tirsdag den 24. november 2009

Ligestilling - et faktum?

Så fik vi sat navn på de nye byrødder. Et blik hen over medlemmerne efterlader et mere mangfoldigt look. Knap så mange ældre mænd, og flere kvinder. Og kvinder i alle aldre vel at mærke. Vi manglede vores nye medsøstre. Så hvordan får vi jer i tale? Mine nye medsøstre? Vi får et århusiansk byråd med højt, mellem og lavt uddannede kvinder. Kvinder som tjener meget og kvinder som tjener lidt. Vi mangler også jer som er privat ansatte og kun få med børn.

Jeg vil som medlem af det nye byråd sætte fokus på dette.
En af mine nuværende kollegaer, siger ofte at vi uddannede kvinder stiller os på ryggen af de ufaglærte. For fokus på ligestilling handler stadig kun om 3 ting - løn, løn og løn. Og så udspringer pensionen jo af dette.

torsdag den 5. november 2009

signal politik i modul ordningen

Hvordan kan det være at Venstre ikke kan se, at borgerene ikke ønsker den ordning, at fagligheden har lidt et knæk? Den foregående borgmester og rådmand Louise Gade indførte modulordningen, der har kostet meget mere end bare besparelser?
Frit valg? Ønsker Venstre virkelig at sætte faglighed og kvalitet overstyr for valgfrihed?

Jeg tror på fællesskab og fælles ansvar. Vi må som politikere lytte til hvad borgere og fagfolk mener. Det er på tide vi får en anden rådmand på den post.
En politiker som tænker med både hjerte og hjerne.
Tak til borgmesteren for at se hvornår nok er nok.

mandag den 26. oktober 2009

1 uge i valgkampen

så er der gået valgkamp i den. Hver aften i denne uge er fyldt med paneldebat og møder med de århusianske borgere.
Det er dejligt, at få lov til at være indbudt til debat.
Men valgkamp er andet også. For mig handler det også om, at få tid til at skrive læserbreve, at få læst aviserne ordentligt.
"Bøde" for genindlæggelse
For eksempel kunne jeg så i avisen sidst på ugen, se at regeringen ønsker et nyt tiltag hvor de igen vil straffe kommunerne ved at give en slags bøde for de genindlæggelser som kommunen har. Men ikke nok med det, de ønsker også at straffe regionen for at udskrive, hvis borgeren skal indlægges igen. Nu er jeg jo uddannet lærer, og i al den tid jeg har beskæftiget mig med børn, så har det vist sig at straf ikke hjælper. Det hjælper heller ikke synderligt på de kriminelle voksne - hvorfor skulle det så hjælpe regionerne og kommunen?
Måske skulle regeringen istedet se om bagved, om hvorfor det sker.


Så meget mere
Så er valgkamp også klistring af plakater, ophængning af plakater. Vi er ved at få overblik over plader og hvor meget klister vi skal bruge.
Det handler om at finde ud af hvor man kan få æbler, som kan bruges til gadeaktioner. Og småkagebagning. Faktisk er der rigtig meget praktisk arbejde som skal laves. Det er sjovt, men kan også være lidt uoverskueligt. Jeg kom lidt ind fra sidelinjen, og det som man normalt ville have en partiforening til at hjælpe med, det klarer jeg selv sammen mine venner og veninder.

Tak
Det er derfor al hjælp betyder så meget, om det er veninderne fra gamle dage, som er klar til at give respons med en skarp pen, eller vennen som skaffer pladerne og A-skiltet til kampagnen, eller kæresten som hjælper med mad, vasketøj, rengøring og...

Eller partikammeraten, som ringer og tilbyder en paneldebat sammen med ham. Alt det hører til en god valgkamp. Eller svogeren som gang på gang stiller op til søndagsmiddag for at diskutere kroge af politiske idéer, eller svigerinde & veninden som bare kan det der med Facebook.
Der er plads til flere, og mere.
Sig bare til ;-)


søndag den 18. oktober 2009

Efterår

Så kom det,- efteråret. Træerne lyser stærkt med røde, gule og orange farver. Og nattefrosten kom og tog georginerne. De stod ellers så smukt i alle farver, og med et var de væk. Det vidner om at efteråret og snart vinteren er her. Kulden kommer, og vi trækker indenfor med lys, og suppe og lune småkager. Alene vejret appellere til hygge og samvær.

