Miele opvasker med lavt vand og strøm forbrug og nu en robotstøvsuger...

Topmødet

Jeg har lige haft fornøjelsen af at se det første ”topmøde” mellem Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen. I den forbindelse bliver jeg altså nødt til at kommentere en del af LLRs udtalelser: ”De syge og de nedslidte skal mærke samfundets kærlige hånd.” Alle der har været på sygedagpenge, søgt om deres pension, eller ”stået til rådighed for arbejdsmarkedet”; kender ”samfundets kærlige hånd”, alt for godt. Det var imponerende at han ikke kom til at grine højt. I dag er der tusindvis af unge, hvis eneste drøm er en praktikplads, som der takket være LLRs politik er et håbløst underskud af.

Lærlingeklausul
I Aarhus tog Socialdemokraterne konsekvensen af regeringens passivitet, vi kædede udbud sammen med virksomheders vilje til at tage lærlinge ind, og dermed tage deres del af ansvaret. I den forbindelse var både LLR og hans discipel Inger Støjberg ude og tage afstand fra ”tvang”, og slog fast at man bare skulle stole på de frie markedskræfter. En blind tillid der har ført Danmark direkte i landets nuværende situation. I dag har piben fået en anden lyd og lærlingeklausuler er en del af regeringsarbejdsmarkedsplan.

Regionernes nedlæggelse
I 2007 blev regionerne oprettet med sundhedsminister LLR som arkitekt, her 4 år senere viser det sig, ifølge ham selv, alligevel at være en dårlig ide. Så væk med dem igen, og så nedsætter vi ikke en, men 2 kommissioner, der på et tidspunkt forhåbentlig kan fortælle os, hvad der skal sættes i stedet. Alt andet lige virker det en smule uigennemtænkt, medmindre man altså har et ideologisk ønske om at få ødelagt det danske sundhedssystem. LLR har om nogen demonstreret evner til at skue ind i fremtiden, og et enestående talent for at sætte sig i den almindelige arbejdende danskers sted. Han ved at vi ikke behøver en efterløn, eller dagpenge, eller noget så banalt som retssikkerhed, for vi har jo ”samfundets kærlige hånd”. LLR siger at han er økonomisk ansvarlig.

Danmark bløder
Det forstår jeg simpelthen ikke, for Danmark bløder arbejdspladser, der er et underskud på statens budgetter på 87 milliarder. Heldigvis har LLR en løsning, han vil låne pengene, med en klar og gennemsigtig plan for hvordan de skal tilbagebetales, første afdrag skal falde i 2020. Danmark vil virkelig være ilde stillet, hvis Lars Løkke er tovholder på de næste 9 års økonomiske udvikling, både nationalt og globalt. Han vil ikke skulle samle regningen op, men kan (bekvemt nok) tørre regningen af på de næste generationer.

Gør som kronprinsessen - støt Afrikas Horn

Afrikas horn sulter - vores allesammens børnelærdom sulter. Send en sms på 1277, eller tjek ind på Folkekirkens Nødhjælp. Børn, unge, voksne og ældre har brug for vores hjælp.
Jeg er bestemt ikke super-royal, men har stor respekt for at Kronprinsesse Mary dropper Aarhus Festuge, for i stedet at sætte fokus på hvordan Danmark kan hjælpe Afrikas Horn.

Den kommunale udfordring

Jeg kan undre mig over vores national-politikere, de strør om sig med tal, om vækst og offentlige investeringer, og et "stivfrossent" boligmarked. Og her sidder jeg så, i landets næststørste by og gruer for KLs og regeringens tal, dem der afgør hvilken økonomi Aarhus har det kommende år. Jeg frygter endnu engang at skulle se de udsatte og de svage, betale prisen for regeringens fejltagelser.

Det spildte opsving
Jeg har spurgt så tit: hvor blev det opsving af? Jeg var til demonstration forleden, vi demonstrerede for handicappede menneskers ret til at blive beskyttet af FNs handicapkonvention. Den har Danmark nemlig ikke underskrevet. Under demonstrationen mødte jeg Jens Joel, som er opstillet i Svend Aukens gamle kreds. Som han sagde, så er opsvinget blevet brugt på fladskærme, der så har givet vækst i Singapore... Resultatet er en regning der skal betales af Danmark, en regning der består af mistede arbejdspladser. Desværre har han ret.

Stop så
Så hvordan kan både Venstre og De konservative tillade sig at reklamere med at de er garanter for vækst? At de er garanter for en sund økonomi? Underskuddet på statsfinanserne runder snart 90 milliarder... 90 milliarder? Helt ærligt. Man skal have enorme skyklapper på for at kunne ignorere den virkelighed. VKO burde skamme sig.

VKOs hedeslag

Ja, man forstår det jo faktisk ikke. Tænk at VKO på sådan en våd og kold sommer har fået hedeslag. Først hugger Venstre andres menneskers billeder, så skændes de for åben skærm, så udstiller de en række skoler i obskure rangordninger, men undlader at rangordne en masse andre. Jeg undres. Det må da være hedeslag.
Omkring karakterskalaerne, så bliver jeg småforarget over initiativet. Både fordi det gør skolen til en platform for tal, i stedet for at tage det enkelte barn og dets opvækst alvorligt. Tænk på din egen skolegang, på dine børns, eller dine veninders børns skolegang. Hvad er det som ruster dem? Hvad giver dem mod på livet og et ønske om at "blive til noget"? Skolen er meget mere end et sammenligningsgrundlag på 9. klasses niveau. Hvis skolen skal reduceres til dette, så tag da alle tallene med. Hvorfor er min skole ikke med? En special-folkeskole for børn og unge med autisme og ADHD? Hvorfor er min gymnasievenindes skole på Bornholm ikke med? Hvorfor tæller vores skoler ikke med?

