Tid

herligt - at vågne med tid.
Tid til at vende sig, om på den anden side. Tid til at ae katten, og lad den strække sig på dynen, tid til at lade kæresten sove, og selv stille - for sig selv at lave kaffen mens den anden kat kærligt kigger henholdsvis på mig og på madskålen. Hun er efterhånden så tyk og gammel at hun skal hjælpes, op i vindueskarmen, sengen, sofaen. Det er sørgeligt egentlig. Men hvad gør man? Hun er gammel, døv og blind - skal hun ikke have lov til sit otium? Og så satse på den næste generation? Den nye killing, slank og veltilpas og udfordrende for både mig og hende den gamle... Hun gemmer sig bag døren og venter på den gamle... Springende frem som en trold af en æske - flyvende med barnets spænstige selv.
Det er herligt, at have tid til sig selv, og hinanden.

"der er en tid at tale, en tid til at le. En tid mest til latter, når venskab fornyes..."
Lilholt - med inspiration fra Salmernes Bog.

Tid til at lave kande nummer 2 - og til rent faktisk at drikke den. Tid til at tænke på at gå på Torvet, og til at lade være. En stund, ved siden af den næste. Det er luksus, og rent zen. Nuet får lov til at stå legende let. En god bekendt sagde efter ½ år på barsel, "jeg troede ikke at jeg kunne blive så selvtilfreds med at se på myre og græsstrå, jeg vil huske nuet, og forsøge at fastholde tid til det"

Tid til at læse avisen, og lade katten lægge sig på den sjove del, tid til at vente på at hun selv forlader den og lade mig læse min del. Tid til at lytte til kæresten og tid til at være stille...
Må hver ting have sin tid.

"Giv tid giv tid, den nynner glad og ryster de små vinger
Giv tid og hvert en kvist få blad
giv tid hver blomst udspringer"

Når ligestilling bryder grænser

I Traffikhallen, på Århus Rådhus står der en udstilling. En udstilling hvor 17 kvinder har udstillet deres liv, og deres engagement som rollemodeller for andre kvinder. Disse kvinder har på den ene eller anden måde fundet vej fra lande så forskellige som Indien, Tyrkiet og Kina. Fra Ghana og Elfenbenskysten og helt hertil Danmark.
Bare kvinder der fortæller om deres liv, om deres vej til job og uddannelse, de deler gavmildt ud af deres erfaringer, for at vi kan lære af det. For at vi kan blive inspiret - og tro mig, det bliver man! At læse disse fortællinger giver mig gåsehud, her er tale om et ligestillingsperspektiv, som bryder grænser, i mere end én forstand. Jeg var så heldig at træffe nogle af disse kvinder. Det greb mig om hjertet hvor vanskeligt det kan være at være en udenlandsk kvinde i Danmark.
Over alt på denne klode har vi ikke kønsligestilling. Altid har mande-kønnet, i langt de fleste aspekter af vores hverdag og vores samliv haft fortrin. Men at være en fremmed, i et andet land, og så kvinde. Det er dobbelt udfordring.
Er det fair? Nej, men det er virkeligt.
At Kvindfo arbejder så stringent med kønsligestilling i Danmark, at man i samarbejde med Kvindemuseet i Århus tør sætte en dagsorden med kvinders ret først, er jeg fuld af beundring for. Når jeg indimellem selv kan syntes det er hårdt, altså det at være en af de få kvinder blandt mange mænd i politik: er det godt at blive mindet om at kvindesagen ikke er død, og at vi er mange som har brug for søsterfællesskabet. At vi er mange som har brug for ros og opbakning, og klap på skulderen. At vi er mange som kan og vil gå foran, som siger - nej fand... nej, det kan ikke passe.
Den ene kvinde jeg mødte, var fra Elfenbenskysten, hun beskrev sin vej gennem skilsmisse og fokus på hendes børn, og hvordan hun nu læser til assistent på SOSU-skolen. Hun var et fantastisk livstykke, som gav kraft og mod til en stadig kamp om retten til eget liv.

Brug hovedet - husk hjelmen

Skolestart og jobstart - tiden hvor mange af os cykler til arbejde, i skole og til fritidsaktiviteter. Brug hovedet og brug hjelmen. Denne sommer slutter med en opfordring fra en ung kvinde, hvis søster kom frygteligt til skade ved ikke at bruge hovedet, og glemte hjelmen.
Jeg har et par veninder som er sygeplejesker, og som endda har arbejdet på intensiv. De fortæller hvordan kraniet er skrøbeligt, og hvordan ganske lidt, får fatale konsekvenser. En lille revne, forudsaget ved et slag af en kantsten. Det kan være din fejl, du cyklede og talte i mobilen, eller var blot uopmærksom, en sten eller en dårligt vedligeholdt stykke cykelsti. Men det kunne også være en anden cyklist som overhaler, en billist som overser vigepligten. Problemet er blot, at det er lige meget. Har du ikke hjelm på, så kan blot en lille revne i dit hoved gøre udslaget.
Personligt synes jeg det skulle være forpligtet via lov. Henstillinger er ikke nok. Det galt med sikkerhedsselerne, eller hastighedsbegrænsninger Hvad er dog forskellen på cyklister?
En ting er de store økonomiske omkostninger, der er forbundet med sådan en varrig skade. Men hvad med de menneskelige? Forevigt uden job? Fordi du ikke længere kan huske, eller fordi du sidder i kørestol?
Flere af mine andre veninder sætter pligt skyldigt hjelmen på deres barn hoved, sætter barnet i cykelstolen, og glemmer deres egen. Jeg synes det skal være slut. Jeg synes, at hjelme skal pålægges enhver cyklist. Skal jeg være ærlig, så havde jeg selv brug for hjælp. Min søde kæreste købte den sammen med cyklen og lygterne, og stod så og så på at jeg kørte,- med hjelmen, indtil jeg fattede hvad det, husk nu hjelmen Camilla. Se dette link, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/08/09/091128.htm læs det, og kør så en tur i Rowi cykler eller i Netto. Om hjelmen koster 200 eller 600 det er lige meget. En lille omtanke i dag, gør at du kan huske din datter i morgen.
Det er hårdt, men faktisk virkeligheden for mange i Danmark. Husk nu hjelmen, for dig selv og dine børns skyld.