Græskarhovede
Torvet på Ingerslevs boulevard stod herligt klart i lørdags, og tog solskinnende imod efterårsfrysende århusianere, og hjem kom vi med to græskar. En herlig sport er den nu, trods det meget amerikanske islæt. jeg elsker hovederne med de uhyggelige øjne, og lysene indeni. Jeg elsker at bage muffins fyldt med krydret græskarkød og nedfaldne æbler.


Faktisk, min ynglingsårstid
Helt ind i mit sind er jeg født nordbo, for når kulden og frosten sætter ind, trækker jeg benene op under mig, og planlægger. Drømmer om foråret og sommeren. Jeg ser for mig, hvordan de små frø skal spire i min vindueskarm, og senere fylde mine sommerkrukker med blomster i alle farver. Jeg elsker at solen står lavt, og varmer min forside, samtidig med at bagsiden bliver kold. At man ikke helt ved om man skal have sweateren af eller på, og hele tiden fortryder. Jeg elsker at vade rundt i gummistøvler i den tunge efterårsfugtige jord, og grave knolde op, og grave løg ned, som var de små fortryllede drømme om forår og varme.

Æbletræet
Æbletræet i vores have står smukt. Snart er alle æblerne røde. Ingrid Marie, et gammelt navn til et klassisk gammelt æble. Også det elsker jeg. Ingrid Marie er mit ynglingsæble - sammen med Cox orange, er det min favorit. Og af alle de Ingrid Marie jeg har smagt, er Chr' X's vejs Ingrid Marieæbletræ, det som bærer de bedste. Tak for det kære æbletræ. Vi passer på dig, selv om dine grene er gamle og krogede, og der gror en stor svamp ud af siden på dig, og at vi har måtte fylde dig med cement. Vi sætter pris på hver sæson, og spiser med fryd dine frugter.

Klar
Så når valgkampen rigtig går ind, her midt i denne uge, er jeg og min have klar. Der er bagt pumpkin-cookies til gadeaktioner, alle de indkøbte løg er lagt i jorden, plakaterne ligger i skuret, folderne er printet, balloner er bestilt, vanter og huer og varme sokker er klar. Det bliver herligt. Herligt at møde mennesker, høre hvad de tænker om lokalpolitik. Så alt i alt kan den komme - der er valgkamp for mig og haven er klar ;-)

søndag den 4. oktober 2009

Motion til hjernen...

Valgkampen er sat i gang. Og det kræver at jeg er klar i hovedet, det igen kræver at jeg får bevæget mig og spist ordentligt. Med det mener jeg, at hvis jeg slækker, og ikke kommer afsted, eller ikke giver den gas- så står hjernen ligesom stille på mig. Jeg tror egentlig, at det er sådan for mange mennesker. At motion og ordentlig mad gør at hjerne-omdrejningerne er optimale.

Giv Lungerne til Ungerne
Igår deltog jeg i stedet for Borgmester Nicolai Wammen i et arrangement af Astma-Allergi Forbundt samarbejde med Fitness World. Nicolai og hans kæreste Mai,- konservativ kandidat til Odense Byråd skulle spinne mod hinanden. Da Nicolai blev syg, blev jeg spurgt om jeg kunne. En udfordring jeg da ikke kunne sige nej til,- en konkurrence - og så med noget jeg ikke rigtig kendte til. Det viste sig heldigvis at være en almindelig motionscykel - for en Spinning Cykel har jeg har siddet på før,- et fantastisk team af unge mennesker fra Frit Forum var der til at bakke op og cykle med.
Men det jeg synes var særligt sjovt, bare for mig, er den omsætning som ligger fra en sport til en anden. Man kan jo sige at karate, som jeg dyrker, intet har tilfælles med cykling. (jeg forsøger at cykle til og fra arbejde dog). Og alligevel.
Hele det at vide hvor optimal ens krop kan yde, og hvordan vejrtrækningen er. Lidt nørdet, men utroligt sjovt og udfordrende for en karatekæmper. Særligt på de sidste 10 minutter kunne jeg bruge næsten 10 års intens kampsportstræning.

Glæde til kroppen
Og så giver det kroppen sådan en naturlig glæde. Det er lidt lige som min killing som leger for fulde hammer, spiser og så lægger sig glad og afslappet.
Sådan burde alle i Danmark have muligheden for. At give gas, og mærke out-puttet. Giv dig selv den mulighed.