Skulle vi ikke lade være med at stille os op som dommere? Og i stedet skabe en reel, ordentlig, dygtig og tryg folkeskole, hvor der er plads og rum for alle?
Ikke overraskende er det privatskoler der topper regeringens rangering. Er det mon fordi de gør deres arbejde bedre end de offentlige? Eller har det noget at gøre med at de private under sig den luksus at have mindre klasser, bedre tid, og faciliteter som folkeskolerne - takket være regeringens prioriteringer - kun kan drømme om? Undervisningsministerens rangliste er mest af alt et monument, over hans egen og hans forgængeres fiasko.

Naturens glæder

Jeg ved ikke hvordan din uge har været, men min har været travl. Sjov, men travl. Aarhus har fået en ny borgmester. Vores gruppe i byrådet skal finde en ny balance med en ny borgmester. Det tegner godt.

Jeg elsker denne travlhed, men også at geare helt ned og lave noget med mine hænder. Jeg er bare ikke god med en boremaskine og fire brædder. Vidste du at mirabellerne er ved at være modne? At du bare skal finde dig et hegn, og huske en kurv, eller en spand? Så har du til grød, til saft, til en lækker kage? Vores natur er stadig sådan at vi kan gå lige ud i den og hente hjem.

Det er godt for miljøet at du plukker mirabeller og vilde æbler i hegnet eller for eksempel på Brabrandstien. Det er bedre end at få dem kørt ind fra Spanien eller fløjet ind fra Chile. Så tag dig selv og din familie ved hånden, og gå en tur i det område hvor du bor.

Hos mig er det blevet til 4 L mirabellesaft indtil videre, og om lidt en mirabellekage til min vens datters navngivningsfest. Det er oprindelig en gammel æblesandkageopskrift som er gået i arv fra min oldemor, men nu har tænkt mig at lave den med mirabeller.

Jeg ved hvor der gror vilde æbler, og hvor der står et gammelt pæretræ - og så har jeg en aftale med et meget gavmildt Belle de Boskop træ i en kollegas have. Der går et par måneder endnu, men det er skønt at se frem til.

Et farvel til min gamle borgmester, Nicolai Wammen

Det har været en svær dag, for jeg har sagt farvel til min "gamle" borgmester. Nicolai og jeg har haft et godt samarbejde, som jeg har været rigtig glad for. Her er den tale som jeg har holdt i byrådssalen til aften den 10. august 2011. - en tale fra hjertet.

En svær dag i en gruppeforkvindes liv
Sådan en dag kommer der forhåbentlig ikke mange af i en gruppeformands liv. Sådan en dag hvor man skal sige farvel til sin borgmester. På sådan en dag hvor man skal forsøge at trække tråden fra fortiden til fremtiden, det er ikke helt nemt. For kære Nicolai, vores venskab går lang tid tilbage. fra tiden i Amaliegade hvor vi som unge socialdemokrater drømte om at gøre en forskel, for Aarhus og for Verden, til nu.

Tillid
Du har vist utallige mennesker tillid og forventninger, inklusive mig selv som gruppeformand. Den tillid og den ro du har givet mig, er der mange andre der kender til. For du har en egenskab af at være tilstede her og nu, og samtidig at kunne tænke fremad.

De fremadrettede resultater
Du har skabt resultater, som vi end ikke er klar over endnu. Der er ingen tvivl om at du har sat et enormt fingeraftryk på fremtidens Aarhus. Eksempelvis havnen, og de bynære havnearealer. Du har været forkæmper for miljøet, for et Aarhus der er bevidst om sin betydning som uddannelsesby.
Samtidig er der mange ansatte og erhvervsfolk i Aarhus, der vil kunne bevidne at krisen har mærket Aarhus langt mindre end andre steder. Du har været en konsekvent leder i de vanskelige år Danmark er i. Du har en forståelse for det brede samarbejde, ikke kun i Aarhus men også med vores kollegaer i de omkringliggende byer.

Solidaritet
Du har en forståelse for at hvis Aarhus skal klare sig i en global verden, så skal vi stå sammen, vi skal være solidariske. Det er det perspektiv du tager med dig til folketinget. Du er også en beskeden mand. Du trives i nære venners selskab, men behøver ikke den store opmærksomhed eller mange gaver. Derfor får du, på gruppens vegne, gruppeformandens egen lille bog om ”Peter Plys og hans Tao”, Peter Plys er en væsentlig person. En beskeden en. Som dog rummer så meget og er så stor. ... Ja, for mig rummer du mange af personlighederne i Peter Plys.

Så kære Nicolai, tak for samarbejdet i gamle dage, tak for det i byrådsgruppen og tak på forhånd for fremtiden. Du har gjort os stolte. Tak for det.

Man vælger vel selv sin tone?

DF sommergruppemøde
Mig og den hvide kat, Mille (listetyv) er de eneste oppe. Det er sådan en dag, dagen derpå en god fest. Og med en kop kaffe og en skive af det nybagte rugbrød vil jeg prøve at udfolde en undren. Selvfølgelig kan man sige noget i vrede, og fortryde. Jeg tænker, at det har vi alle prøvet. Men det har undret mig, at man sådan i ro og mag, næsten i en sådan kaffe-lagkage-stemning på Dansk Folkepartis sommergruppemøde, kan udtale at der bliver en beskidt tone i den kommende valgkamp.

