fodbold og feminisme

Lykke Friis og Bayern München
Jeg undre mig hver gang - hvorfor er det at fodbold er for mænd? Og når kvinder kan lide bold, er det noget særligt? Tag nu ligestillingsministeren - Bayern München, hendes favorithold (og jeg er faktisk enig med hende her). Var det sådan en kontravægt som Løkke gjorde - ok med den ministerpost til hende der eksperten. Tænkte han mon; "så pyt - hun er så langt fra en feminist, for hun ser fodbold, at det ingen betydning får?". Vi ved det ikke, vi ved dog at det ikke er meget hun reelt har fået gennemført. Hun har lagt en distance til de reelle politiske initiativer. Når jeg tænker mig om, så er det vel egentlig ikke meget hun har fået udrettet på denne post, hende Lykke Friis. Men nu var det ikke et indlæg mod Lykke-

Politikernes mænd
Noget jeg kan blive virkelig vred over, er den fokus som kvindernes mænd får. Forleden kunne jeg læse på tekst tv at Henriette Kjærs mand skyldte Roskilde kommune penge. De er ingen gang gift. Hvad skal han blandes ind i det for? Og Helle Thornings mand kom i fokus her i sommers, og Lene Espersens mand har en karriere. Jeg undre mig. Hvornår bliver kvinder bedømt på deres egne gerninger? Jeg glæder mig til denne dag.

Kompetence, kvaliteter og køn
Vi har i Århus, i denne tid måtte sige farvel til vores nuværende borgmester - han ønsker sig en karriere på Borgen - og al respekt for det. Jeg bakker ham til fulde op - men nu skal vores kommende borgmester og vores kommende rådmænd skyde i skoene, fordi de IKKE er kvinder. Folk som kender mig, vil nok betegne mig som hardcore feminist, det fordi jeg mener, at vi faktisk skal være reelt lige. Mænd og kvinder skal bedømmes lige. Og som den politiske dagsorden er lige nu, så er det faktisk ikke tilfældet - Helle Thorning, Lene Espersen og Henriette kjær bliver bedømt på deres mænd, og "mine" folk i Århus bliver bedømt for ikke at være kvinder.
Så vi når hver gang tilbage til at tale om kvalifikationer. Mit spørgsmål bliver: "hvordan får vi skabt forhold hvor vi ikke længere taler om køn, men at kønnet er en kvalitet?". Den kommende rådmand for Børn og Unge i Århus, Kristian Würtz kender jeg som et engageret mennesker, med reel ligestilling i hjemmet, og med hjertet på rette sted. Og han er blevet bedømt på det hele - også sit køn, for at få posten - han var den bedste.

Så hvordan var det med fodbolden?
Jeg ser fodbold, (pt vinder FCK stort over Silkeborg - og jeg ville gerne holde med Silkeborg, men gør det ikke FCK spiller bare for fedt til at løbe af med min sympati...), når jeg kan komme afsted med det - og det er ikke meget når man kun kan tage 3 sølle kanaler og den sidende regering har sørget for at stort set alt sport bliver sendt på tilstødende kanaler.
Jeg kan lide at være med til at træffe beslutninger, og jeg håber virkelige at jeg bliver bedømt udfra hvem jeg er - med alt hvad der nu er mig.
Så lad nu Lene Espersen lave sine egne fejl, og lad nu Helle Thorning blive statsminister - fordi hun ER den bedste og lad os arbejde for en verden, også i Danmark, hvor ligestilling handler om realiteter istedet for PR. (Og lad nu os kvinder også få lov til at se noget bold...)

Efteråret rusker nu. Lyset og varmen har et stykke tid været på retur. Efteråret er for mig, forbundet med smukke farver som er reflekteret i lavt hængende sol. Jeg holder så meget af det. Jeg tænker at det er forbundet med en barndoms forventninger og spænding om fødselsdag og gaver. Jeg elskede min fødselsdag. Når den kom, så var det stensikkert at det var efterår. Den fornemmelse af at kulden begynder at bide i næsen. Det er en skøn fornemmelse. Jeg kan lide det at invitere fødselsdagsgæster og lave maden. At planlægge hvordan kagerne skal være. Vores fødselsdage derhjemme har altid været forbundet med hygge og overskud. Det var med små kagelys i sukkerskålen og flag rundt om i stuen.

Sådant en overskudsfamilie er langt fra alle født ind i. Denne følelse af magi, ville jeg ønsker at alle oplevede. Men alt for ofte er der familier som enten ikke har det følelsesmæssige overskud, fordi deres familier er pressede af arbejde. Eller deres økonomi er sådan at de ikke selv kan vælge de gaver der ligger indpakket på deres børns fødselsdagsgavebord. Og så er der de familier hvor enten far eller mor er sårbare og skrøbelige, og som har et skidt billede af sig selv, har vanskeligt ved at give deres børn det, som de som forældrene ved at børnene har fortjent. Sådan en forældre blev min søster.
Den magi som var forbundet af vores barndom forsvandt for hende som voksen. Hun blev begravet i depression som forhindrede al magi, og uden hun fik den hjælp hun havde brug for. Så når efteråret nu raser og vinden bider i mine kinder, og fødselsdagens magi kommer lige om lidt, må jeg fejre den uden min søster.
Det danske sundhedssystem har spillet fallit på så mange forskellige områder. Og særligt det psykiatiske har slet ikke det overskud som resten. Der er nemlig ikke meget præstige i en psykiatisk lidelse som en spiseforstyrrelse eller depression som min søster havde. Så hun gav op, og døde ved egen hjælp for snart et år siden.
Det giver mig et personligt drive til at ville ønske en ny regering. For den vi har, har smadret det vi kendte fra vi var børn. Hvor alle de som havde behov fik hjælp og de som ikke kunne selv blev hjulpet.

Dette års fødselsdag bliver imødekommet af et smukt dansk efterårsvejr, i mindet om min elskede søster. Kære Astrid - jeg savner dig. Må magien nå dig - der hvor du er... Og som du sagde til din datter - elsker dig helt op til stjernene...