USA - here I come
Og så er jeg så heldig, at jeg droppe til USA snart, alene og mand & katte bliver hjemme. Så skal den have max gas, så hjernen kan være i top-gear til valgkampen.
Sammen med de andre gutter og gutinder fra klubben, skal vi til South Carolina til Seminar. En mulighed for at komme hjem med nye teknikker og nye metoder. Jeg håber, at også massagedelen kommer til at fylde denne gang.

Ordentlig mad
- det er et område som ikke bliver besvaret nu, men som jeg sagtens kan fylde adskillige blogge med ;-) så det bliver en anden gang.

Og nå ja - jeg vandt!

mandag den 28. september 2009

2 for én - udsatte unge

Anbringelser er i antal vokset i Århus kommune. Det bekymrer fagfolk og os som politikkere. Efter at "Mads-sagen" rullede over Århus, har Århus kommunes socialforvaltning måtte kigge sig selv godt efter i sømmene. Så godt at de fik hjælp af en undersøgelseskommission fra KL.

Jeg problematisere, at Rådkvinde Laura Hay vil indføre at de meget dyre sommerhus projekter Århus kommune køber, hvor udsatte unge bliver placeret i et sommerhus alene sammen med en række pædagoger. Nu vil Rådkvinden lave en klassisk udsalgstænkning - 2 for éns pris. Altså at sætte 2 udsatte unge i det samme sommerhus, så spare man jo halvdelen af de pædagogerne...

KL rapporten hvor de analyserede "Mads-sagen" viste at der var mange og store svigt i socialforvaltningen. Det tog kommunen ansvaret for, og lod de ansvarlige embedsmænd gå, og ansatte en pletfri og anderledes tænkende socialdirektør. Samtidig har KL kigget hele forvaltningen igennem, og lavet et forslag til en struktur.
Dele af den skal drøftes onsdag, på socialudvalgsmødet. Det er centralt at den nye struktur bakker op om de udsatte børn og unge, men også samtidig skaber mulighed for udvikling. Det er vigtigt at fagligheden bliver sat i front, og vi ikke skaber en struktur hvor normalitetsbegrebet skrider.

Når Rådkvinde Laura Hay tænker, vældigt snedigt, at der vel kan være 2 i det samme sommerhus, når nu huset og pædagogerne alligevel er der, så kan det gøre mig bange. Bange på vegne af de børn og unge, bange for at den faglighed som skulle hjælpe dem frem til en ordentlig tilværelse nu vil forsvinde.
Disse unge er noget helt særligt, de er anbragte og en så stor udfordring at de netop ikke kan være sammen med andre. Mindre indsatskrævende opholdssteder takker nej, hvilket efterlader Århus kommune med ganske få alternativer..
Det er vigtigt at vi i fællesskab, lægger hovederne i blød. At vi får spurgt de fagfolk som har de unge tilhverdag, så vi ikke endnu en gang for lavet en "hovsa-løsning".

Vi har kniven på struben, vi skal lykkes. Vi skal give disse unge en fremtid, og ikke blot være opbevaring indtil mere skrappe "opholdssteder" tager over, som Horsens Statsfængsel eller arresterne rundt om i Østjylland

torsdag den 17. september 2009

budget-forhandlinger

Så er tiden til at fordele finanserne. 100 millioner synes af meget, og er dog så lidt når det skal fordeles mellem så mange trængende, så mange med gode ideer, så mange som har brug for lidt ekstra. Hvordan gør man det? Hvordan fordeler man fair og godt?

Og tilmed er der snart valg.

Forhandlingsgrupperne går rundt på rådhuset, det emmer... rundt om bliver der diskuteret i koridorene, på gangene. Hvad får og hvem får noget?
De udsatte børn har brugt det meste af Socialmagistraten, Børn og Unge har spinket og sparret - så nu kan pengene blive delt ud. Men hvad med specialområdet? Hvorfor ikke bruge pengene i tide - der hvor der var behov?

De ældre har brug nye boliger, med nytænkning. Boligere som kan hjælpe de ældre i en god alderdom og hjælpe til sundhedspersonalet i at løse opgaven - mon vi når så langt?

Der er snart valg.

Det kan ses, på snakkene på gangen, i koridorene.
Hvilket temaer kommer frem? Hvilke områder får - og andre som ikke får?