Holdning eller tone
En beskidt tone? Men den vælger du jo selv. For mig fremkalder det tanker om manglende ansvar, og ønsket om netop en beskidt valgkamp. Vi politikere har en alletiders mulighed for, i lyset af Norge, at vælge anderledes nu. Vi kan faktisk godt sige, at vi ønsker at tale pænt og ordentlig til hinanden. Ligesom jeg i dette blogindlæg tager ansvaret for, at jeg i holdning og ståsted er meget langt fra DF. Men det er jo netop på holdninger. Jeg mener at mennesker med andre etniciteter kan bidrage med rigtig meget, jeg mener at vi får et bedre samfund ved at lovgive om miljøet og ikke lade det være op til landmændene og kommunalbestyrelserne. Jeg mener ikke at ledige skal straffes og jeg tror på at vi for en periode skal indfører en eller anden restriktion i forhold til sammensætningen af offentlige og private bestyrelser.

"Undskyld" er et besværligt ord
Hvorfor skulle vi ønske at nedgøre hverandre? Jeg forstår det ikke. Jeg har læst politiske blogs, jeg har også kommenteret dem, men jeg er holdt op. For den retorik som føres er ikke en jeg vil deltage i. Jeg oplever at jeg ikke bliver lyttet til, når ikke jeg taler på "deres" lige fod. De borgere vi taler til, og løser opgaver for er jo de mennesker vi kender, og naboen med. Og jeg forstår godt at de ikke gider at hører på sådan en tone. Så min opfordring til DF, og os andre med, må være, at vi skal starte ved os selv. Det er nemlig der vi flytter det meste, at starte ved sig selv. Selvfølgelig kan der ryge en finke af panden, også en som gjorde ondt, men så er der ingen anden vej end at sige - Undskyld. Et svært ord i politik, men et fuldstændigt uundværligt ord i mellem alle os andre.

næsten intet blogindlæg - beklager

Ja, sådan et blogindlæg er åbenbart afhængigt af ens evner med et tastatur... Og torsdag aften skar jeg så min finger noget af, besvimede, fik beroligende nåle og blodstoppende nåle i, og røg på skadestuen på KH... har ikke været der længe, og endnu længere tid siden med mig selv. En enkelt elev er det da blevet til gennem årene... Nå men nu er jeg blevet lappet sammen med læge gaffatape, af en sød lys sygeplejerske og en hmm iransk? perfekt talende, velinformerende mandlig læge. Tak for det, og tak for at I bliver ved hærdigt at gøre jeres arbejde.

Og nu får man jo så på sin egen krop at mærke, HVOR irriterende og handicappende en almindelig langefinger er. Camilla helt ærligt - det er jo bare en finger, bare en stump. Hallo, jeg havde ellers så mange tanker og ideer til at blæse jer ned af blog-læsnings-stolen med, men det må blive en anden søndag/onsdag morgen. Undskyld, skal nok lade være med at skære min finger en anden gang. Og det er faktisk slet ikke så rart som man skulle troet ikke at kunne tage opvasken...

Afrikas Horn

Vi lader billedet stå...

Du kan hjælpe Afrikas Horn på følgende websites:

http://redbarnet.dk/Børnekatastrofefonden.aspx?ID=200
http://www.noedhjaelp.dk/det-kan-du-goere/giv-et-bidrag-nu/formaal/hjaelp-familier-paa-afrikas-horn?utm_source=google&utm_medium=cpc&utm_campaign=adwords-v1&gclid=CL_k24_PoaoCFckXzQodiCzjXg

Norge

Det er svært at skrive om ret meget andet end Norge. Og hvordan skriver man egentlig dagen derpå? Det er så ufatteligt og diabolsk at en mand vælger at iklæde sig en politiuniform, tage ud til en ø, hvor den norske venstreorienteret ungdom holder sommerstævne, at kalde dem sammen og så skyde de unge mennesker. Indtil videre er 85 unge mennesker døde. Hvad i alverden ligger der bag sådan en handling? At bombe en regeringsbygning, og slå mennesker ihjel som blot går på gaden. Norden og Norge har fået vores 9/11.

Jeg blev tom inden i, og kunne ikke forstå det. Jeg havde lyst til at slukke tv'et og lade som om det ikke var sket. Det næste jeg tænkte var, at mit eget tantebarn skulle på den danske udgave af ungdomsarbejdersommerstævne. tænk hvis det havde været der? Så kom skammen og skyldfølelsen over at være lettet over det ikke var mine kære. Dernæst fulgte en voldsom tavshed og "ked-af-det-hed". En del af Norges fremtid er udslettet.

Jeg tænker på de mange berørte, deres venner, deres familie, dem der spontant hjalp de sårede.

En sådan handling peger tilbage og frem - og ikke mindst, lader det verden stå ensom tilbage, forandret og tom.

Sådan diverse i slutningen af en sommerferie

Ole Birk Olsen
Min dag er gået med haven, og med at undres over at den landspolitiske verden er så tavs.Bortset selvfølgelig, fra Ole Birk Olesens harcelering over, at kommunerne ikke har styr på kloakker, vind og vejr, og 135 mm i løbet af et døgn. Tænk at han mener at kommunerne "bare" skal få bedre og større spildevandssystemer, uden at at det er nødvendigt at sætte skatterne op. Verden ifølge Liberal Alliance, så enkel at leve i, bare man ikke har noget imod skyklapperne.