"hvis du ikke har noget pænt at sige om andre, så lad være med at sige noget."

Ikke nok med at en enkelt ung rapper i Århus, har fået den nye stjerne på den danske politiske himmel, til at føle sig så truet og forfulgt, at han med held fik lukket et godt ungdomstilbud. Nu har Messerschmidt brilleret ved både at kræve vaccine til sig selv og Dot, og brugt sin politiske magt til at stille spørgsmål ved Lyngby-Tårnbys behandling af borgernes sager. Dot ønskede en rutchebane, og noget har Messerschmidt da lært, ro på hjemmefronten foretrækkes,- så giv kvinden hvad kvinden vil have.
Det er sørgeligt.

Sagen med rapskolen vil heldigvis ikke dø. Rapperen selv er kommet frem, flere andre er kommet frem. Det skønne og dejlige er, at efter mange års usikkerhed, om at man tør sætte spørgsmålstegn ved Dansk Folkeparti og deres konstante undergravende retorik overfor mennesker. Vel at mærke mennesker med andre rødder end bonde-rødder solidt fastgroet i den jydske muld gennem 5 generationer. Lad endelig hans holdninger komme op til overfladen. I det mindste bliver der stillet spørgsmål. Var det en rimelig tilgang til ordet "Perle", eller blev der nu sagt "Makron" til Messerschmidt...
Det er nu min mening at ytringsfrihed er en sjov størrelse. Min mor har lært mig en gammel Disney sætning som Stampes mor sagde til Stampe i den store Disney klassiker "Bambi" "hvis du ikke har noget pænt at sige om andre, så lad være med at sige noget."
Lad det være vores udgangspunkt i den nye virkelighed. Lad Messerschmidt save sin egen gren over, med sin selviscenesættelse.

Lad min opfordring være, at tale pænt og ordentligt til andre, også selvom det du siger skal siges. Det handler ikke om at være enige, eller give hinanden ret altid. Men når man er uenig, på hjemmefronten, på gaden eller i den politiske virkelighed, så gør man det i en ordentlig tone.

Da jeg stillede spørgsmål om Rapskolen i sommerferien, var det fordi jeg blev dybt rystet over, at dagsorden for vores ungdomsarbejde i Århus skulle defineres "helt nede fra EU". Jeg har i rigtig mange år arbejdet med unge mennesker. Unge er et helt særligt sted i deres liv, et sted hvor det er så ufatteligt svært for voksne at komme til. Men det er også her, unge har brug for voksne til at være pejlemærker i deres liv, de har brug for forbilleder og mennesker med holdninger. Voksne som tror på netop dette enkelte unge menneske. Der sker noget særligt fint i teenageårene, når man får lov til at være en del af dette, er det en fantastisk oplevelse. Det mener jeg, Rapperen Tago Jones har gjort. Århus kommune satte Tago Jones på en udfordrende opgave, at nå en gruppe unge- nemlig teenagerne i Rosenhøj. Det gjorde han. Jeg vil takke ham. Du gjorde det - Jones. Stod fast, og forsvarede din ret til udtale dig, og din ret til den rigtige tone.

Når sommeren går på hel

Sommeren går på hel, eller rettere sommerFERIEN er slut. Jeg vender blikket bagud, som andre før mig sikkert også gør. Fik jeg nået det jeg skulle? Fik jeg slappet nok af? Grillet nok, luget og planet nok? Fik jeg set de venner, som jeg ikke fik nået i vinters, eller de jeg ikke nåede i foråret? Fik jeg læst den højspændte intellektuelle sommerferielitteratur som jeg i HAVDE sat mig OP til at nå?
Inden jeg får set mig om, har jeg vel egentlig brug for en ferie-omgang mere. Måske skulle jeg bare slå mig til tåls og slå mig ned med at nyde den sidste søndag i sommerferien med min kat og min kæreste, være stolt af at jeg rent faktisk HAR fået slappet af, at jeg HAR fået grillet, (ikke så meget som den nye WeberGrill-bogen egentlig gerne havde at jeg skulle). Måske skulle jeg være ret stolt af den ukrudt, som har fået lov til at komme op i hækken og i fliserne.
For jeg har været på Tunø, set en af Danmarks smukke øer. Jeg har læst avis så det sprøjtede ud af ørene - fordi jeg havde lyst og tid.
Ferier er noget sjovt noget, for det er så utroligt tiltrængt inden, og så utroligt rart under, og kan være så utroligt frustrerende når den er slut.
Er det Danskheden? At have det sådant? Er det en del af den danske personlighed eller er det bare mig?
Så sommeren går nu en gang på hel - hvad enten jeg er klar eller ej.
Jeg må være i det som er nu, og det er søndag og den sidste dag i ferien