The på kanden og vandet i karaflen - der er sat fokus på at det kan blive en lang aften.

lørdag den 29. august 2009

Tid

herligt - at vågne med tid.
Tid til at vende sig, om på den anden side. Tid til at ae katten, og lad den strække sig på dynen, tid til at lade kæresten sove, og selv stille - for sig selv at lave kaffen mens den anden kat kærligt kigger henholdsvis på mig og på madskålen. Hun er efterhånden så tyk og gammel at hun skal hjælpes, op i vindueskarmen, sengen, sofaen. Det er sørgeligt egentlig. Men hvad gør man? Hun er gammel, døv og blind - skal hun ikke have lov til sit otium? Og så satse på den næste generation? Den nye killing, slank og veltilpas og udfordrende for både mig og hende den gamle... Hun gemmer sig bag døren og venter på den gamle... Springende frem som en trold af en æske - flyvende med barnets spænstige selv.
Det er herligt, at have tid til sig selv, og hinanden.

"der er en tid at tale, en tid til at le. En tid mest til latter, når venskab fornyes..."
Lilholt - med inspiration fra Salmernes Bog.

Tid til at lave kande nummer 2 - og til rent faktisk at drikke den. Tid til at tænke på at gå på Torvet, og til at lade være. En stund, ved siden af den næste. Det er luksus, og rent zen. Nuet får lov til at stå legende let. En god bekendt sagde efter ½ år på barsel, "jeg troede ikke at jeg kunne blive så selvtilfreds med at se på myre og græsstrå, jeg vil huske nuet, og forsøge at fastholde tid til det"

Tid til at læse avisen, og lade katten lægge sig på den sjove del, tid til at vente på at hun selv forlader den og lade mig læse min del. Tid til at lytte til kæresten og tid til at være stille...
Må hver ting have sin tid.

"Giv tid giv tid, den nynner glad og ryster de små vinger
Giv tid og hvert en kvist få blad
giv tid hver blomst udspringer"

onsdag den 19. august 2009

Når ligestilling bryder grænser

I Traffikhallen, på Århus Rådhus står der en udstilling. En udstilling hvor 17 kvinder har udstillet deres liv, og deres engagement som rollemodeller for andre kvinder. Disse kvinder har på den ene eller anden måde fundet vej fra lande så forskellige som Indien, Tyrkiet og Kina. Fra Ghana og Elfenbenskysten og helt hertil Danmark.
Bare kvinder der fortæller om deres liv, om deres vej til job og uddannelse, de deler gavmildt ud af deres erfaringer, for at vi kan lære af det. For at vi kan blive inspiret - og tro mig, det bliver man! At læse disse fortællinger giver mig gåsehud, her er tale om et ligestillingsperspektiv, som bryder grænser, i mere end én forstand. Jeg var så heldig at træffe nogle af disse kvinder. Det greb mig om hjertet hvor vanskeligt det kan være at være en udenlandsk kvinde i Danmark.
Over alt på denne klode har vi ikke kønsligestilling. Altid har mande-kønnet, i langt de fleste aspekter af vores hverdag og vores samliv haft fortrin. Men at være en fremmed, i et andet land, og så kvinde. Det er dobbelt udfordring.
Er det fair? Nej, men det er virkeligt.
At Kvindfo arbejder så stringent med kønsligestilling i Danmark, at man i samarbejde med Kvindemuseet i Århus tør sætte en dagsorden med kvinders ret først, er jeg fuld af beundring for. Når jeg indimellem selv kan syntes det er hårdt, altså det at være en af de få kvinder blandt mange mænd i politik: er det godt at blive mindet om at kvindesagen ikke er død, og at vi er mange som har brug for søsterfællesskabet. At vi er mange som har brug for ros og opbakning, og klap på skulderen. At vi er mange som kan og vil gå foran, som siger - nej fand... nej, det kan ikke passe.
Den ene kvinde jeg mødte, var fra Elfenbenskysten, hun beskrev sin vej gennem skilsmisse og fokus på hendes børn, og hvordan hun nu læser til assistent på SOSU-skolen. Hun var et fantastisk livstykke, som gav kraft og mod til en stadig kamp om retten til eget liv.