Genbrugsstationen
En sommerferie med sådan noget almindeligt halvtrist dansk sommervejr, tilskynder jo en, til at få ryddet op i krogene. Det gjorde at jeg har fået samlet lidt sammen til genbrugsstationen. Et herligt sted, hvor jeg desværre ikke må klunse, fordi der er så mange spændende ting, som egentlig godt liiiige kunne komme med hjem til nærmere inspektion. Jeg glæder mig over at vi i Danmark er blevet så gode til at genbruge. Idag er vores gamle skrot så værdifuldt at nogen ønsker at stjæle det.

Her, til venstre, ses "min" have edderkop, som har lagt æg i min salat.

Haven
Der er insekter overalt, fluer, bier, sommerfugle, orme og snegle. Og så har min egen edderkop lagt æg,de er udruget, parat til at indtage verden. Det har været ret sjovt at følge dem midt i min Romainesalat. Jeg håber at din have har mange "krible-krable dyr." Husk at have rigeligt ukrudt, nok blomster og fugtige steder hvor der er plads til dem. En stylet have, kæmmet og friseret, er der er ikke meget plads til insekter, at være i. Så tag en slapper, læg dig i hængekøjen eller sæt dig i din stol og lad lidt af ukrudtet overleve. Spil et spil med familien eller læs en bog, og husk: "Nyd det, mens du har det."

En tænksom tanke

I Danmark smider vi ufatteligt meget mad ud, mad som vi har købt i store portioner med en oplevelse af at have gjort et kup. Vi leder brugbart regnvand direkte ud i kloakkerne, i stedet for at vande haven og græsset med det. Vi bruger vores tørretumbler fordi det er hurtigere, eller nemmere, end at hænge det op. Rundt om i vores ordinære hverdag skyder vi genvej, til fremtidig fortrydelse for miljøet og for os selv.

Som min fætter gjorde mig opmærksom på er verdens fremtid nu afhængig af mennesket, og vi kan nu, med lidt omtanke tage verden i vores hænder. Så måske kunne du have et par høns i baghaven? Et enkelt bistade til at redde sig selv god honning, og redde verdens bier? Måske undlader du at lægge mystisk vand-og-ukrudtsafvisende grus under din terrasse, eller måske vælger du at koble en faskine til dit nedløb? Du kunne også snakke med boligforeningen om en plads til genanvendeligt grøntaffald, eller et område hvor du kunne dyrke nogle ærter og gulerødder. Prøv at se på om det du er på vej til at smide ud, i stedet kan bruges på en anden måde - eksempelvis i en tærte, i et brød eller måske en suppe.

Her er et lille billede til inspiration:

I baggrunden ses der to af mine kompostbunker, den ene i en grøntbeholder som tager al grønt køkkenaffald fra 2 husstande, og giver det skønnes brune muld efter en sæson. Og ved siden af min rode-kompostbunke som tager alt det andet. Her kan katten også lide at ligge, midt i blødt græs-afklip, hækaffald og visne blomster. Hun kommer udhvilet ud og dufter dejligt af hø...

Sommerballoner

Det svageste led
Sådan en sommer kalder mange pudsigheder frem af skabet. Sommer er også lig med at Dansk Folkeparti kaster en mængde prøveballoner op. Selvom det ikke er rart og jeg ikke er stolt af det, har vi også hos socialdemokraterne har vi også haft vores egen sommerhistorie, med Kim Mortensen fra Esbjerg. Det er som en god dansk arbejdersang, vi er ikke stærkere end det svageste led. Sådan en sommer er aviserne tyndere, og vi får lov til at få lidt flere nyheder fra de fjernere dele af verden.

Afrikas horn sulter
Etiopien og Somalia er ramt af tørke. Børn og mødre dør, mens de vandrer mod de flygtningelejre,der ikke har plads til dem. Dette sker samtidig med at regeringen skærer i u-landshjælpen, og bruger den til at finansiere Danmarks krige. Mens vi hygger os med afdragsfrie lån, der finansierer den nye IPad vi ikke kunne leve uden, er der mennesker der dør. Mennesker der kunne have levet. Jeg starter med mig selv, yder den smule jeg kan. Du kan hjælpe mødre og deres børn på dette link: http://www.redbarnet.dk/

K ud af regering
Man kunne læse at de konservative ikke ønsker at holde fast i regeringsmagten, for alt i verden...
Måske betyder det at vælgerne nu selv kan få lov til at bestemme, hvem vi mener kan gøre det bedste for Danmark? Det er jo ingen overraskelse, at jeg mener at vi må have Helle ved roret, 4 år mere med en borgerlig liberal regering orker jeg ikke. Jeg har brug for at vi igen tør tale om fællesskab og solidaritet, at vi igen lader de bredeste skuldre bære det tungeste læs.

Touren, et spørgsmål om solidaritet

Sommerferie er for mig lig med Le Tour, cykling dag på dag på dag. De som ikke finder det fantastisk undrer sig, mens alle os andre bare VED hvorfor. Tillad mig perspektivere det lidt.

Når alt gør ondt
Jeg elsker når tingene kommer ud på kanten, der hvor det hele gør ondt og hjernen synes at dens krop egentlig burde være et helt andet sted. Det er jo nok også derfor at jeg selv dyrker karate, sådan en graduering kan til tider føles som Col de Madeleine.

Frankrig
Og så disse skønne syn udover det franske landskab... Mens Leths tørre stemme fortæller om de skønne flasker rødvin, som han drak på en fransk café forleden. Endeløse fortællinger om gedeost, trøfler olivenolie, trøfler, og østers fra Bretagne, kan det være bedre? Så er der selvfølgelig også rig lejlighed til at irriteres af Rolf Sørensens evindelige, "den gang jeg kørte touren stod vi af i dette sving, for at gå på isbar." Eller "ja, jeg mødte jo lige Erik Zabel i går og vi hilste på hinanden, hvilket minder mig om den gang jeg vandt min etapesejr...." eller hvad Rolf ellers siger for at placere sig selv i nutiden.