mandag den 10. august 2009

Brug hovedet - husk hjelmen

Skolestart og jobstart - tiden hvor mange af os cykler til arbejde, i skole og til fritidsaktiviteter. Brug hovedet og brug hjelmen. Denne sommer slutter med en opfordring fra en ung kvinde, hvis søster kom frygteligt til skade ved ikke at bruge hovedet, og glemte hjelmen.
Jeg har et par veninder som er sygeplejesker, og som endda har arbejdet på intensiv. De fortæller hvordan kraniet er skrøbeligt, og hvordan ganske lidt, får fatale konsekvenser. En lille revne, forudsaget ved et slag af en kantsten. Det kan være din fejl, du cyklede og talte i mobilen, eller var blot uopmærksom, en sten eller en dårligt vedligeholdt stykke cykelsti. Men det kunne også være en anden cyklist som overhaler, en billist som overser vigepligten. Problemet er blot, at det er lige meget. Har du ikke hjelm på, så kan blot en lille revne i dit hoved gøre udslaget.
Personligt synes jeg det skulle være forpligtet via lov. Henstillinger er ikke nok. Det galt med sikkerhedsselerne, eller hastighedsbegrænsninger Hvad er dog forskellen på cyklister?
En ting er de store økonomiske omkostninger, der er forbundet med sådan en varrig skade. Men hvad med de menneskelige? Forevigt uden job? Fordi du ikke længere kan huske, eller fordi du sidder i kørestol?
Flere af mine andre veninder sætter pligt skyldigt hjelmen på deres barn hoved, sætter barnet i cykelstolen, og glemmer deres egen. Jeg synes det skal være slut. Jeg synes, at hjelme skal pålægges enhver cyklist. Skal jeg være ærlig, så havde jeg selv brug for hjælp. Min søde kæreste købte den sammen med cyklen og lygterne, og stod så og så på at jeg kørte,- med hjelmen, indtil jeg fattede hvad det, husk nu hjelmen Camilla. Se dette link, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/08/09/091128.htm læs det, og kør så en tur i Rowi cykler eller i Netto. Om hjelmen koster 200 eller 600 det er lige meget. En lille omtanke i dag, gør at du kan huske din datter i morgen.
Det er hårdt, men faktisk virkeligheden for mange i Danmark. Husk nu hjelmen, for dig selv og dine børns skyld.

lørdag den 8. august 2009

"hvis du ikke har noget pænt at sige om andre, så lad være med at sige noget."

Ikke nok med at en enkelt ung rapper i Århus, har fået den nye stjerne på den danske politiske himmel, til at føle sig så truet og forfulgt, at han med held fik lukket et godt ungdomstilbud. Nu har Messerschmidt brilleret ved både at kræve vaccine til sig selv og Dot, og brugt sin politiske magt til at stille spørgsmål ved Lyngby-Tårnbys behandling af borgernes sager. Dot ønskede en rutchebane, og noget har Messerschmidt da lært, ro på hjemmefronten foretrækkes,- så giv kvinden hvad kvinden vil have.
Det er sørgeligt.

Sagen med rapskolen vil heldigvis ikke dø. Rapperen selv er kommet frem, flere andre er kommet frem. Det skønne og dejlige er, at efter mange års usikkerhed, om at man tør sætte spørgsmålstegn ved Dansk Folkeparti og deres konstante undergravende retorik overfor mennesker. Vel at mærke mennesker med andre rødder end bonde-rødder solidt fastgroet i den jydske muld gennem 5 generationer. Lad endelig hans holdninger komme op til overfladen. I det mindste bliver der stillet spørgsmål. Var det en rimelig tilgang til ordet "Perle", eller blev der nu sagt "Makron" til Messerschmidt...
Det er nu min mening at ytringsfrihed er en sjov størrelse. Min mor har lært mig en gammel Disney sætning som Stampes mor sagde til Stampe i den store Disney klassiker "Bambi" "hvis du ikke har noget pænt at sige om andre, så lad være med at sige noget."
Lad det være vores udgangspunkt i den nye virkelighed. Lad Messerschmidt save sin egen gren over, med sin selviscenesættelse.

Lad min opfordring være, at tale pænt og ordentligt til andre, også selvom det du siger skal siges. Det handler ikke om at være enige, eller give hinanden ret altid. Men når man er uenig, på hjemmefronten, på gaden eller i den politiske virkelighed, så gør man det i en ordentlig tone.

Da jeg stillede spørgsmål om Rapskolen i sommerferien, var det fordi jeg blev dybt rystet over, at dagsorden for vores ungdomsarbejde i Århus skulle defineres "helt nede fra EU". Jeg har i rigtig mange år arbejdet med unge mennesker. Unge er et helt særligt sted i deres liv, et sted hvor det er så ufatteligt svært for voksne at komme til. Men det er også her, unge har brug for voksne til at være pejlemærker i deres liv, de har brug for forbilleder og mennesker med holdninger. Voksne som tror på netop dette enkelte unge menneske. Der sker noget særligt fint i teenageårene, når man får lov til at være en del af dette, er det en fantastisk oplevelse. Det mener jeg, Rapperen Tago Jones har gjort. Århus kommune satte Tago Jones på en udfordrende opgave, at nå en gruppe unge- nemlig teenagerne i Rosenhøj. Det gjorde han. Jeg vil takke ham. Du gjorde det - Jones. Stod fast, og forsvarede din ret til udtale dig, og din ret til den rigtige tone.

søndag den 2. august 2009

Når sommeren går på hel

Sommeren går på hel, eller rettere sommerFERIEN er slut. Jeg vender blikket bagud, som andre før mig sikkert også gør. Fik jeg nået det jeg skulle? Fik jeg slappet nok af? Grillet nok, luget og planet nok? Fik jeg set de venner, som jeg ikke fik nået i vinters, eller de jeg ikke nåede i foråret? Fik jeg læst den højspændte intellektuelle sommerferielitteratur som jeg i HAVDE sat mig OP til at nå?
Inden jeg får set mig om, har jeg vel egentlig brug for en ferie-omgang mere. Måske skulle jeg bare slå mig til tåls og slå mig ned med at nyde den sidste søndag i sommerferien med min kat og min kæreste, være stolt af at jeg rent faktisk HAR fået slappet af, at jeg HAR fået grillet, (ikke så meget som den nye WeberGrill-bogen egentlig gerne havde at jeg skulle). Måske skulle jeg være ret stolt af den ukrudt, som har fået lov til at komme op i hækken og i fliserne.
For jeg har været på Tunø, set en af Danmarks smukke øer. Jeg har læst avis så det sprøjtede ud af ørene - fordi jeg havde lyst og tid.
Ferier er noget sjovt noget, for det er så utroligt tiltrængt inden, og så utroligt rart under, og kan være så utroligt frustrerende når den er slut.
Er det Danskheden? At have det sådant? Er det en del af den danske personlighed eller er det bare mig?
Så sommeren går nu en gang på hel - hvad enten jeg er klar eller ej.
Jeg må være i det som er nu, og det er søndag og den sidste dag i ferien

lørdag den 25. juli 2009

Statsministeren og Team Rynkeby støtter Cancerbørnene - hvordan med resten?

Team Rynkeby alias regeringen, har nu nået Paris. Det samme gør Touren i morgen. Med fokus på cancerramte børn, har Statsministeren formået at få sig selv og sine ministre til Paris, i slet skjulte reklame T-shirts.
Min bekymring går på, at der findes mange sårbare børn i Danmark. Der findes mange som egentlig godt kunne bruge regeringens opmærksomhed ligesom de kræftramte børn.
Den sag kan man ikke sige noget til. Det er og bliver vigtigt at hjælpe børn som er ramt af så alvorlig en sygdom. Men hvorfor stoppe her?
Sygehusvæsenet er presset i bund. Højkonjunkturen er brugt til eksotiske rejser til Thailand og Maldiverne; det er ødslet væk på store nye biler og designertøj, på sygeforsikringer og privathospitaler. Tilbage står Danmark med uendeligt lange ventelister, ikke til overskriftsskabende sygdomme som kræftsyge børn.
Nej, de lange ventelister er istedet blevet de "kedelige" lidelser til del, lidelser som grå stær og gigt i fødderne. Ventelisterne til børn og voksne med opmærksomhedsproblemer er alenlange, diagnoserne dukker op alle vegne. Samtidig bliver kommuner og regioners´muligheder for at reagere på disse massive behov, konsekvent stækket.
Så tak til Statsministeren. Tak til støtten for børnene som er ramt af kræft, men hvornår kan vi håbe på at resten af Danmark gør sig fortjent til din opmærksomhed?

onsdag den 22. juli 2009

Officiel Kandidat

Så! Med egen blog, hjælp fra vennerne og facebook adresse, så er jeg klar til kommunalvalgkampen til Århus Byråd.
Glæder mig - glæder mig til at kunne gøre en forskel, glæder mig til at møde århusianerne og høre hvad de tænker om Århus.
Tak Mette og Maria - for bloggen, for hjælpen, og at I er dem I er!