Solidaritet
Men allermest, så holder jeg af at se sammenholdet. Se hvordan et hold arbejder sammen som et team, hvordan det kører som en smurt maskine, og alle kender sin rolle i en spurt. At se Garmins hold bringe nordmanden frem mod endnu en dag i gult, er bare skønt. Det handler om teamwork, om solidaritet, om at fællesskabet bærer frem til sejren. Du kunne jo nok sige at det er lidt søgt, men jeg mener det faktisk. Hvorfor er det så meget anderledes at tale om solidaritet i forhold til det ordinære arbejdsmarked? Eller det politiske liv? I min gruppe i byrådet har vi også en kaptajn, en sportsdirektør, en sprinter og en række vandbærere. Vi har en stærk gruppe som forstår hvad der skal til for vinde, gøre en forskel, som det jo er meningen med politik. På vores hold er der også plads til udbrud, hvis dagen er til det og man har diamanter i benene. Solidaritet er blevet et fy ord, men hvorfor egentlig? Jeg synes det er meget relevant på sådan en dag i Touren, hvor et hold der ikke nødvendigvis er det stærkeste hold, har fastholdt deres kaptajn i front, selvom han heller ikke er den stærkeste. Det kaldes offervilje - venner, erkendelsen af at vi kun er så stærke som det svageste led, og alligevel vinder, ved at gøre det Leth, Ritter og Sørensen kalder ”at køre over evne”. Men i Paris vil den stærkeste mand stå i gult, akkurat som vi vil se det til næste folketingsvalg.
Så come on - start din tour i dag. Grav dybt, det er skønt, og det nytter!

at spare penge på de offentlige finanser

Sådan en sommermorgen tur, som jeg har haft her til morgen er sund for krop og sjæl. Jeg havde en aftale med min veninde og tidligere kollega, om en gang morgen yoga på Filosofisk Center, skønt! Som jeg cyklede ud i morgenstunden, på sådan en sommerferie torsdag, slog det mig, at en mulighed for at spare på de offentlige finanser er ikke at slå på dem som intet har, det er at se indad på dig og mig.

En krone sparet - en krone tjent
For eksempel så burde vi alle køre med hjelm når vi cykler, både for at spare menneskeliv, men så sandelig også for at spare penge. Prøv at forestille dig hvor meget vi kan spare på de offentlige budgetter, hvis vi blot spare enkelte menneske liv? Ja, jeg ved det, man føler sig ikke særligt cool med sådan en gryde på hovedet. Men det var også upopulært da vi indførte krav om hjelm til motorcyklister. Eller da kravet om sele i bilen kom - der var utvivlsomt en masse negative røster der ikke kunne se fornuften i selen. Topmålet af tåbelighed er da moderen der kan finde ud af at give sit barn hjelm på, samtidig med at hun selv kører uden.

Tal pænt
Et andet sted hvor du og jeg kan give noget tilbage til samfundet, er at vi simpelthen begynder at rydde op efter os selv. Vidste du at cigaretskod smidt på koster kommunekassen 1 kr, mens et stykke tyggegummi koster koster en tier?
Og hvad med at vi var ordentlige mod hinanden? Talte pænt og ordentligt til og om hinanden? På den måde ville vores land åbne sig, og vi ville tjene turistpenge til både i stats og kommunekassen.

Har du et forslag?
Og måske har du selv andre muligheder. Steder hvor du kunne pege mod dig selv, i stedet for mod de sårbare, de ældre, de handicappede.
Tja, bare sådan en sommerferietanke, løssluppen og enkel, og måske også lidt flyvsk og farlig?

habitatbunke og fællesskab

En meget lang hæk
Så blev vores (kilometer)lange hæk næsten klippet, og endda på en dag hvor sommervejret ikke viste sig fra sin bedste side. Sådan en hæk kalder på fællesskab, på god middag og rødvin, på kage og kaffe og hygge over hækaffaldet. Sådan blev det.

Habitatbunken
Da bilen med krog var et andet sted, så endte med en habitatbunke i enden af haven. En habitatbunke er også et andet ord for hækaffald, losset oven på hinanden. Jeg som troede at sådant noget bare rodede, men det har vist sig, (ved jeg fra min kompostbog), at sådan en bunke har et navn. Og at den faktisk er med til at lave et bedre øko-miljø. Sådan en bunke rummer snegle, bille og mikroskopsmå-ting som naturen har brug for, og som der i almindelige haver med stenbede, og flise arealer ikke længere er plads til. Så jeg roder ikke længere, jeg støtter naturen.

Fællesskabet
Jeg har gode venner, som kommer når jeg behøver hjælp, venner som kommer når jeg kalder. De kom i går, og de havde oprustet med mine to skønne tante børn. Den ældste skal i 2. efter sommerferien, og kan lange fornuftige sætninger og gider at blive ved med at putte hækaffald på trillebøren. Vi talte om fællesskab og tjenester, om det at venner gør noget for hinanden, ja fordi de er venner. Og vi gik der side om side, den lille pige som jeg har set billeder af inde i hendes mors mave, og holdt da hun kun var få timer gammel, hun går nu i sneakers, bærer hårbånd og taler om store emner som venskab og fællesskab, og skal snart på lejr.

Sådan en lang hæk, kan fylde en med glæde, (og træthed). Men den virkelige gevinst er det fællesskab, den solidaritet som kommer samtidig. Tak for det!

På tur i vest-Danmark

Vestjylland byder på uendeligt mange kilometer ensomme landeveje. Faktisk bliver jeg hver gang overrasket over, hvor mange kilometer man kan køre, og vel at mærke i god hastighed, uden at møde en modkørende bil. Vi klumper os sammen i de østlige dele af landet - østjylland, østsjælland, Aarhus og København. Velvidende, at vi får svært ved at være der allesammen. Velvidende, at vi ikke ønsker et land,som for en stadig større dels' vedkommende ligger øde hen. Vi ønsker divergens og alsidighed, men har ikke lavet en ordenligt regional landspolitik i umindelige tider. Med et smil på læben og skræk i sindet, døber vi resten af Danmark "den rådne banan"- "hellere dem end mig", er en tanke som mange bærer på, men færre vil stå ved.

Danmark er delt nu. I dem som arbejder og tjener penge, og dem som ikke gør. I dem som kan komme på hospitalet i tide og dem som ikke kan. Dem som stemmer til venstre for midten og dem som ikke gør. Vi har fået lavet et Danmark, hvor den siddende regering ikke støtter sine egne. For den ved jo udmærket godt, at et solidt flertal som bor i disse områder stemmer borgerligt uanset hvad. Et flertal af disse mennesker stemmer V, K, DF og alt andet som støtter den siddende regering, uanset hvad. Og jeg forstår det ikke. Vi har en såkaldt borgerlig-liberal regering som har bureaukratiseret fiskeri og landbrug, til helt nye højder. Som har tilsidesat en stadig stigende tendens for et delt Danmark. Som har markeret, at de ønsker at 95 % af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse,velvidende at det gør oplandets unge ikke. Jeg forstår ikke at vest-Danmark fortsat støtter en liberal regering - hvad er det egentlig Venstre har gjort for vest-Danmark?

Jeg synes her er skønt. Det at komme med Arriva på ferie, til eksotiske destinationer som Holstebro, Sdr. Felling, Borris, Søndervig,og Hvide Sande. Det er dele af Danmark hvor det gør ondt, at se så mange "Til Salg"- skilte, og det på en egn som ikke har meget andet at byde på- end plads. Beskæftigelsen er dykkende, og alderdommen stigende.
Så mens jeg kører på de ensomme landeveje i Vestjylland, tænker jeg: "hvad er det egentlig for en plan vi skal have for hele Danmark"? "Er løsningen virkelig bare en motorvej og en helikopter"? Personligt tillader jeg mig at tvivle, og det er en skam, for her er altså meget pænt herude.

Ferie

Ok, så kom ferien. Og den startede med et brag. Først skolefest og så Hurra-jeg-er-færdig-havefest, fordi min kammerat blev færdig som VVS-installatør. En skøn havefest, helt ned på jorden, fadøl, pølser og et sanghæfte. Så jeg er noget groggy i dag. Efter en hård forsommer, kommer sådan en ferie på det helt rigtige tidspunkt. Folk spørger: "og hvad skal I så i ferien"? - og hånden på hjertet - jeg skal ikke noget. Jeg skal være i min have, i min hængekøje, i min køkkenhave, luge, bekæmpe dræbersnegle, og se det hele gro. Og så skal jeg have mine tanker ind på en ordentlig frekvens.

Kender du det? at hver dag kom for hurtigt, og inden du fik set dig om, så var de gået. Det er jo egentlig ikke rart, men stadig en del af virkeligheden. Og jeg må sige at jeg synes børnefamilierne er hårdt spændt for. Dag og nat, og vel at mærke dage og nætter i højspeed med fuldt drøn på karrieren og selvbetalte pauser.

Jeg får det næsten som til nytårsaften, sådan en første sommerferiedag, jeg får lyst til at lave forsætter. Camilla, husk at nyde hver eneste dag, husk at tage en ting ad gangen. Vær nærværende og tilstede, lav ikke mere end du kan eller orker....
Hmm, det er godt nok noget af et fortsæt. Jeg skal nok give dig et bud om et par uger, eller måneder om hvordan det gik.

Zen - et sind som månen

En brandtale - eller mangel på samme
Jeg var ellers begyndt på sådan en brandtale af en blog. Om grænser, Winkel-Holm og Rønn Hornbeck og den skulle have - skulle den. Men så stod jeg op, opdagede at regnen var holdt op, og fuglene var fremme og de var stået op, og morgensolen så ud til at bade min have i morgenskin. Den chance skal man ikke lade gå forbi sig.

Sneglejagt
Med morgenhår og gummistøvler, er jeg startet dagen med en god gang snegle-jagt. Vi har ellers ikke så mange, men hov har jeg været for ufokuseret og travl? For her til morgen tog jeg 7, og ja jeg ved det - det er ikke mange. Og jeg ved, at jer som har mange tæller 100 hver morgen. Men 7 er et alvorligt tal her på Chr. X's vej. For det er mere en 100 % forøgelse. Jeg øver mig i zen. Det er vanskeligt. Men sådan en sneglejagt, er den ultimative udfordring. At være i det, med det som nu er. Hverken at irritere sig, eller skynde sig. Blot at samle og nyde haven fra en sneglevinkel.

Zen
På sådan en morgen må Winkel-Holms uhyrligheder, ligger der hvor hun ligger, på hendes magelige kommentarplacering i JP. Det samme må hendes åbenlyse manglende

viden om hvordan mennesker må leve på en kontanthjælp 4 børn og 2 voksne. Og hvordan alene en frugtordning i den enes klasse, ville vælte hele det økonomiske budget. Det vil jeg lade ligge. For min have er smuk på denne årstid. Og den er som et spejl af mig selv. Et sind som månen, Musin. Pletvise steder viser sig med velreven jord og sirlige rækker. Langt det meste står side om side, blomster, gulerødder, fuglegræs og skvalderkål. Sådan må det være.
Zen - Camilla - Zen.

Min kløvereng...
Jeg må lade de danske,- ja hele verdens landmænd være denne morgen. Lade verdens bier være, selv om bierne sulter. Fordi vi også her driver rovdrift på naturen, så grøftekanter og enge ikke længe lever i vores hverdag, men slås og dyrkes. Jeg må lade være, at vi som politikkerer samlet set, har meget vanskeligt ved at handle 10 år ud i fremtiden, og endnu sværre ved at handle 50 år. I min have er græsset ikke blevet slået, og og plænen har ikke fået "kemi-plæne-rens", så hvidkløveren står i fuldt flor og bier og brombasser boltre sig. Og jeg kunne jo snyde mig selv, og sige at jeg gør det for bierne, men ved jo godt, at min kalender ikke har været til de 2 gode timer med græsslåning.

Jo min have er som mig selv, ser jeg denne morgen. Og der er vel ok. For den er skøn og frodig, stor og åben, og giver inspiration og ro. Et sind som månen. Ak så simpelt og dog så svært.

Undskyld - om De fik kaffen galt i den selvretfærdige kaffehals

Jeg ville egentlig gerne skrive om noget rart, om min havevandring med min Svigermor eller meningen med Pinsen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes hele showet med grænsebommmene er katastrofalt. For mig, for Danmark og for hele vores politiske system. Vi har forlængst passeret frygten for vores egen skygge. Vi skelner ikke længere mellem reelle trusler, og hvad der blot er politiske luftballoner, uden hold i virkeligheden.

Slut med det rare
Så jeg kan ikke skrive om noget rart i dag. Jeg er nødt til at skrive netop denne blog. For når jeg ser på den politiske virkelighed, må jeg konstatere at Dansk Folkeparti lever en tilværelse, i konstant selvbestaltet uretfærdighed. Intet har med dem at gøre, og alt er gjort for at ramme dem hårdest muligt. Jeg får endda fornemmelsen af, at når det regner for meget, er det en trussel mod dansk kultur; hvis beskyttelse der jo er DFs eksistensberretigelse. Måske man skulle bygge en hermetisk lukket kasse rundt om hele Danmark, så kunne vi jo slippe for alle de slemme ting, mens vi langsomt, men sikkert dør af luftmangel. Den politiske scene er erobret af mennesker, som i alle sammenhænge sætter sig selv først. Danskerens virkelighed, vores fælles virkelighed,er idag uden forbindelse med den globale virkelighed. Og når der endelig er "hul igennem", er det monotone litani: Det skal de ikke blande sig i! De føler sig ikke forpligtet af vores FN mandat, de kan knapt anderkende at vi er medlem af EU. Samtidig har vi en statsminster der klæber sig til taburetten med det sidste af embedets værdighed. Han er ligeglad med hvordan resten af verdens ser os, i hans verdensbillede er idyl og småborgerlighed i Gilleleje succeskriteriet.

Flov
Jeg er flov og ked af det over, at vi holder Morten Korch eventyrslandskab, op imod en verden som behøver tolerance, solidaritet og handlekraft. Jeg er flov over at bo i et land som laver grænser pga en obskur debat om 3 hjemmerøverier udenfor Aarhus. Samtidig flyder Danmarks socialpolitik som 70'ernes lodsepladser eller Cheminovas giftgrunde; En masse ubehagelige overraskelser under overfladen.
Jeg lever i et land, og deler nationalitet med mennesker som ringeagter andre på grund af deres religion, deres hudfarve. Som lovgiver for at mennesker med anden etnicitet end den hvide, ikke skal kunne få samme antal børnepenge som de etnisk hvide danskere. Mens VKO-regeringen højlydt klapper sig selv på skulderen, over Libyen, piratindsatsen og tilfangetagelsen af Mladic (Aldrig glemme Srebrenica!); midt i al den jubel,fortsætter VKO-regeringen sit ideologiske felttog. Undskyld ulandspenge i skattely? Man skulle tro det var løgn, men den verden vi får, ER faktisk den de har drømt om. En verden hvor Jyllandsposten skrupelløst lader sine blanke sider svumle, med Winkel Holm, Pittelkow, Hedegaard og jeg kunne blive ved. JP bidrager til middelmådighed, samtidig med at de taler om liberal politik, støtter de konsekvent der der vil blive et Kafkask kontrolsamfund. Hvis bare de viser handlekraft skal JP nok spinne den i den rigtige retning.

Undskyld om De fik kaffen galt i halsen
Jeg KAN ikke holde det ud. Jeg vil noget andet, noget mere. Jeg vil solidaritet og troen på det gode. Stop dog dette selvbestaltede retfærdighedskorps. Stop dog den middelmådighed og småtskårne nationalisme. Det er muligt at den kan få en person genvalgt, men derudover er der sgu ikke ikke meget at bruge den til.
Ja, undskyld hvis De fik kaffen galt i halsen. Men se dem omkring, se dog hvad de har gjort ved vores land. Undskyld at jeg forstyrrede Deres Pinse, men som Buster Larsen ville have sagt: Lorteland! Eller fra Hamlet: Something is rotten in the state of Denmark.

Spanske agurker og tyske bønnespire

En ganske særlig fødevareuge
Det har været en særlig uge, fuld af sjove historier om tyske bønnespirer og spanske agurker. Vi har oplevet, hvordan et dårligt vandmiljø får en direkte indvirkning på vores fødevarer. Jeg må indrømme, at jeg blev rystet over sagens drejning. Der findes åbenbart mange steder i Europa, hvor det vand som bliver brugt til grøntsagerne ligger sådan er at der er fare for nedsivning. Det er ikke rart, at vi kan blive syge af de grøntsager vi indtager og min bekymring kan da også blive, hvor mange som så vil fravælge denne spise. Vælger du ikke at få agurk til leverpostejen eller dropper du salaten til bøffen?
Og hvad hvis dette bliver en virkelighed og et argument i den almindelig danskers bevidsthed - "det der med grøntsager er vist ikke helt så godt".

Min køkkenhaveglorie
Jeg kan pudse min glorie, for jeg handler dansk. Før fik jeg grøntsager fra Årstiderne - deres dogmekasse som er ene dansk.

Nu er jeg medlem af Aarhus Økologiske Fødevarefællesskab, som får grøntsager fra gårde i omegnen af Aarhus, således at vi både ved hvor grøntsagerne kommer fra, og vi er med til at bidrage til en bedre klimabalance. Jeg kan også være glad for min køkkenhave, hvor jeg laver gødning omme bag skuret af brændenælder (min bekymring er dog den meget markante lugt... øv). Her gror mit hovedsalat og min romaine, og mine rødbeder og mit fuglegræs. Her står mine ærter og strækker sig mod regnbygerne.

Lidt bekymret
Så jeg bliver lidt bekymret. Bekymret for vores mulighed for rent og ordentligt drikke- og salatvand, bekymret for om danskerne spiser nok grønt og bekymret for om vores fødevarer holder en ordentlig standard.

Demokrati og folkestyre - Grundlovsdag en opsang

Demokrati - men ikke for hverandre
På sådan en skøn juni dag, åbner vi muligheden for at se tilbage. For Grundlovsdag, er en af de helt centrale dage i dansk historie, måske endda i verdens historien. For i 1849 fik Danmark og danskerne en grundlov. En lov som var ganske enkel, men som gav os fundamentet, vi senere baserede folkestyret på.
Det var ikke en lov som gav alle lige muligheder, i kraft af den enkeltes medlemskab i vores fælles af demokrati. Den gjorde forskel. På rig og fattig, dem ejede jorden og dem som ikke gjorde, på kvinder og mænd, unge og gamle - men det var en lov som var starten på en ny æra. Danmark fik demokrati og folkestyre.

Kongens København
I denne uge holdt jeg oplæg i Kvindehuset i Viby. 24 kvinder skal nemlig til Staden og besøge folketinget. De skal se stedet hvor man styrer Danmark, de skal se Kongens København, og alt hvad dertil kommer, Christiania og Tivoli o.s.v. Det var en herlig formiddag med masser af kvalificeret snak, spørgsmål og undren. For mig var det vigtigt at forklare at demokratiet i Danmark ikke er kommet af sig selv. Det har ikke fra starten inkluderet alle borgere i Danmark, vores folkestyre har været under konstant udvikling i al den tid vi har haft en grundlov. Jeg fortalte historien med bønderne som vandrede hele vejen til København, hele vejen til kongen, med det de følte var et legitimt krav. Jeg fortalte om hvordan kongen, (som var lidt skør,) gav dem grundloven, så ville de måske ville tie stille. Der var det fantastisk da en kvinde rakte hånden op og sagde; "Camilla, ham kongen han var nu ikke skør - han var klog. Han gav Danmark demokrati". Rørende og hovedet på sømmet.

Held
Vi har i Danmark været forskånet for massenedslagtninger på offentlige pladser, bombninger af byer, kidnapninger og tortur, fordi vi udtalte os kritisk om vores lands styreform. I Danmark har vi været heldige, med en konge som måske var mere klog end skør, og med et folk som ikke ønsker anden revolution end det som kan være mellem to måltider.

Med malurt i bærret
Og når vi kigger tilbage på vores fælles historie, forvaltningen af vores fødselsret, skal vi se hinanden i øjnene og konstatere at vi egentlig har gjort det ok - indtil nu. Men på sådan en smuk dag, er det også på sin plads at være kritisk. Vi har idag et folkestyre som er så milevidt fra Hal Kochs konsensus demokratiforståelse. Vi laver love om grænser, børnepenge og tilhørsforhold basret på tallet 90. Vi finder det ok at sætte folk i fængsel og sende dem ud af landet uden at have været for en domsstol, baseret på tallet 90. Vi tager penge fra de fattige og giver dem til de rige, så kan de lære det, de der fattige. Pisken fremfor guleroden, baseret tallet 90. Og alle ved jo at de rige vil sætte gang i hjulene. Skidt med mindstelønnen og din pension, til gengæld kan du få dig en stuepige fra Thailand, og trække det fra i skat. Jeg kunne jo være så fræk, på denne smukke grundlovsdag, at sige at nok har marxismen og kommunismen spillet fallit, men det har kapitalismen sandelig også. Det frie marked har ikke genereret velstand til alle, som vi ellers blev stillet i udsigt. Se dig omkring i de vestlige lande, også her er der sygdom, fattigdom og armod. Rejs du ud i fjerne kroge af USA, der vil du finde sandheden om kapitalismens fald. Så når du i dag går ud i verden, eller sidder med kaffen på din altan eller i din have, og taler med din ven, kone eller datter, så tænk lidt over det demokrati du har fået med dig i barnedåben. Glædelig grundlovsdag Danmark - må du forvalte den bedre fremover.